Gå videre til hovedindholdet

Svenske lussekatter med remonce og hvid chokolade




Svenske lussekatter eller luciaboller serveres traditionelt på Luciadag, d. 13. december. Jeg har her bastadiseret dem lidt ved at mixe dem med et anden svenskt pletskud, nemlig kanelsnurren, men dejen kan selvfølgelig også bruges til at lave almindelige lucia-boller/lussekatte, som pyntes med rosiner.

Lussekatter m. remonce og hvid chokolade

(12 stk)
Boller:
75 g smør
2,5 dl mælk
25 g gær
1 pakke safran (0,5 g.)
450-550 g mel
1 æg + 1 æg til pensling
50 g sukker

 Remonce:
200 g. marcipan
75 g. smør
2 spsk sukker
1 tsk vanilleessens
50 g hvide eller mørke chokoladeknapper

 Smelt smørret og bland det sammen med mælken. Opløs gærren heri. Stød safranen i en smule af sukkeret, så trådene knuses. Bland nu sukker, safran og æg i mælkeblandingen og tilsæt derefter melet lidt ad gangen, til du har en blød og glat dej. Ælt dejen rigtig godt igennem, gerne i en køkkenmaskine. Dejen hæver herefter lunt og tildækket i 1½ time.

 Når dejen er ved at være færdighævet, laves remoncen: Marcipan, smør, sukker og vanilleessens blandes godt sammen med en ske eller gaffel

 Dejen slås ned og rulles ud i et rektangel på ca. 35 x 40 cm, og remoncen smørres ud på på den ene halvdel af dejen og chokoladeknapperne drysses med generøs hånd hen over. Den anden halvdel af dejen foldes hen over delen med remonce. Herefter skæres dejen ud i 12 strimler, der skæres op og formes til snurrer.
I linket herunder er der en fin video fra Magasinet Mad, der på pædagogisk vis viser, hvordan man snurrer kanelsnurrer:
https://www.youtube.com/watch?v=ryPvH8Fqm44

 Snurrerne placeres på en bageplade beklædt med bagepapir og efterhæver 30 min. under et rent viskestykke. Snurrerne pensles med et sammenpiskket æg og bages ved 175 grader varmluft i 10-12 min. Hold godt øje med, at de ikke bliver for mørke.

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...
Send en kommentar
Læs mere