Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra juni, 2017

Fredagsdrik: Krydret indisk chai

  Selvom vi nu næsten skriver juli måned, er jeg gået hen og har fået ondt i halsen. Et sikkert tegn på, at det står slemt til er, at jeg midlertidligt har skiftet kaffen ud med te (chok!).  En af mine yndlingsteer er indisk chai, men jeg har først for nylig blevet opmærksom på, at ordet chai ikke er navnet på en te-sort, men simpelthen betyder... te. Så når jeg har talt om chai-te, har jeg talt om te-te. Men det stopper nu! Der findes jo utallige varianter af færdig købe-chai blandinger og chai-latte'r, men jeg synes, det er helt perfekt at lave teen selv, for så kan man skrue op og ned for de krydderier, man bedst kan lide.  Man kan også vælge at lave en større portion end den jeg har angivet her. Så skal man enten gange ingredienserne op, eller man kan vælge at lade vandet trække lidt længere. Det er selvfølgelig lidt tidskrævende at lave te på denne måde, men rigtig hyggeligt, og hele køkkenet kommer til at dufte af krydderier.  Min yngste datter var henne ved

En Central Park picnic-kurv

New York, sommeren 2001.  Min gode veninde Tania og jeg er på et måned-langt besøg hos hendes veninde, Iza, der bor i Astoria, Queens. Og én af de første aftener vi er der, inviterer Iza os med ind i Central Park, hvor der er gratis koncert med New York Philharmonics. Det er en lys og lun aften, stemningen blandt de mange fremmødte er fantastisk, og Iza har pakket en picnickurv til os med et blødt tæppe, snacks og champagne. Det er (nogle uger) før 9/11, og alt er godt, og man kan lægge sig på picnictæppet og kigge op i den lyseblå New York himmel, hvor enkelte skyer driver dovent forbi, mens New York Philharmonics spiller Strauss og Ravel - og det er fuldstændig magisk. Jeg ved ikke, om der stadig findes noget så luksuriøst, som gratis koncerter i Central Park, men hvis der gør, er det her, hvad jeg ville pakke i min picnickurv og tage med ind på Central Parks Great Lawn: Noget sundt, noget sødt og noget læskende. Og så måske også lige en flaske champagne. Beet 'n' be

Russisk kartoffelsalat

Denne kartoffelsalat er af russisk oprindelse, men er med tiden blevet populær i en lang række lande, især i Europa, Mellemøsten og Sydamerika. I Spanien kaldes den f.eks. Ensaladilla rusa og er en populær tapasret. Just goes to show, at god mad ikke kender nogen (lande)grænser. Personligt synes jeg, at s alaten er helt perfekt som sommermad og som grilltilbehør. Den har virkelig det hele: Nye kartofler, æg, masser af knasende grønt, surt og salt og en dejlig cremet dressing. Den laves traditionelt med skinke eller andet kød blandet i, men salaten smager altså også skønt helt og aldeles kødfri.   Russisk kartoffelsalat (2 pers.) 10-12 små, nye kartofler 2 æg 2 gulerødder En håndfuld grønne bønner/ haricort verts En håndfuld ærter 10-12 sorte oliven 2 tsk kapers 5-6 cornichoner/små syltede agurker 50 g mayonaise ½ fed hvidløg 1 spsk citronsaft Salt Et lille bundt dild Kartoflerne renses og koges. Derefter køles de lidt af.  Hvis ærter og grønne bønner er fra

Fredagsdrinken: Vandmelon & jordbær slushie med tequila

Det har været nogle virkeligt intense uger, vi har haft os her i juni - med fødselsdage, sommerfester og sommerafslutninger i børnehave, skole og SFO. Faktisk er det ved at være lidt for meget for min introverte/små-autistiske personlighed med alle de aktiviteter og gøremål, der skal passes ud over alt det, man også skal nå at have afsluttet på arbejde, inden ferien (gudskelov) snart starter. Så selvom man er på god gammeldags slankekur, som jeg jo er, kan man være nødsaget til at snige en lille fredags-drink ind over, og denne her er jo endda  fuld af frugt, for goodness sake! Og så kan man ellers stå og nippe til den, mens man står i aften og ser Skt Hans-heksen blive brændt på bålet - og for mit vedkommende helt sikkert vil komme til at tænke på der i Game of Thrones, hvor (spoiler alert!) Stannis ofrer sin søde datter for at tilfredsstille the Lord of Light. Og så vil jeg også tænke på alle de rigtige kvinder, der blev brændt som hekse for ikke så forfærdeligt længe siden,

