Gå videre til hovedindholdet

Saftigt julebrød med rug, nisseøl og nødder - og et mad-interview.




Da jeg var 26, var jeg studerende. Jeg gik til forelæsninger og eksamen, drak rødvin med mine veninder og gik til kollegiefester, når jeg da ikke lige lå på min vidunderlige orange sofa og så genudsendelser af Will & Grace.


Min fætter Daniel er 26 og kører snart på tredje år med stor succes restauranten Limfjordens Hus i Glyngøre, og jeg er helt på røven over alt det, han formår og kan og gør. Ikke mindst, når jeg tænker på, hvad jeg selv præsterede og tog ansvar for i den alder.

Limfjordens Hus ligger helt ude på tippen af Glyngøres havn med en fabelagtigt udsigt, man bare aldrig bliver træt af, ud over vandet og mod Mors og Sallingsundbroen. Når man sidder på første sal, er det nærmest, som om man er ude at sejle. Nu er jeg jo ikke helt upartisk, fordi jeg er i familie med kokken, men jeg synes, maden er helt forrygende.  Der er både klassiske retter og mere egnsprægede retter (bl.a. Limfjords hotdog med torskepølse), alt sammen smukt anrettet. De har en overdådig vandkantsbuffet om søndagen, og der er også en lille butik med lokale specialiteter. Jamen, jeg kan ikke sige nok pæne ting og anbefale stedet nok, og jeg kan kun beklage, at Glyngøre ikke ligger tættere på Århus, så vi kunne spise der lidt oftere.

Hvis du skulle komme på de kanter, er der mere info om Limfjordens Hus lige her: http://www.limfjordenshus.dk/

Jeg har interviewet Daniel per mail:

Fortæl lidt om dig selv og Limfjordens Hus.

Jeg hedder Daniel, er 26 år, og er i den heldige (eller uheldige) situation at være fætter til den kære Pernille. Som 24 årig fik jeg efter flere års hårdt arbejde og overvejelse mit første moms nummer, da jeg tog springet og åbnede min egen restaurant. Stedet hedder Limfjordens Hus og er placeret på havnen i Glyngøre i Salling i Vandkants Danmark. Konceptet hernede er opbygget omkring de lokale råvarer, lækker mad lavet fra bunden og en hyggelig service og stemning. Oftest vælger jeg, at beskrive det som uformel gourmet. Her er plads til alle, og så får vi generelt meget ros for vores koncept, mad og service. Vi var bl.a. så heldige at ligge som nummer 1 på Tripadvisor i sommers over restauranter i Vestjylland. 

Hvorfor ville du gerne være kok?
Så længe jeg kan huske, har jeg gerne villet være kok. I første omgang sikkert fordi jeg altid har været så madglad. I dag kan jeg ikke forestille mig at lave andet. Jeg stresser af, når jeg laver mad.

Har du et "kokke-idol" og hvorfor?
Der er alt for mange dygtige kokke derude til, at jeg kan overskue at udvælge et idol. Jeg forsøger så vidt muligt ikke at kigge for meget efter, hvad de andre gør. Jeg har det bedst med at kunne få min egen personlighed til at springe i karakter i det, jeg laver. 

Hvad er det bedste måltid du nogensinde har fået og hvorfor?
Jeg har spist så mange gode måltider, at det er svært at udvælge et til at være bedre end de andre. Oplevelsen, jeg husker bedst, var dog på min ferie i Spanien for et år siden. En lille hyggelig familieejet tapas-restaurant. Masser af tapas-retter, som virkelig bare smagte. Der var ikke gjort noget specielt ud af anretningen. Her handlede det om smagen, og med råvarer, der var virkeligt friske og lokale. 

Hvad er det værste måltid du nogensinde har fået og hvorfor?
Værste måltid? Det har jeg været heldig og undgået indtil videre :) 


------------------------------------------------------------------------------------------
For et par år siden bagte Daniel et helt vidunderligt brød til familiens julefrokost. Det var saftigt med en intens malt-smag og med masser af nødder i, hvilket altid er et hit hos mig. Men i ægte kokkestil havde Daniel ikke nogen egentlig opskrift på brødet. Mere en meget løselig beskrivelse a la"Så tog jeg lidt af det og lidt af det, og så gjorde jeg bare sådan og sådan". Der var også noget med noget surdej, men sådan en djævel har jeg aldrig formået at holde liv i. Så opskriften her er mit bedste bud på brødet. Det er virkeligt nemt og forholdsvist hurtigt at bage og smager ret så fantastisk med en knasende skorpe og en blød, saftig og maltet krumme med masser af knasende nødder.

Julebrød med rug, nisseøl og nødder
(2 brød)
2 dl vand
50 g gær
1 spsk maltsirup eller 1 tsk sukker
1 tsk salt
1 hvidtøl
250 g rugmel
150 g groft hakkede valnødder (eller halvt valnødder, halvt mandler)
Ca 400 g hvedemel
Smør til bageformen


Opløs gæren i vandet i en stor skål. Tilsæt sirup/sukker og salt. Tilsæt hele øllen og rør rundt. Tilsæt rugmel og nødder og rør rundt. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen til du har en fast men stadig klistret dej. Rør dejen 5 min på en røremaskine eller ælt den godt igennem i hånden. Dejen hæver 1 time i en bageskål under et klæde. Herefter tages dejen ud og deles i to dele, som lægges i to smurte brødforme. Herefter hæver brødet endnu ½ time under et klæde. Ovnen varmes op til 200 grader varmluft. Brødene bages 20-25 min. Vent et øjeblik før du tager de varme brød ud af formen, og skær ikke i dem, før de er kølet godt af - ellers får du nogle klistrede brødstykker.



Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)