Gå videre til hovedindholdet

Lemon curd

Det bliver ikke ret meget mere britisk end afternoon tea og lemon curd. Lemon curd bliver tit spist sammen med clotted cream og scones, men det smager også godt sammen med is, tærter, pandekager og kager og alle mulige andre goodies. 

 Jeg har set flere steder, at man kan købe lemon curd på glas, og det smager ganske givet udmærket, men det er nemt og sjovt at lave selv. Eneste minus er, at den sød-syrlige smag og cremede konsistens er en liiiiille smule vanedannende, og der skal helst sikkert gå en rum tid, før jeg laver det igen, for mine tænder løber i vand, bare jeg tænker på det, og det kommer til at ende galt. 
Lemon curd (1 stort glas)
3½ dl citronsaft (svarer ca. til saft fra 4 store øko-citroner)
2 æg, str. m
2 æggeblommer (eller et ekstra helt æg)
175 g sukker
75 g smør

 Citronsaft, æg/æggeblommer og sukker røres sammen i en gryde og varmes langsomt op. Blandingen må ikke koge (så får man scrambled eggs), men skal stå over middelhøj varme, mens der hele tiden røres rundt med piskeris, så blandingen ikke brænder fast. Fortsæt sådan i nogle minutter til blandingen tykner lidt. Skær herefter smørret i mindre stykker og kom det i blandingen under omrøring. Bliv ved med at røre rundt til curd'en tykner noget. Det kan godt tage 5-10 minutter (igen er det vigtigt, at blandingen ikke kommer op at koge, men ligger lige under kogepunktet). 

 Lemoncurden hældes på glas og afkøles helt. Hæld gerne curden gennem en sigte for at sikre, at der ikke kommer citronkerner eller "røræg" med i glasset. Opbevares på køl.
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...
Send en kommentar
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere