Gå videre til hovedindholdet

Russisk kartoffelsalat

Denne kartoffelsalat er af russisk oprindelse, men er med tiden blevet populær i en lang række lande, især i Europa, Mellemøsten og Sydamerika. I Spanien kaldes den f.eks. Ensaladilla rusa og er en populær tapasret. Just goes to show, at god mad ikke kender nogen (lande)grænser.

Personligt synes jeg, at salaten er helt perfekt som sommermad og som grilltilbehør. Den har virkelig det hele: Nye kartofler, æg, masser af knasende grønt, surt og salt og en dejlig cremet dressing. Den laves traditionelt med skinke eller andet kød blandet i, men salaten smager altså også skønt helt og aldeles kødfri.  

Russisk kartoffelsalat (2 pers.)
10-12 små, nye kartofler
2 æg
2 gulerødder
En håndfuld grønne bønner/ haricort verts
En håndfuld ærter
10-12 sorte oliven
2 tsk kapers
5-6 cornichoner/små syltede agurker

50 g mayonaise
½ fed hvidløg
1 spsk citronsaft
Salt
Et lille bundt dild

Kartoflerne renses og koges. Derefter køles de lidt af. 

Hvis ærter og grønne bønner er fra frost, tøes de op ved at hælde lidt kogende vand over dem og lade dem stå et par minutter. Herefter hældes vandet fra og de tørres evt. med lidt køkkenrulle.

Sæt en kasserolle med vand over, og når vandet koger kommes de to æg i og koger 8 minutter (10 minutter, hvis du ønsker helt hårdkogte æg).

Gulerødderne skrælles og skæres i små stænger.

Mayonaise, presset hvidløg, citronsaft og salt røres godt sammen og smages til. 

Kartoflerne skæres i mundrette stykker og anrettes på et fad eller i en salatskål. Æggene pilles, skæres i kvarte og lægges ovenpå sammen med de andre ingredienser (gulerod, oliven, kapers, ærter, cornichoner). Kan serveres både lun og afkølet. Dressingen serveres i en skål ved siden af så man selv kan servere. Drys lidt dild over den færdige salat. Dilden smager også dejligt grofthakket og blandet i dressingen. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...