Gå videre til hovedindholdet

Vand med smag


De kloge siger jo, at det er godt at drikke vand og vand og en hel masse mere vand, men jeg synes, det er umanerligt svært, hvis ikke vandet er meget varmt og smager af kaffe. Jeg forsøger at drikke et glas koldt vand, hver gang jeg drikker en kop kaffe, men i praksis er min "koldt vand-kaffe"-ratio sjældent 1:1, og med mindre jeg føler mig decideret tørstig, synes jeg, det er svært at nedsvælge al den vand. Ind i mellem forsøger jeg derfor at skære ned på kaffen og op for vandet ved at drikke vand med smag. Der findes uendelige variationsmuligheder, men her er mine to sommer-favoritter: En sød vand med jordbær og en mere "voksen" vand med citron og agurk. Ideen er simpelthen at ploppe de forskellige ingredienser ned i et glas eller en kande med vand, lade det stå på køl, hvorefter det er drikkeklart. Jo længere vandet trækker med de forskellige ingredienser, jo kraftigere bliver smagen selvfølgelig. Vandet tager overraskende hurtigt smag, så man må prøve sig frem ift. hvor kraftigt man vil have det.


Vand med smag
Forslag 1
1 glas vand
2-3 jordbær, vasket og skåret i skiver
3-4 kirsebær uden sten, vasket og skåret midt over
Lidt friske mynteblade

Forslag 2
1 glas vand
2 skiver vasket øko-citron
3-4 tynde skiver  vasket agurk
Lidt frisk dild (kan udelades)

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Saftige rabarber-snitter med sprød crumble

Jamen, jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive andet end at det her er en virkelig god kage med en sød og saftig sandkage-agtig bund, syrligt-søde raberber i midten, toppet af med en gang sprøde mandler og crumble. Den er nem at bage, men kræver lidt opvask, da man skal bruge en del skåle undervejs. Men det er vist også det eneste negative, jeg kan finde på at sige om denne forårs-lækkerbisken. Saftige rabarber-snitter med sprød crumble  (ca 12 stk) Rabarber-fyld 4 stængler rabarber 50 g sukker 2 tsk maizena Crumble 75 g sukker 75 g mel 1 tsk vanillesukker 75 g smør Lidt mandelflager Dej 100 g creme fraiche 1 æg 1 æggeblomme 1 tsk vanille sukker ½ tsk kardemomme 150 g mel 100 g sukker ½ tsk bagepulver ½ tsk natron 100 g smeltet smør Instruktioner Tænd ovnen på 175 g varmluft og lad varme op, mens du laver kagen. Rens og skær rabarberne i 1 cm små stykker. Bland dem godt med sukker og maizena i en skål og ...