Vandmelon-gazpacho

Jeg er blevet helt pjattet med gazpacho. Det er en supersommerlig ret, der smager skønt, er hurtig at bikse sammen i blenderen, og så er det en nem og lækker måde at få en masse rå grøntsager indenbords på. Jeg har for ikke så længe siden bragt en opskrift på klassisk gazpacho her på bloggen ( https://alverdensmad1.blogspot.dk/2017/05/lynhurtig-gazpacho-med-sprde.html ), men d enne udgave indeholder vandmelon (= yum!!!) og er lidt mere spicy (= yum!!!). Prøv den på en hed sommerdag - hvis der skulle komme én af dem forbi. Vandmelon-gazpacho  (forret til 4 pers/ frokost til 2) 1/4 god, kernefattig vandmelon (ca. 500 g) 1 god dåse hakket tomat 1 rød peber 1-2 stængler bladselleri (kan udelades) ½ skrællet agurk 1 fed hvidløg Juice fra 1 lime ½ tsk chipotle-chili Salt og peber Herudover : Ristede, saltede græskarkerner Friske krydderurter (f.eks. koriander, æ rteskud og  mynte) Skær skallen af melonen, fjern eventuelle kerner, og skær melonkødet i store tern, d

Vietnamesisk risnudelsalat med krydderurter og kokosmælkdressing

Den britiske 90'er supermodel Kate Moss skulle engang have sagt: "Nothing tastes as good as skinny feels".  Nu har jeg aldrig været skinny, men helt overordnet har jeg det desværre nok lige modsat - at mad smager så godt, at det er værd at være lidt kvabset for. Nu er det imidlertid kommet så vidt, at jeg har svært ved at passe mit sommertøj fra sidste år og gemmer mig, når nogen hiver et kamera frem. Derfor er jeg sammen med et par af mine kolleger, som også føler sig vægtmæssigt udfordrede, gået på det, jeg har døbt "Dansk Folkeparti-kuren". Den går i sin rørende enkelthed ud på, at vi vejer os hver mandag. Det eksakte tal må man gerne holde for sig selv, men hvis vægten er steget, skal man indbetale 100 kr. til Dansk Folkeparti, som ingen af os er tilhængere af. Hvordan man vil tabe sig, er op til én selv. For mit vedkommende, bliver det noget helt klassisk med at spise mindre og sundere og bevæge mig mere. Vægten må gerne stå stille eller været fo

Fredagsdrinken: Bellini med nektarin og granatæble

Denne fredagsdrink er en rigtig sommer-lækkerbisken!  Bellini'er bruges traditionelt som aperitif, men det der med, hvornår man må spise og drikke bestemte fødevarer er jo bare en menneskeskabt social kategori (som var noget af det første vi lærte om på antropologi-studiet), så jeg synes sagtens, den søde, boblende drik kan bruges i andre sammenhænge også, eksempelvis som fredagsdrink. Dog er det en fordel, hvis man er flere samlet til at drikke den, da det er lidt voldsomt (selv set med mine øjne) at åbne og tylle en hel flaske prosecco selv - og sådan en flaske holder dårligt på boblerne i længden. Bellini'en blev opfundet i midten af forrige århundrede i Venedig og fik sit navn, fordi dens farve minder om farven på et maleri lavet af maleren Giovanni Bellini.  Den laves normalt med ferskner, men jeg synes, nektariner tit smager bedre og er sødere end ferskner, så derfor har jeg brugt nektarin her. Granatæblesiruppen bidrager også med sødme og med lidt mere dybde

Koldskåls-is med kammerjunke-crumble og hyldeblomst-marinerede jordbær

Argh, jeg er godt klar over, at det ikke rigtig er is-vejr, men skal vi ikke bare lade som om? Is, jordbær og koldskål er for mig smagen af dansk sommer - så hvorfor ikke kombinere de tre til den ultimative sommerdessert? Hjemmelavet is tager ganske vist lidt tid at lave, men er indsatsen værd, fordi man kan smage den til, præcis som man gerne vil have den. Denne is er ikke for sød, da den indeholder en del kærnemælk, men syrligheden får sødt modspil fra både marinerede jordbær og crumble med kardemomme. Hvis du er koldskåls-fan, skulle du helt sikkert give denne dessert et skud! Koldskåls-is (ca. ½ liter) 2,5 dl fløde 50 g sukker 1 stang vanille 1 dl. skummetmælkspulver (kan udelades) 4 pasteuriserede æggeblommer 3 dl. kærnemælk Hæld fløde, sukker, korn fra vanillestangen og skummetmælkspulver i en kasserolle og rør godt rundt, så der ikke er klumper fra pulveret. Sæt kasserollen over på middel varme og varm forsigtigt op til sukkeret er opløst - det må i

Sprøde majsbrøds-vafler med pocheret æg og tex-mex

Jeg elsker mexikansk mad og tex mex. Smagene, farverne, teksturerne, kombinationsmulighederne - it's all good! Opskriften på majsbrødsvaflerne her er i det store og hele tyvstjålet fra den fremragende blog Smitten Kitchen ( https://smittenkitchen.com/ ), hvor man kan finde mange skønne opskrifter. Deb Perelman, som har bloggen, foreslår, at man spiser disse sprøde himmerigsmundfulde til morgenmad, men fordi vaflerne er salte og ikke søde, synes jeg, de passer lige så godt til en frokost eller aftensmad, især når de som her serveres med æg, bønner og grønt/lyserødt.  Retten er relativt hurtig at smide sammen. Eneste udfordring kan være at lave vafler (som smager bedst helt friskbagte) og porchere æg (som også skal serveres lige, når de er færdige) på samme tid, men hvis man lige får timet det, er dette en hurtig og nem ret at lave. Sprøde vafler, bløde æg, cremede bønner og avocado, syrlige, knasende løg og frisk koriander - jeg ved ikke, hvad man mere kunne ønske sig. 

