Gå videre til hovedindholdet

Pain d'Espices

Argh, jeg har simpelthen ikke fået taget nogle særligt gode billeder af dette skøne franske kryddder-brød, pain d'Espices, som jeg serverede til ostebordet ved min yngstes fødselsdag her for et par uger siden. Gæsterne var inviteret til klokken ti, og det var en af de der vinterformiddage, hvor det bare ikke ville blive lyst, så selvom ostebordet var fint og fotogent, så fik jeg bare ikke taget et ordentlig billede. Men brødet er så godt, at opskriften må mangfoldiggøres alligevel.

Pain d'Espices er - udover at have et cool navn - fyldt med de skønneste krydderier, passer vildt godt til alle slags oste og er fuld af nødder og tørret frugt, der giver både smag og tekstur. Og så er det mega-nemt og hurtigt at bage, fordi det er bagt på bagepulver og ikke gær, og derfor ikke skal hæve. Det passer perfekt til det ostebord, du helt sikkert skal have her til nytår, ikke? Hermed varmt anbefalet (og beklager de sølle billeder, der ikke yder det skønne brød retfærdighed)!


Pain d'Espices (1 brød)
1 dl flydende honning, f.eks. akaciehonning
½ dl rørsukker
1½ dl fløde eller mandelmælk
1 tsk stødt ingefær
1 tsk kanel
½ tsk muskatnød
1 dl tørrede abrikoser
½ dl tørrede tranbær
1 dl pistacienødder
1 dl pecannødder
1 dl mandler
2 dl mel
2 tsk bagepulver
½ tsk salt

Tænd ovnen på 150 grader varmluft.

Kom honning, sukker, krudderier og fløde i en kasserolle og varm op til lige under kogepunktet under omrøring. Lad afkøle let.

Abrikoserne skæres i mindre stykker og blandes i en skål med mel, salt, bagepulver, tranebær og hele nødder. Bland honning-flødeblandingen i.

Kom dejen i en smurt rugbrødsform og bag midt i ovnen ca. 45 min eller til brødet er netop gennembagt.

Afkøles før det skæres.  

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...