Gå videre til hovedindholdet

Couscoussalat og arabiske frikadeller - og en kogeboganmeldelse af "Syriens Gryder"





På det seneste er der udkommet en del kogebøger, der ud over at byde på opskrifter også har til formål at støtte en god sag. Et eksempel er kogebogen "Syriens Gryder", som Dansk Flygtningehjælp udgav sidste år. Bogen er halvt kogebog og halvt en hyldest til Syrien, som landet så ud for relativt få år tilbage, før krigen brød løs, og det er  - ihvertfald for mig - ret sundt at blive mindet om, at Syrien er og har været andet end krig og nød og elendighed. Forfatterne Ruth Sperling og Pernille Kløvedal Helweg har rejst rundt i landet, og bogen er fuld af rejseberetninger og billeder fra spisehuse, grøntsagsmarkeder og cafeer. De beskriver Syrien som et mangfoldigt land med indflydelse fra mange folkeslag og ikke mindst beskriver de et eventyrligt land, som man får lyst til at besøge - som det var engang.  

Dygtige Trine Hahnemann har stået bag de syrisk-inspirerede opskrifter, der fylder bogens anden halvdel, og der er både kendte mellemøstlige retter - som hummus og kebab/kafta - og (ihvertfald for mig) mindre kendte retter som saltede citroner og rødbedemutable.  Retterne er smukt fotograferet, og jeg har lyst til at prøve dem alle! 

Bogen er udsolgt fra forlaget (jeg lånte den på biblioteket), men mon ikke der kommer et oplag mere på et tidspunkt. Overskuddet går til Dansk Flygtningehjælp.



Dagens ret er en virkelig nem, arabisk-inspireret gang hverdagsaftensmad, hvor der er lidt eksotisk smæk på krydderierne. Det kan man meget nemt trænge til i Danmark i januar, synes jeg. 

Couscoussalat og arabiske frikadeller (4 pers.)

Arabiske frikadeller
400 g hakket lammekød (eller oksekød)
1 stort æg eller 2 små
1 revet løg
2 fed knust hvidløg
1½ tsk spidskommen 
1½ tsk stødt koriander
1 tsk kanel
½ tsk chili
1 tsk allehånde
1 spsk finthakket mynte
1 spsk finthakket persille
Salt & peber
Olie til stegning

Bland alle ingredienserne - på nær olien - sammen til en fars. Lad farsen hvile i køleskabet ½ times tid eller længere (evt. mens du laver couscoussalaten). Steges i olien som almindelige frikadeller. Smager godt både varme og kolde.

Couscoussalat
250 g couscous
Koldt vand
Saft fra ½ citron
2 spsk. god olivenolie
½ tsk salt
50 g god fetaost i mindre bidder
Et par håndfulde gode sorte oliven
50 g. soltørrede tomater i olie, skåret i mindre skiver
½ agurk skåret i tern
1 håndfuld finthakket mynte
1 håndfuld finthakket persille

Hæld couscous'en i en skål og hæld koldt vand over til det dækker med ½ cm. Lad stå til couscous'en har optaget vandet og rør lidt rundt i det med en gaffel (ideen er at couscousen skal blive let og fluffy og ikke til en blød grød). Smag på den, og hvis den knaser, hældes lidt mere vand ved. Hæld citronsaft, olivenolie og salt i og rør om med gaflen. Tilsæt de øvrige ingredienser og rør forsigtigt rundt med gaflen, så salaten blandes uden at blive snasket. Smag til med salt. Salaten smager næsten endnu bedre dagen efter. Opbevares på køl.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)