Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra december, 2017

Godt nytår! Mini-croquembouche

Jeg har (selvfølgelig) sådan haft lyst til at lave en croquembouche, siden udformingen af en sådan har været én af udfordringerne på TV3s Masterchef og senere også i Den store bagedyst. Og hvilken anledning er bedre at lave sådan én krabat end til nytårsaften? En croquembouche er en fransk fest-dessert bestående af et imponerende tårn af kager med creme-fyld, holdt sammen af gylden karamel. I Frankrig spises den typisk til bryllupper og andre festlige lejligheder. Croquembouchen er, ihvertfald for mig, lidt ærefrygtindgydende. Nok mest fordi den har været med som en af de sværeste udfordringer i førnævnte programmer. For ligesom at afdramatisere kan man sige til sig selv, at det jo rent faktisk bare drejer sig om stablede vandbakkelser med gul creme. Men det lyder jo knap så imponerende som croquembouche avec creme anglaise, ikk'å.  Argh, det er lidt tarveligt at lægge en opskrift ud på dagen, hvor den skal bruges - dvs. nytårsaftensdag - men jeg er jo sådan en mad-blogger,

Nytårsdrink: White lady

Rigtig glædelig bag-jul! Aaah, det har været en skøn jul med hygge og gaver og alt, alt, alt for meget god mad - lige sådan som julen skal være. Næste big event er nytårsaften, som jeg har et lidt mere ambivalent forhold til end til julen. Ikke fordi jeg ikke kan lide selve nytårsaften, men når den er slut, så er julen endegyldigt forbi og foran venter kun den lange, mørke, blæsende og koksgrå januar. Desuden giver nytåret også altid anledning til selvransagelse og refleksion over året, der gik - hvilket jo i princippet er sundt og vigtigt nok, men det giver mig stort set altid the blues. Og så er mit store nytårsfortsæt, at nu skal jeg altså til at tabe mig - dybt suk. Hvis man har brug for noget at drukne sine sorger eller refleksioner i, kan jeg til nytåret anbefale drinken White Lady. Det er en meget voksen drink på den måde, at det er en kraftig og ikke så sød drink. Den er nem og hurtig at lave og får en festlig helt hvid og fin farve. White lady ½ del f

Pain d'Espices

Argh, jeg har simpelthen ikke fået taget nogle særligt gode billeder af dette skøne franske kryddder-brød, pain d'Espices, som jeg serverede til ostebordet ved min yngstes fødselsdag her for et par uger siden. Gæsterne var inviteret til klokken ti, og det var en af de der vinterformiddage, hvor det bare ikke ville blive lyst, så selvom ostebordet var fint og fotogent, så fik jeg bare ikke taget et ordentlig billede. Men brødet er så godt, at opskriften må mangfoldiggøres alligevel. Pain d'Espices er - udover at have et cool navn - fyldt med de skønneste krydderier, passer vildt godt til alle slags oste og er fuld af nødder og tørret frugt, der giver både smag og tekstur. Og så er det mega-nemt og hurtigt at bage, fordi det er bagt på bagepulver og ikke gær, og derfor ikke skal hæve. Det passer perfekt til det ostebord, du helt sikkert skal have her til nytår, ikke? Hermed varmt anbefalet (og beklager de sølle billeder, der ikke yder det skønne brød retfærdighed)! P

Rigtig glædelig jul!

Små sukkerkringler

Flere småkager! Jeg har bagt virkeligt mange jule-småkager i år - men der har også været mange lejligheder at bage til: Fødselsdag, juleafslutning med mine kolleger, juleaften og juledagene. Disse små sukkerkringler er super-retro-agtige og smager af sprød mørdej og knaser af sukker. Hvis man har en kringle-form, er de hurtige at lave, men man kan selvfølgelig også trille kringlerne selv - eller bruge en anden udstikker. Små sukkerkringer (ca. 30 stk) 2 dl mel ½ dl kartoffelmel ½ dl flormelis 100 g. koldt smør ½ tsk vanillesukker 1 æggeblomme Pynt: Perlesukker (her den svenske variant) 1 æggehvide Bland mel, kartoffelmel, flormelis og vanillesukker i en skål. Skær den kolde smør i mindre stykker og gnid den ud i melet til det minder om rasp og der ikke er nogen smørklumper tilbage. Saml dejen med æggeblommen (gem endelig æggehviden til at pensle med). Læg dejen på køl mindst en time. Rul dejen ud på et meldækket bord i ca ½ cm tykkelse. Udstik så mang

