Gå videre til hovedindholdet

Fredagsdrik: Krydret indisk chai

 
Selvom vi nu næsten skriver juli måned, er jeg gået hen og har fået ondt i halsen. Et sikkert tegn på, at det står slemt til er, at jeg midlertidligt har skiftet kaffen ud med te (chok!). 

En af mine yndlingsteer er indisk chai, men jeg har først for nylig blevet opmærksom på, at ordet chai ikke er navnet på en te-sort, men simpelthen betyder... te. Så når jeg har talt om chai-te, har jeg talt om te-te. Men det stopper nu!

Der findes jo utallige varianter af færdig købe-chai blandinger og chai-latte'r, men jeg synes, det er helt perfekt at lave teen selv, for så kan man skrue op og ned for de krydderier, man bedst kan lide. Man kan også vælge at lave en større portion end den jeg har angivet her. Så skal man enten gange ingredienserne op, eller man kan vælge at lade vandet trække lidt længere.

Det er selvfølgelig lidt tidskrævende at lave te på denne måde, men rigtig hyggeligt, og hele køkkenet kommer til at dufte af krydderier. Min yngste datter var henne ved gryden med krydderier, snusede dybt ind og udbrød saligt: "Aaarh, det dufter af jul!". Det smager dog ikke af jul overhovedet, synes jeg, men mildt og krydret. Og lindrende hvis man har ondt i halsen.


Chai (1 stort glas)
4 dl koldt vand
3 sorte peberkorn
2 kardemommekapsler
½ tsk hel fennikel
1 stang kanel
1 tsk hele kryddernelliker
1 cm frisk ingefær
3 tsk sort te, f.eks. darjeeling

1 tsk sukker
2½ dl. mælk (jeg brugte minimælk)

Hæld vand, peber, kardemomme, fennikel, kanel og kryddernelliker i en gryde og kog op. Lad blandingen simre i 5 minutter. Sluk for varmen og lad trække mindst 10 minutter. Skræl ingefæren og tilsæt den sammen med teen. Kog op igen og lad sire 5 minutter. Tilsæt mælken og varm op under omrøring, så mælken ikke brænder på. Hæld på glas og brug en lille si, så te og krydderier sies fra. Smag til med lidt sukker, og nyd teen rygende varm.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)