Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra juli, 2017

Sønderjysk brødtorte/rugbrødslagkage

Dagens kage er en sønderjysk klassiker og er inspireret af, at årets sommerferietur - som nævnt tidligere - gik til Sønderjylland, og på trods af vejrets mildt sagt meget svingende kvalitet denne sommer, havde vi en rigtig dejlig tur med lige dele oplevelser og afslapning.  Jeg er stor fan af at holde ferie i Danmark, for jeg bliver altid overrasket over så meget, der er at se og opleve i vores bette land, og hvor forskelligartede egnene i Danevang er. Det, jeg især vil huske fra ferien i Sønderjylland, er utroligt fine gamle huse - mange med stråtækte tage, smukke døre og velholdte haver - mange og store kartoffelmarker, mange og imponerende store landbrugsmaskiner på vejene (hvor førerne i øvrigt ikke var blege for at trække godt ind til siden og pære et par vejpæle ned, hvis nogen gerne ville overhale), seriøst store madportioner, virkeligt mange slags kager hos bageren (inkl. mange småkager) og ikke mindst virkeligt flinke mennesker. Vi boede på Skærbæk Feriecenter

Ukrainebrød

Det her brød har jeg nok bagt de første 20 gange - sådan slag på tasken. Opskriften stammer fra en gammel bagebog, jeg fandt engang i et antikvariat (titel: "Godt brød". Nuff said). Der bliver ikke givet nogen forklaring på, hvorfor det hedder Ukrainebrød, og jeg aner ikke, om det er, fordi man rent faktisk bager denne slags brød i Ukraine - eller om det er lidt ligesom med franskbrød, der bare hedder franskbrød uden at have noget med Frankrig at gøre. Jeg ved bare, at det er en opskrift, der aldrig er mislykkedes for mig, og at den giver et supergodt og smagfuldt, let syrligt brød, der holder sig godt og saftigt i et par dage. Perfekt til en kop eftermiddagskaffe eller som morgenbrød på en søndag. Ukraine-brød (2 mellemstore brød) 25 g gær ½ l. kærnemælk 2 tsk salt ½ tsk sukker 4 spsk smagsneutral olie 500 g. sigtemel Ca. 250 g hvedemel Rør gæren ud i den kolde kærnemælk og bland herefter olie, salt og sukker i. Rør sigtemelet i, og rør så hvedemelet i l

Fredagsdrinken: Pink senorita

Aaah, sommerferie! Hvilken vidunderlig opfindelse. De sidste par år synes jeg, jeg har skullet bruge de første par dage af ferien til lige at komme ned i tempo og være sådan lidt pms-agtig stresset, for "Man skal jo også have noget ud af dagen". Men det har ikke været noget problem i år. Jeg tog nærmest hjem fra arbejde og kunne mærke, hvordan freden sænkede sig over mit legeme. Og nu er ferien så allerede ved at være slut.  Ferien i år har været meget stille og rolig og er blevet afholdt in the DK. Vi har mest været hjemme, men også en lille uges tid i Sønderjylland, nærmere bestemt i Skærbæk med dagtur-afstikkere til Ribe, Rømø, Tønder og Flensborg og en afsluttende tur i Danfoss Universe. Der er virkelig dejligt i Sønderjylland, og selv når vejret ikke altid er med én, er det dejligt at holde ferie i Danmark. Mere om det på et senere tidspunkt. Feriens afslutning skal selvfølgelig fejres/sørges over, og det bliver med en Pink senorita, som jeg vil bet

Eton mess med is og hjemmelavet guf

Jeg er nødt til at indrømme, at jeg faktisk aldrig selv nåede at smage på dagens opskrift, den klassiske engelske dessert Eton mess. Mine to døtre på 6 og 8 år havde veninder på besøg, mens jeg lavede den, og ikke bare små-stressede de mig under fotograferingen af desserten ved at stå ved siden af og komme med "gode forslag" og spørge, om jeg ikke snart var færdig; de spiste simpelthen også hele beholdningen efterfølgende. Jeg nåede dog spørge dem, om det smagte godt, før de løb videre. Deres svar var: "Ja!? Ellers havde vi jo ikke spist op." #sommanspørgerfårmansvar. Eton mess stammer så vidt vides fra Eton College og består i original-udgaven af jordbær, flødeskum og knust marengs. Jeg skiftede flødeskummet ud med is, fordi det ifølge kalenderen er sommer, og fordi is vel egentlig bare altid er en god ide. Og så greb det om sig, fordi jeg - så snart jeg havde tænkt is, marengs og bær - også tænkte guf og bærkompot. Så desserten endte med at blive en da

"Cheesecake" med rejer, rogn og rugbrøds-crumble

Sidste sommer holdt vi ferie i det sydlige Sverige (åh Sverige, jeg elsker at være i Sverige!), hvor jeg i Trelleborg fik serveret en slags opdateret udgave af rejecocktailen, som nærmest var en slags salt cheesecake med rejer, rogn og dild. Det var en ret, der var svær at udsætte noget på, men hvis jeg skulle nævne noget, den manglede, skulle det være en knasende konsistens, så i denne rekonstruktion har jeg tilføjet lidt rugbrødscrumble og radisser. Retten er hurtig at bikse sammen og udgør en dejlig og let lille sommerfrokost. "Cheesecake" med rejer, rogn og rugbrøds-crumble (4 pers) "Cheesecake" 200 g. flødeost (evt. light) 50 g. creme fraiche (evt. light) 1 spsk mayonaise (evt. light) 1 spsk. citronsaft Lidt salt 200 g. spiseklare rejer (her store grønlandske rejer fra frost) 1 glas lakserogn (100 g.) 1 lille bundt radisser, renset og skåret i tynde skiver 3 skiver mørk rugbrød 1 spsk smør God salt Lidt dild Sta