Fredagsdrik: Klassisk lemonade - og en (halvpinlig) boganmeldelse

Ingen alkohol i fredagsdrinken denne uge - say whaaaat?!? Nej, men det skyldes, at denne drik faktisk er så god, at den ikke behøver alkohol;-) Der er nemlig tale om den klassiske citron-lemonade, som er den skønneste, bedste tørstslukker på en varm dag. Det er sødt og friskt og læskende på én gang. Mine børn er vilde med det, og det gode ved denne lemonade er, at den skal blandes op med vand, så man kan selv bestemme, hvor stærk man vil have den. Den sidste uges tid har jeg været teleporteret tilbage til min tidlige ungdom, fordi jeg hver aften har været helt opslugt af at læse Mayte Garcias "The most beautiful - My life with Prince". Smukke Mayte Garcia var Prince's første kone, og bogen beskriver hendes opvækst som talentfuld mavedanser, og hendes år som danser i Prince's band og siden som hans ven, kæreste, kone og endelig eks-kone. Jeg kan ikke beskrive med ord, hvor pinligt stor fan jeg var af Prince fra midt- til slut '80'erne, hvor jeg selv

Vandmelonsalat med feta, rødløg og pinjekerner

Denne simple vandmelonssalat har de sidste mange år været min ubetingede yndlingssommersalat, som er mere end nem at lave og smager helt fantastisk. Det eneste krav er faktisk, at man får fat i en god og saftig vandmelon, og det kan såmænd være svært nok. Tit er de overmodne og grynede eller bare lyse og smagløse. Et trick skulle være at løfte melonen og banke på dem, og hvis den så er tung og lyder hul, når man banker på den, skulle den være lige i øjet, men jeg synes nu ikke altid, at det holder stik. Man kan godt risikere at få en overmoden vandmelon med sig hjem, og den fylder godt i skraldespanden, sådan én. Hvis man ikke kan finde en god vandmelon, er en saftig honningmelon en god stand-in i denne salat - og helt klart bedre end en dårlig vandmelon. Hvis man til gengæld skulle være så heldig at få nallerne i en perfekt vandmelon, er denne salat en fantastisk måde at få det bedste ud af den. Den søde melon og den salte feta er et perfekt makkerpar, og med knas fra pinke

Grove burgerboller

Grillsæsonen er over os, selvom vejret desværre ikke helt følger trop. Og hvis man gerne vil gøre lidt ekstra ud af grill-tilbehøret kan jeg anbefale, at man tager sig tid til at bage sine egne burgerboller. Selvom det er mere besværligt, så  er  de bare bedre og meget mere spændende end dem, man kan købe i en pose i supermarkedet. Hvis man bager en ordentlig portion, kan de også fint fryses ned, og så bare tøes op næste gang menuen står på burger. Opskriften er en videreudvikling af den, man kan finde i de herre Brdr. Prices dejlige kogebog "Prices diner" - dog med lidt mindre smør og mere groft mel end i deres version, men stadig med en "blød og venlig skorpe", som de så poetisk udtrykker det i bogen. Grove burgerboller (ca. 8 stk) 25 g. gær 3 dl. mælk 200 g. grahamsmel 300 g. hvedemel + ekstra til udrulning 1 tsk salt 1 tsk sukker 25 g. blødt smør 1 æg Evt. sesamfrø Lun mælken i mikroovn eller en gryde til det er lillefingervarmt. Hæld mælk

Fredags-drink: Kalimotxo - og en boganmeldelse

Jeg er lige blevet færdig med at læse den fremragende "Folkets skønhed" af Merete Pryds Helle. Romanen bygger på forfatterens egen families historie og kunne nærmest ikke blive mere grum. Det er helt utroligt at tænke på, at historien starter i Danmark - nærmere bestemt på Langeland - for mindre end et århundrede siden, hvor lussingerne falder i en lind strøm, og piger ikke har noget at skulle have sagt og bliver krænket på utallige måder. Jeg tog ihvertfald mig selv i at sidde og blive enormt taknemmelig for de rødstrømper og feminister, der har kæmpet - og stadig kæmper - for kvinders rettigheder, der (ligesom rettigheder i det hele taget) ikke kan tages for givet. Jeg blev helt, helt opslugt af bogen og af hovedpersonen Marie, som man følger fra den hårde og ludfattige barndom på Langeland i 1930'erne og frem til hun sidder (eller rettere stæser rundt) som hjemmegående husmor i København i '70'erne. Pryds Helle fortæller sin historie smukt og nøgternt. J