Gå videre til hovedindholdet

Jule-babka med marcipan, chokolade og hasselnødder



Babka!

Babka er en gærdejs-kage, som stammer fra østeuropa og fra den jødiske bagetradition. Den fyldes normalt med chokolade eller kanelsukker, men i anledningen af julen (hvor et jødisk brød - indrømmet - måske ikke er det mest oplagte, men så må det være et hannukkah-brød i stedet?) har jeg tilføjet lidt marcipan, bare fordi marcipan for mig er lig med jul og i øvrigt sjældent gør bagværk dårligere. Et dejligt brød til et jule-arrangement med en kraftig gløgg eller en kop kaffe til. 

Advarsel: Et stykke er aldrig nok!

Jule-babka (2 brød)
Dej:
25 g gær
50 dl sukker
1½ dl vand
175 g smør
1½ dl mælk
2 små æg eller 1 stort
1 tsk vanillesukker
½ tsk kardemomme
Ca. 450 g mel + ekstra til udrulning

Sirup:
1 dl vand
1 dl sukker

Fyld:
100 g marcipan
100 g sukker
100 g. smør
100 g. grofthakket chokolade
1 håndfuld hasselnødde-flager

Dej:
Opløs gæren i mælken i en røreskål. Kom et nip sukker i og lad stå i fem minutter. Smelt imens smørret i en kasserolle. Når det er helt smeltet, tages det af varmen og mælken kommes i. Lad stå lidt, hvis det er meget varmt - det skal kun være lunkent, så gæren har en chance for at overleve. Hæld herefter smør-mælken i gær-vandet og tilsæt resten af sukkeret og rør godt. Kom også ægget i og rør til det er helt blandet i.

Bland mel, kardemomme og vanille og kom det meste af melet i. Dejen skal være ret blød og ikke for fast - derfor er den nemmere at køre på røremaskine end at ælt. Men ælt eller rør i 10 minutter. 

Læg herefter et rent klæde over skålen og lad dejen hæve 1 time et lunt sted.

Imens den hæver blandes i en ny skål marcipan, smør og sukker - det er nemmest hvis marcipanen rives og smørret har rumtemperatur og skæres i mindre stykker. Det hele skal nå at blive ret blødt, så det kan smørres på dejen, så lad blandingen stå på køkkenbordet, til den skal bruges. Brug en god og stor kniv til at hakke chokoladen groft, så der både er helt små og lidt større stykker.

Lav også siruppen: I en lille kasserolle koges vandet op med sukkeret til sukkeret er helt smeltet. Herefter tages kasserollen af varmen og siruppen afkøles til rum-temperatur.

Nu er dejen forhåbentlig hævet godt op. Slå den ned og hæld den ud på en meldækket flade. Del dejen i to og rul hver del ud til et rektangel på 30x40 cm (evt en ad gangen, hvis dit køkkenbord ikke er stort nok til at huse begge på én gang). Del med retfærdig hånd også marcipanblandingen og chokoladen i to. Smør først forsigtigt marcipanblandingen ud på dejen uden at den går i stykker - og drys herefter med revet chokolade.

Rul herefter dejen sammen omkring fyldet på den lange led (se billede herunder).
Skær herefter med en skarp kniv eller pizzahjul eller lignende rullen over på den lange led, og rul de to dele om hinanden - helst sådan at siden hvor det lækre fyld er synligt vender opad (se billeder herunder).

Kom herefter brødene i to rugbrødsforme beklædt med bagepapir. Lad hæve under et rent klæde i ½ time på et lunt sted.

Varm ovnen op til 175 grader varmluft, og kom brødene i ovnen. Giv dem først 15 minutter. Tag dem herefter ud og pensl dem forsigtigt med lidt af siruppen. Sæt dem ind i ovnen igen i yderligere 15 minutter. Brødene burde nu være færdigbagte eller tæt på, men bank lidt forsigtigt på dem - hvis de lyder hule, er de ved at være der. Hvis de skal bage i længere tid, men er ved at blive mørke, dækkes de med sølvpapir inden de bages færdige.

Tag nu brødene ud af ovnen, og mens de stadig er varme, pensles de hver af tre omgange med siruppen. Til sidst drysses lidt hasselnødde-flager over.

Lad køle af, før du skærer i dem. De er bedst samme dag som de er bagt, men smager dog også helt fint dagen efter, hvis de lige lunes lidt i ovnen.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...