Gå videre til hovedindholdet

Koshari / Egyptisk street food



Overhovedet ikke apropos påske, men dette er en ret jeg meget længe har haft lyst til at prøve - simpelthen fordi den er lidt spøjs.

Det drejer sig om den egyptiske nationalret koshari, som består af både ris OG pasta, linser og kikærter - bundet sammen af en lækker tomatsauce og hjemmeristede løg.

Retten sælges normalt som street food og er da også en smule besværlig at lave selv - mest fordi der både skal koges ris og pasta. Derfor kan den anbefales at lave den som restemad, hvis man i forvejen har noget ris eller pasta i overskud. For det er nemlig en superlækker spise med gode konsistenser og varme krydderier. 

Set bort fra de stegte løg, der drysses over retten med rund hånd, så er dette en ret lavet fuldstændig af tørvarer og konserves, og jeg kan derfor ikke lade være med at skrive mig den bag øret, i fald vi engang kommer ud i et The Last of Us-scenarie, eller hvis en anden mindre uhyggelig virus skulle melde sin ankomst. Tomatsaucen i retten kræver dog en ret velassorteret krydderihylde. Man kan dog sagtens få et fint resultalt selvom man ikke bruger alle krydderierne, ligesom man selvfølgelig kan udelade krydderier man ikke bryder sig om.

Koshari / Egyptisk street food (4 pers)
Sprøde løg
1 stort løg
3 spsk mel
1 tsk salt
Smagsneutral olie til stegning

Tomatsovs
1 løg
1 fed hvidløg
1 tsk kanel
1 tsk paprika
1 tsk spidskommen
1 tsk stødt koriander
½ tsk chili
½ tsk kardemomme
½ tsk muskatnød
1 ds hakkede tomater
Salt & peber
Smagsneutral olie til stegning

Pasta
150 g suppehorn, makaroni eller en anden type "små pastaer" 

Ris og linser
2½ dl ris (jeg brugte brune ris)
½ dåse færdige linser (jeg brugte belugalinser)

Desuden:
Kikærter fra dåse
Lidt frisk koriander eller koriander

Instruktioner:
Sprøde løg:
Skær løget i tynde skiver. Bland mel og salt i en skål og vend løgringene godt heri, så de er dækket af mel. 
Dæk bunden af en pande med et tyndt lag olie, varm op til lidt over middelvarme og kom løgene i et enkelt lag. Steges i 8-10 min til løgene er gyldne og stegte. Rør lidt rundt i dem ind i mellem. Tag løgene op af panden og lad dryppe af på et par stykker køkkenrulle. Når løgene køler lidt af, bliver de helt sprøde.

Tomatsauce:
Hak løg og hvidløg fint. Varm lidt olie i en gryde og kom de to slags løg og alle krydderierne i. Lad stege ved middelvarme til løgene er gennemstegte. Kom de hakkede tomater i og lad simre 15-20 min, til saucen er kogt lidt ind. Smag til med salt og peber. Er saucen lidt bitter, kan man komme et nip sukker i - det plejer at hjælpe.

Kog pastaen efter instruktionerne på pakken.

Kog risen efter instruktionerne på pakken. Bland linserne i risen de sidste 2-3 minutter af kogetiden, så de også bliver varmet godt igennem.

Server enten alle delene, så de spisende selv kan lave deres egen portion eller anret på følgende måde: Ris/linser efterfuldt af pasta, lidt kikærter, en generøs skefuld sauce og et rundhåndet drys sprøde løg og lidt hakket frisk persille eller koriander. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i al si

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a