Fattigmann: Norske klejner med cognac

Som om klejner ikke var fantastiske nok i sig selv, så har nordmændene dælme fundet på at putte cognac i - dét er da genialt! Smagsmæssigt ligger disse klejner ikke langt fra de danske af slagsen. De bliver dejligt sprøde og smager bare af jul. Men husk at lave dejen dagen før du skal bruge den, for den skal stå på køl natten over. Fattigmann/norske klejner (Ca. 30 stk) 6 æggeblommer 1 dl sukker 1 dl fløde 1-2 spsk cognac (eller anden velsmagende sprut) 250 g. mel + ekstra til udrulning ½ tsk kardemomme Derudover: 2 pakker svinefedt eller palmin (1 kg) Evt. flormelis til drys Pisk æggeblommer og sukker sammen til det er hvidt og skummende. Kom cognaci og bland igen godt. Pisk fløden til en blød flødeskum og vend den i blandingen. Bland også mel og kardemomme i til en jævn dej. Dæk med husholdningsfilm og stil på køl natten over. Rul dejen ud på et meldækket bord til den er ca. ½ cm tyk. Med en kniv/pizzaskærer/klejnehjul skæres dejen i diamantformer m

Små chokolade-skildpadder

Tempereret chokolade er noget djævelskab! Derfor er disse skildpadder ikke lavet med kærlighed. Derimod er de blevet til under udbrud som "Det er jo overhovedet ikke sjovt det her!" og "Dét gider jeg godt nok ikke igen! Det er bare helt sikkert." Jeg synes ikke, det er helt forkert at sammenligne hele tempererings-processen med Bjørks samarbejde med Lars von Trier, hvor hun flere gange truede med at forlade settet til den vidunderlige musical "Dancer in the Dark" og (ifølge legenden) bed sin kjole itu i frustration under optagelserne, men da de så vandt guldpalmerne i Cannes, var alt tilgivet, og der var smil og knus og lykke over hele linjen. Det var helt samme forløb hjemme i mit køkken, hvor jeg var først var håbe- og fortrøstningsfuld, så frustreret (og på grænsen til at spise forklædet - hvor der sad mindst lige så meget chokolade som i chokolade-formen) og derefter næsten helt opgivende. Men da så de små blanke chokolader plumpede ud af for

Sugar cookie snowflakes

Sidste år bestemte jeg mig (som jeg gør hvert år) for, at nu har vi rigeligt med jule-relateret tingel-tangel i det lille hjem. Det varede dog kun, til jeg fik øje på sådan nogle fine stjerne/snefnugs småkage-udstikkere, og så er jeg så meget et produkt af kapitalismens ånd, at dem måtte jeg bare eje.  Den beslutning er jeg egentlig glad for i år, for jeg har fået produceret disse über-julede mørdejs/sugar cookies, som er sprøde og søde med et snert af citron og mandel - men de smager altså godt, uanset hvilken småkage-udskærer man bruger. Sugar cookie snow flakes (Antal: Mange, men det er selvfølgeligt afhængigt af størrelsen) 300 g. mel 100 g. mandelmel 1½ tsk bagepulver 1½ tsk vanillesukker 200 g sukker Revet skal af en usprøjtet citron 275 g smør, rumtemperatur 1 æg Glasur: Se royal icing her: https://alverdensmad1.blogspot.dk/2017/12/3-x-pynt-med-peberkager.html Bland mel, mandelmel, bagepulver, vanillesukker, citronskal (blandet med lidt af sukkere