Fredags-drink: Capri sour

Ny totalt yndlings sommer-drink! Jeg havde noget limoncello til at stå i køleskabet og kigge på mig, som jeg ikke rigtig vidste, hvad jeg lige skulle bruge til, men så faldt jeg over drinken Capri sour, hvor limoncello indgår som hovedelement. Limoncello er en italiensk citron-likør, som man i princippet kan drikke, som den er, men så smager den alt for syrligt, synes jeg. Til gengæld bliver den frisk og sommerlig og silkeblød, når den blandes med sukkerlage, citronsaft og ... æggehvide. Jeg var ikke meget for at drikke rå æggehvide, og den kan da også udelades, men den tilfører altså drinken en helt fløjlsblød konsistens, så prøv det endelig. Capri sour  1 del limoncello ½ del sukkerlage (vand og sukker 1:1, kogt op så sukkeret opløses og derefter afkølet) ½ del frispresset citron 1 pasteuriseret æggehvide Is Bland limencello med sukkerlage, citronsaft og æggehvide. Hæld i et pænt glas og top med masser af isterninger. Serveres straks.

Klassisk cheesecake med lemon curd og friske bær

Min dejlige mand er folkeskolelærer, og - lad mig bare sige det lige ud - der er ikke ret mange frynsegoder forbundet med dét job. Dog underviser han i hjemkundskab (hedder det stadig det? Madkundskab?), og det betyder, at han ind imellem op til ferierne har lidt rester med hjem, som ikke kan holde sig over længere tid. Det kan være et par peberfrugter eller en liter mælk. Op til sommerferien havde han flødeost med hjem. Og når jeg tænker flødeost, tænker jeg cheesecake, så det var jeg jo nærmest tvunget til at lave for at undgå madspild (sorry, slankekur!). Denne cheesecake-opskrift er meget klassisk og smager friskt og sommerlækkert med lemon curd og friske bær ovenpå. Der bliver brugt husblas i denne oskrift; en ingrediens som jeg selv tidligere har været noget utryg ved (efter en meget nasty og trevlet citronfromage-oplevelse i netop hjemkunskab i folk'eren), men som jeg over tid har fået det meget bedre med, og som jeg giver grundig instruktion i i opskriften. 

Lemon curd

Det bliver ikke ret meget mere britisk end afternoon tea og lemon curd. Lemon curd bliver tit spist sammen med clotted cream og scones, men det smager også godt sammen med is, tærter, pandekager og kager og alle mulige andre goodies.  Jeg har set flere steder, at man kan købe lemon curd på glas, og det smager ganske givet udmærket, men det er nemt og sjovt at lave selv.  Eneste minus er, at den sød-syrlige smag og cremede konsistens er en liiiiille smule vanedannende, og der skal helst sikkert gå en rum tid, før jeg laver det igen, for mine tænder løber i vand, bare jeg tænker på det, og det kommer til at ende galt.  Lemon curd (1 stort glas) 3½ dl citronsaft (svarer ca. til saft fra 4 store øko-citroner) 2 æg, str. m 2 æggeblommer (eller et ekstra helt æg) 175 g sukker 75 g smør Citronsaft, æg/æggeblommer og sukker røres sammen i en gryde og varmes langsomt op. Blandingen må ikke koge (så får man scrambled eggs), men skal stå over middelhøj varme, mens der hele tiden r

Vand med smag

De kloge siger jo, at det er godt at drikke vand og vand og en hel masse mere vand, men jeg synes, det er umanerligt svært, hvis ikke vandet er meget varmt og smager af kaffe. Jeg forsøger at drikke et glas koldt vand, hver gang jeg drikker en kop kaffe, men i praksis er min "koldt vand-kaffe"-ratio sjældent 1:1, og med mindre jeg føler mig decideret tørstig, synes jeg, det er svært at nedsvælge al den vand. Ind i mellem forsøger jeg derfor at skære ned på kaffen og op for vandet ved at drikke vand med smag. Der findes uendelige variationsmuligheder, men her er mine to sommer-favoritter: En sød vand med jordbær og en mere "voksen" vand med citron og agurk. Ideen er simpelthen at ploppe de forskellige ingredienser ned i et glas eller en kande med vand, lade det stå på køl, hvorefter det er drikkeklart. Jo længere vandet trækker med de forskellige ingredienser, jo kraftigere bliver smagen selvfølgelig. Vandet tager overraskende hurtigt smag, så man må prøve sig f

Cowboy kaviar

Cowboy kaviar har intet med havet eller fiske-yngel at gøre, men er derimod en skøn blanding mellem en salsa, en dip og en bønnesalat - med et virkelig håbløst navn. Men det skal man ikke lade sig afskrække af. Det er mit nye absolutte  yndlingstilbehør til grill-maden - eller bare en super snack at spise sammen med tortillachips eller brød og en kold øl.   Cowboy kaviar (som tilbehør til 4 pers) 1 ds kidney beans 1 ds black eyed beans 1 avocado 1 lille rødløg 10-12 små tomater eller 2 store 1 lille dåse majs 1 rød peberfrugt Dressing: ½ dl olivenolie 4 spsk hvidvinseddike Saft fra ½ lime 1 tsk sukker Et lille bundt frisk, finthakket koriander Salt & peber Hæld kidney bønner, black eyed bønner og majs i en si og dræn al væsken fra dem. Skyld dem under den kolde hane for at få det hele af. Lad det stå og tørre, mens du ordner grøntsagerne.  Nu skal der snittes! Tomaterne skæres i små tern, peberfrugten renses for stok og frø og skæres i små tern. Avocado