Gå videre til hovedindholdet

Chili & rød peber marmelade

Agnethe G. - this one goes out to you, girlfriend!

Det var nemlig Agnethe, der tilbage i de glade studie-dage introducerede mig for chili-marmeladens fortræffeligheder. Hun arbejdede en overgang i den skønneste italienske biks nede i Gl. Munkegade, hvor de netop brugte chili-marmelade i nogle af deres sandwiches, og man kunne købe små glas med det røde guld, der smager fuldstændigt uovertruffent på en god ost - sødt og lidt stærkt. Det er i det hele taget en helt fantastisk og vanedannende spise, så sorgen var stor, da den italienske biks lukkede. Jeg har nemlig ikke kunnet finde chili marmelade andre steder.

Men siden har jeg fundet ud af, at man (selvfølgelig) kan lave den selv, da jeg i den skønne Nigella Lawsons skønne jule-kogebog "Nigellas Christmas" fandt en utrolig nem opskrift. Den er tilpasset mine smagsløg i nedenstående opskrift ved at skrue lidt ned for chilien og lidt op for den røde peber. Og den er i øvrigt god hele året - ikke kun til jul.

Den originale opskrift kan findes lige her: https://www.nigella.com/recipes/chilli-jam 
Chili & rød peber marmelade (ca. ½ liter)
75 g. røde ikke-alt-for-stærke chilier (ca. 6 chilier)
150 g. rød peber (ca. 1 rød peber)
½ kilo syltesukker med pektin
3 dl æblecider-eddike

Rens chili og rød peber for stok og frø. Blend chili-og rød peber"kød" i en blender til de er helt finthakkede små pletter.

Kom eddiken i en kasserolle sammen med sukkeret og varm op ved middelvarme til sukkeret er opløst. Kom chili og rød peber i kasserollen og lad simre 10 min (et tip: Lad et vindue stå åbent - kogende eddike lugter meget kraftigt!).

Tag panden af vamren og lad marmeladen køle næsten helt ned, før den hældes på rene, skoldede glas.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)