Jordskokke & pastinak-suppe med sprøde rodfrugt-chips

Suppe er bare den bedste spise om vinteren. Nem at lave, nærende og varmende. Og denne jordskokke- og pastinaksuppe er ingen undtagelse. Derudover får den en fin, nærmest hvid farve, der kun gør den ekstra lækker. Smagen er mild og cremet. Sprøde, salte, hjemmelavede rodfrugt-chips er nemme at lave og er virkelig prikken over i'et for denne suppe. God og nem hverdagsmad i julemåneden.  Jordskokke & pastinak-suppe med sprøde rodfrugt-chips (4 pers) Suppe 500 g jordskokker 4-5 mellemstore pastinakker 5 mellemstore kartofler 1 løg 2 spsk olivenolie 6 dl grøntsagsbouillon 2,5 dl fløde (eller mandelmælk) Salt & peber Rodfrugt-chips 200 g. blandede rodfrugter (f.eks. pastinak, gulerod, kartoffel og rødbede) 3 spsk olivenolie Groft salt Suppe Skræl jordskokker, pastinak, løg og kartofler og skær dem i mindre stykker. Varm olien op i en stor gryde og steg grøntsagerne i et par minutter. Tilsæt bouillonen, og lad det koge op. Lad det s

Saltede mandler

Saltede mandler er gode året rundt, men af en eller anden grund forbinder jeg dem især med julen, hvor de udgør en dejlig salt afveksling til al sukkerstadsen. De sidste jule har jeg derfor troligt lavet en stor portion saltede mandler. I opskrifterne står der altid, at de er supernemme at lave - og det er de for så vidt også. Jeg syntes bare aldrig, de blev sådan helt rigtige. Enten blev de ikke salte nok, eller de blev bagt for hårdt eller for lidt - en enkelt gang blev de også alt for salte (ja, det er faktisk muligt). Men nu, efter flere års eksperimenteren, er jeg nået frem til den opskrift, der fungerer for mig. Så fra nu af burde det være supernemt. Og superlækkert! Saltede mandler 150 g. mandler 3 spsk. salt Ca. 2 dl. kogende vand Kom salt i en skål og hæld kogende vand i. Rør rundt til saltet er helt opløst i vandet. Kom herefter mandlerne i og rør rundt, så de er helt dækkede af vandet (hvis de ikke er det. tilsættes lidt mere vand, og der røres run

Fødselsdag i december: Jordbær-lagkage

Som om der ikke er nok at lave i december, var vi så uforudseende for 7 år siden at få barn nr. 2 på d. 11 december, så derfor skal der også altid lige klemmes to fødselsdage ind i en i forvejen proppet kalender, fordi vi både holder en familie-fødselsdag og en fødselsdag for pigerne i klassen. Til familiefødselsdagen d. 10 december fik vi kagen, som ses på billedet herunder med chokoladekagebund med kirsebærmousse og -gele (opskriften kan findes i november-udgaven af "Spis bedre"-magasinet): Det 7-årige fødselsdagsbarn med kagen, som hun selv pyntede Til fødselsdagsfesten med pigerne fra klassen var fødselsdagsbarnets ønske en kage med jordbær og fløde... Men det der med jordbær er jo lidt en udfordring her i vintermånederne, og der er da også brugt frosne jordbær til kagen. Ikke desto mindre blev den - hvis jeg selv må sige det - ret vellykket med fire lag hjemmebagte lagkagebunde, frisk creme af flødeost og flødeskum og masser af jordbær i små stykker. Gæster og f

(Et forsøg på) springerle med julekrydderier

Springerle er en tysk højtids-småkage, som laves i smukke forme med forskellige motiver og typisk smages til med anis-pulver. De er SÅ fine. Se f.eks her: https://bylelush.blogspot.dk/2013/12/springerle-cookies.html?utm_source=bp_recent&utm-medium=gadget&utm_campaign=bp_recent eller her: https://toquetips.fantes.com/springerle/ Dyyyybt suk! For nogle år siden købte jeg i Tyskland nogle fine springerle-forme og den fineste kagerulle med mønster, men jeg er nu på mit femte forsøg med at bage denne småkage ud fra lige så mange opskrifter og kombinationer af opskrifter, og jeg er stadig ikke tilfreds. Dette forsøg er nok mit hidtil bedste, men selvom mønsteret blev fint og tydeligt på de fleste af kagerne, og smagen er fin og julet, så ville jeg ønske, konsistensen var bedre og mere knusprig - for nu at blive i det tyske. Jeg synes, de bliver noget tørre - men det er måske uundgåeligt, når der skal så meget mel i, for at det fine mønster kan holde. Well, well