Gå videre til hovedindholdet

Cowboy kaviar

Cowboy kaviar har intet med havet eller fiske-yngel at gøre, men er derimod en skøn blanding mellem en salsa, en dip og en bønnesalat - med et virkelig håbløst navn. Men det skal man ikke lade sig afskrække af. Det er mit nye absolutte yndlingstilbehør til grill-maden - eller bare en super snack at spise sammen med tortillachips eller brød og en kold øl. 

Cowboy kaviar (som tilbehør til 4 pers)
1 ds kidney beans
1 ds black eyed beans
1 avocado
1 lille rødløg
10-12 små tomater eller 2 store
1 lille dåse majs
1 rød peberfrugt

Dressing:
½ dl olivenolie
4 spsk hvidvinseddike
Saft fra ½ lime
1 tsk sukker
Et lille bundt frisk, finthakket koriander
Salt & peber

Hæld kidney bønner, black eyed bønner og majs i en si og dræn al væsken fra dem. Skyld dem under den kolde hane for at få det hele af. Lad det stå og tørre, mens du ordner grøntsagerne. 

Nu skal der snittes! Tomaterne skæres i små tern, peberfrugten renses for stok og frø og skæres i små tern. Avocado-kødet og rødløget skæres i små tern.

Bland alle ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt og sukker.

Hæld bønner, majs og de snittede grøntsager i en pæn skål, hæld dressingen over, og vend forsigtigt det hele sammen. Kan serveres med det samme, men kan også fint holde sig nogle timer i køleskabet.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...