Gå videre til hovedindholdet

Jordskokke & pastinak-suppe med sprøde rodfrugt-chips



Suppe er bare den bedste spise om vinteren. Nem at lave, nærende og varmende. Og denne jordskokke- og pastinaksuppe er ingen undtagelse. Derudover får den en fin, nærmest hvid farve, der kun gør den ekstra lækker. Smagen er mild og cremet. Sprøde, salte, hjemmelavede rodfrugt-chips er nemme at lave og er virkelig prikken over i'et for denne suppe. God og nem hverdagsmad i julemåneden. 

Jordskokke & pastinak-suppe med sprøde rodfrugt-chips (4 pers)
Suppe
500 g jordskokker
4-5 mellemstore pastinakker
5 mellemstore kartofler
1 løg
2 spsk olivenolie
6 dl grøntsagsbouillon
2,5 dl fløde (eller mandelmælk)
Salt & peber

Rodfrugt-chips
200 g. blandede rodfrugter (f.eks. pastinak, gulerod, kartoffel og rødbede)
3 spsk olivenolie
Groft salt

Suppe
Skræl jordskokker, pastinak, løg og kartofler og skær dem i mindre stykker. Varm olien op i en stor gryde og steg grøntsagerne i et par minutter. Tilsæt bouillonen, og lad det koge op. Lad det simre i 15-20 minutter til grøntsagerne er helt mørre og bløde. Tag suppen af varmen og blend den helt glat med en stavblender eller i en blender, der kan tåle den varme suppe. Hæld tilbage i gryden, tilsæt fløde/mandelmælk og smag til med salt og peber. Varm evt. suppen op igen, hvis den er blevet for kold.

Server med et godt brød og rodfrugtchips.

Rodfrugtchips
Tænd ovnen på 150 grader varmluft.

Skræl rodfrugterne og skær dem i så tynde skiver som muligt, evt. på et mandolinjern. 

Læg chipsene i ét lag på en bageplade beklædt med bagepapir. Pensl chipsene med lidt olie og drys med salt. Bag i ovnen ca. 12-15 minutter, men hold lidt øje med dem, for de kan hurtigt få for meget. Tag dem ud, når de er gyldne og sprøde i kanten.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...