Gå videre til hovedindholdet

Godt nytår! Mini-croquembouche

Jeg har (selvfølgelig) sådan haft lyst til at lave en croquembouche, siden udformingen af en sådan har været én af udfordringerne på TV3s Masterchef og senere også i Den store bagedyst. Og hvilken anledning er bedre at lave sådan én krabat end til nytårsaften?

 En croquembouche er en fransk fest-dessert bestående af et imponerende tårn af kager med creme-fyld, holdt sammen af gylden karamel. I Frankrig spises den typisk til bryllupper og andre festlige lejligheder.

 Croquembouchen er, ihvertfald for mig, lidt ærefrygtindgydende. Nok mest fordi den har været med som en af de sværeste udfordringer i førnævnte programmer. For ligesom at afdramatisere kan man sige til sig selv, at det jo rent faktisk bare drejer sig om stablede vandbakkelser med gul creme. Men det lyder jo knap så imponerende som croquembouche avec creme anglaise, ikk'å. 

Argh, det er lidt tarveligt at lægge en opskrift ud på dagen, hvor den skal bruges - dvs. nytårsaftensdag - men jeg er jo sådan en mad-blogger, der rent faktisk brødføder mig selv, familie, venner og kolleger med de mad-retter jeg laver og lægger ud på bloggen, og denne opskrift skulle altså både laves OG spises i dag, så... sorry. Men opskriften og ideen duer jo også til næste år.

 Opskriften jeg mere eller mindre har brugt kan findes her:

 http://www.lakeland.co.uk/r80276/Croquembouche

 Dog har jeg brugt hvid og lys chokolade, ferrero rocher  og guldstøv til at pynte og har ikke kastet mig ud i at lave det der "spun sugar" (spundet sukker?), som ser SÅ fint ud, når det vikles om kagen, men jeg magter simpelthen ikke at gå ind i det nye år med køkkenet fuldstændig smurt ind i smeltet sukker-spindelvæv. Derudover er jeg ikke indehaver af sådan en megafon-lignende attrap til at udforme croqembouchen i, hvorfor min er lavet i "friform" og ikke er så imponerende i størrelsen og lidt mere kluntet, end jeg lige havde håbet på. Mine pigers første kommentar til den var: "Der er hår i!", men "håret" er altså tynde sukker-strenge fra karamellen, der holder det hele sammen.

 Og med dette siger jeg: Tak for 2017! Jeg håber, 2018 bliver meget, meget, meget bedre (og her tænker jeg mest på verdensplan og ikke så meget personligt, for der har '17 været et helt OK år).
Rigtig godt nytår! 

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...
2 kommentarer
Læs mere

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i a...
1 kommentar
Læs mere