Gå videre til hovedindholdet

Grove burgerboller


Grillsæsonen er over os, selvom vejret desværre ikke helt følger trop. Og hvis man gerne vil gøre lidt ekstra ud af grill-tilbehøret kan jeg anbefale, at man tager sig tid til at bage sine egne burgerboller. Selvom det er mere besværligt, så er de bare bedre og meget mere spændende end dem, man kan købe i en pose i supermarkedet. Hvis man bager en ordentlig portion, kan de også fint fryses ned, og så bare tøes op næste gang menuen står på burger.

Opskriften er en videreudvikling af den, man kan finde i de herre Brdr. Prices dejlige kogebog "Prices diner" - dog med lidt mindre smør og mere groft mel end i deres version, men stadig med en "blød og venlig skorpe", som de så poetisk udtrykker det i bogen.


Grove burgerboller (ca. 8 stk)
25 g. gær
3 dl. mælk
200 g. grahamsmel
300 g. hvedemel + ekstra til udrulning
1 tsk salt
1 tsk sukker
25 g. blødt smør
1 æg
Evt. sesamfrø

Lun mælken i mikroovn eller en gryde til det er lillefingervarmt. Hæld mælken i en røreskål og opløs gæren heri. Tilsæt grahamsmel, salt, sukker og det meste af hvedemelet og rør eller ælt dejen godt igennem - ca. 8 min. Hvis dejen er meget klistret tilsættes det sidste hvedemel. Herefter røres eller æltes det bløde smør grundigt i, til det er helt opløst i dejen. 

Dejen hæver nu overdækket på et lunt sted i 1 time. Herefter deles dejen i 8 stykker, som formes til flade boller og efterhæver ½ time under et rent klæde på en bageplade med bagepapir på. 

Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys evt. med sesamfrø. Bages 12-15 minutter. Hold øje med de ikke bliver for mørke.  

Når bollerne er kommet ud af ovnen, skal de køle af på en rist med et rent viskestykke over, så dampen gør dem bløde i stedet for sprøde.

Bollerne kan sagtens fryses og lunes igen ved en senere lejlighed.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Saftige rabarber-snitter med sprød crumble

Jamen, jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive andet end at det her er en virkelig god kage med en sød og saftig sandkage-agtig bund, syrligt-søde raberber i midten, toppet af med en gang sprøde mandler og crumble. Den er nem at bage, men kræver lidt opvask, da man skal bruge en del skåle undervejs. Men det er vist også det eneste negative, jeg kan finde på at sige om denne forårs-lækkerbisken. Saftige rabarber-snitter med sprød crumble  (ca 12 stk) Rabarber-fyld 4 stængler rabarber 50 g sukker 2 tsk maizena Crumble 75 g sukker 75 g mel 1 tsk vanillesukker 75 g smør Lidt mandelflager Dej 100 g creme fraiche 1 æg 1 æggeblomme 1 tsk vanille sukker ½ tsk kardemomme 150 g mel 100 g sukker ½ tsk bagepulver ½ tsk natron 100 g smeltet smør Instruktioner Tænd ovnen på 175 g varmluft og lad varme op, mens du laver kagen. Rens og skær rabarberne i 1 cm små stykker. Bland dem godt med sukker og maizena i en skål og ...