Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra december, 2016

Couscoussalat og arabiske frikadeller - og en kogeboganmeldelse af "Syriens Gryder"

På det seneste er der udkommet en del kogebøger, der ud over at byde på opskrifter også har til formål at støtte en god sag. Et eksempel er kogebogen "Syriens Gryder", som Dansk Flygtningehjælp udgav sidste år. Bogen er halvt kogebog og halvt en hyldest til Syrien, som landet så ud for relativt få år tilbage, før krigen brød løs, og det er  - ihvertfald for mig - ret sundt at blive mindet om, at Syrien er og har været andet end krig og nød og elendighed. Forfatterne Ruth Sperling og Pernille Kløvedal Helweg har rejst rundt i landet, og bogen er fuld af rejseberetninger og billeder fra spisehuse, grøntsagsmarkeder og cafeer.  De beskriver Syrien som et mangfoldigt land med indflydelse fra mange folkeslag og ikke mindst beskriver de et eventyrligt land, som man får lyst til at besøge - som det var engang.   Dygtige Trine Hahnemann har stået bag de syrisk-inspirerede opskrifter, der fylder bogens anden halvdel, og der er både kendte mellemøstlige retter - som hu

Nødde-paté med whiskysauce, pommes frites og rødkålssalat - og lidt link-love

Efter jeg er begyndt at blogge om mad fra forskellige lande, er mine to piger begyndt at spørge "Hvilket land skal vi have mad fra i dag?". Det havde jeg lidt svært ved at svare på i forhold til dagens ret, som jeg har ikke rigtigt kan forbinde med et bestemt land. Svaret må derfor være  Vegetar-land. Retten er nemlig et forsøg på lave en lækker vegetar-jule-menu med hjemmelavet whiskysauce og old school nøddepaté. Jeg elsker at kigge og  læse blogs og tænkte, at jeg i dag ville dele links til nogle af mine yndlings-madblogs. Mens jeg bliver grøn og rød af misundelse og irritation, når jeg ser for meget på Instagram-billeder af perfekt iscenesatte situationer fra tilsyneladende perfekte liv, kan jeg meget bedre holde blog-formatet ud. Her kan man også svælge i lækkerhed, men man lærer også personerne bag bloggen lidt bedre at kende, og så kan man (dvs. jeg) lidt bedre rumme det.  Så h er følger en oversigt over blogs, hvor der altid er god inspiration at hente på madlavni

Eggnog

Jeg går stadig og venter på at blive headhuntet til at være smagstester hos en af de store fødevareproducenter. Hvis de bare vidste, hvor meget mine smagsløg har at bidrage med. Vi kunne være til så stor gensidig glæde og inspiration. Der sker nemlig det, at jeg gang på gang har fået smag for noget nyt, som så lynhurtigt forsvinder fra markedet igen. Det skete for eksempel med  Arlas Bubbletea (kold mælke-agtig drik med små frugt perler. Mmm) og - det hidtil største tab - Ben & Jerrys vidunderlige is-variant  Clever Cookies (labre småkager i flødeis med cookieswirls. Jeg får tårer i øjnene af savn nu) . Så jeg tænker, man et eller andet sted ville kunne bruge mig som smagstester med modsat fortegn; altså at hvis tingene falder i min smag, så skal man lige tænke sig om en ekstra gang, før man satser for hårdt på det. Sådan er det åbenbart også med eggnog. Sidste jul så jeg til min glæde, at de solgte færdiglavet eggnog i Rema 1000.  Det har jeg altid gerne villet smag - sikker

Svenske lussekatter med remonce og hvid chokolade

Svenske lussekatter eller luciaboller serveres traditionelt på Luciadag, d. 13. december. Jeg har her bastadiseret dem lidt ved at mixe dem med et anden svenskt pletskud, nemlig kanelsnurren, men dejen kan selvfølgelig også bruges til at lave almindelige lucia-boller/lussekatte, som pyntes med rosiner. Lussekatter m. remonce og hvid chokolade (12 stk) Boller: 75 g smør 2,5 dl mælk 25 g gær 1 pakke safran (0,5 g.) 450-550 g mel 1 æg + 1 æg til pensling 50 g sukker Remonce: 200 g. marcipan 75 g. smør 2 spsk sukker 1 tsk vanilleessens 50 g hvide eller mørke chokoladeknapper Smelt smørret og bland det sammen med mælken. Opløs gærren heri. Stød safranen i en smule af sukkeret, så trådene knuses. Bland nu sukker, safran og æg i mælkeblandingen og tilsæt derefter melet lidt ad gangen, til du har en blød og glat dej. Ælt dejen rigtig godt igennem, gerne i en køkkenmaskine. Dejen hæver herefter lunt og tildækket i 1½ time. Når dejen er ved at være færdighævet, la

To slags raw snack-kugler - og et mad-interview

Jeg er sådan lidt skeptisk over for hele raw food bevægelsen.  Raw food er mad, der ikke er varmet op til over 42 grader ud fra tanken, at opvarmning af maden forringer madens næringsmæssige værdi, og det giver jo rigtig god mening at ville bevare vitaminer og mineraler i maden.  Men samtidig har jeg det noget stramt med, når mad så at sige bliver sovset så meget ind i moral, at det at spise  (bestemte ting)  og det at synde kommer til at ligge lige op og ned af hinanden. Og det synes jeg, raw food bevægelsen er ret slem til. Når det så er sagt, så er der rigtig meget raw food, der smager megagodt - og mad, der smager godt, har jeg aldrig noget problem med!  Opskriften på disse raw snack-kugler, der smager helt vidunderligt godt, har jeg fået af min svogers søde, smukke kone Camilla, som jeg også har interviewet, mens vores unger moslede rundt om ørene på os: Fortæl lidt om dig selv Jeg læser bachelor i ernæring og sundhed og er nu på 10. modul. Jeg bor i Tranbjerg uden for

Saftigt julebrød med rug, nisseøl og nødder - og et mad-interview.

Da jeg var 26, var jeg studerende. Jeg gik til forelæsninger og eksamen, drak rødvin med mine veninder og gik til kollegiefester, når jeg da ikke lige lå på min vidunderlige orange sofa og så genudsendelser af Will & Grace. Min fætter Daniel er 26 og kører snart på tredje år med stor succes restauranten Limfjordens Hus i Glyngøre, og jeg er helt på røven over alt det, han formår og kan og gør. Ikke mindst, når jeg tænker på, hvad jeg selv præsterede og tog ansvar for i den alder. Limfjordens Hus ligger helt ude på tippen af Glyngøres havn med en fabelagtigt udsigt, man bare aldrig bliver træt af, ud over vandet og mod Mors og Sallingsundbroen. Når man sidder på første sal, er det nærmest, som om man er ude at sejle. Nu er jeg jo ikke helt upartisk, fordi jeg er i familie med kokken, men jeg synes, maden er helt forrygende.  Der er både klassiske retter og mere egnsprægede retter (bl.a. Limfjords hotdog med torskepølse), alt sammen smukt anrettet. De har en overdådig van