Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra august, 2019

Simpel tomatsalat med paneret feta

Nu er det ved at være den tid, hvor tomaterne for alvor begynder at være søde, røde og lækre - i stedet for hårde og smagløse. Retten her med tomater og paneret feta er så simpel, at jeg bliver i tvivl om man overhovedet kan kalde det en ret. Men det er god! Især som en let frokost (evt. med lidt surdejsbrød til) eller som forret. Brug gode, søde tomater (for ellers kan det være lige meget) og en god fast feta (jeg har her brugt Puck). Fetaen bliver ikke flydende af at blive stegt, men nærmere sådan cremet-blød inden i. Den hærder dog hurtigt, når den kommer af varmen, så server retten straks efter feta-stegningen. Så er man også sikker på, at paneringen er helt sprød. Simpel tomatsalat med paneret feta (2 pers) 4 store gode bøftomater eller en blanding af små og store gode tomater  2 spsk sorte oliven (f.eks. kalimati) 1 spsk kapers 1-2 spsk jomfru olivenolie Lidt frisk eller tørret timian Salt og peber Paneret feta : 2 skiver god feta, ca 1½ cm tyk 3 spsk hv

Lemon shandy / Øl-cocktail

For sulan, så svirper sommeren da ellers lige med halen! SÅ skønt! Jeg skynder mig at benytte lejligheden til at dele opskriften på en virkelig nem og meget lækker og forfriskende drik. Det drejer sig om shandy'en, som er en engelsk opfindelse, der også er ret udbredt i Australien og Sydafrika - hvilket jeg synes må være en ret god anbefaling. Det er en drik, der består af halvt øl og halvt sodavand - og selv for en øl-fornægtende personage som mig smager det bare helt vidunderligt. Ikke mindst på varme dage, som dem vi har nu. Den har en let maltsmag, men får samtidig en masse friskhed fra sodavanden. Derudover er den selvføgelig ikke så alkoholrig - hvilket kan ses som enten en god eller en dårlig ting. I den traditionelle version bruges der ikke isterninger, men jeg synes, en shandy smager bedst helt iskold, så jeg kommer altså is i, men det er jo op til den enkelte, hvor ordtodoks man vil være.  Shandy (2 stk) 1 iskold pilsner - hvis du har en favorit, så brug de

Vietnamesisk iskaffe-is

Vi er nået til sidste del af kaffe-opskrifterne i denne omgang, og vi slutter med et brag, if I do say so myself.  Det her nemlig er en kaffe-is, der smager fabelagtigt, ikke krystalliserer, skal fryses direkte i fryseren uden brug af en ismaskine og i det hele taget laves med en  latterligt nem opskrift med  ganske få ingredienser Opskriften er inspireret af vietnamesisk iskaffe (se opskrift her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/vietnamesisk-is-kaffe.html ) , hvor man søder stærk kaffe med kondenseret mælk.  Kondenseret mælk på dåse er en af de der ting, der først er dukket op i butikkerne indenfor de sidste år, men efterhånden kan fås de fleste steder. De står gerne omkring bage-tingene sammen med krymmel, chokoladesauce, osv. (som man jo så lige så godt kan købe lidt af som tilbehør til isen, når man nu er der). Jeg har (endnu) ikke prøvet at lave denne is med andre smagsvarianter end kaffe, men er sikker på, den også vil være fantastisk i alle mulige andre

Chili con carne med kaffe og chokolade

I anden del af kaffe-temaet her på bloggen skal kaffen bruges i det salte køkken. Jeg har set flere lovende opskrifter rundt omkring på en såkaldt "Coffee rub" til steaks og kylling, men jeg tror, sådan en opskrift lige skal gemmes til det bliver grill sæson igen (jeg er ikke hel års griller - desværre). Men videre til chili con carne. Det er sådan en rigtig god og nem hverdagsret, men jeg synes, den kan være svær at få til at smage helt rigtigt, uden at den skal stå og simre i timevis - og ofte smager den bedst dagen efter, den er lavet. Men her er kaffe sammen med chokolade vores ven. De to  er nemlig med til at intensivere smagene i chilien - uden at den kommer til at smage af hverken kaffe eller chili. Umami, kan man nok kalde det de to bidrager med. Der indgår en hel del krydderier i denne opskrift. Hvis du mangler en eller to af dem, så don't sweat it - bare fyr lidt mere i af de andre krydderier. Husk også endelig en masse tilbehør, som er et hit

Espresso brownies

Jeg er åbenbart sådan én, der godt kan lide at køre temaer på bloggen. Senest et Tyskland-tema og tidligere f.eks. et De dødes dag-tema, et rabarber-tema, et Indien-tema og et ahornssirup-tema. Her forleden morgen fik jeg så en helt fantastisk ide til et nyt tema. Faktisk kan jeg ikke forstå, at jeg ikke har fået den før. Og ide'en er (drum roll, please): Kaffe-tema! Og selv tak! Og det var da så lidt! Forleden, mens jeg drak dagens første kop kaffe, faldt det mig nemlig ind, at kaffe både bruges i det søde og det salte køkken, især i Mellem- og Sydamerika, og at det kunne være sjovt at prøve at lave sådan nogle retter. Hvis der er kaffe i, kan det jo ikke gå helt galt, skulle man synes. Vi lægger ud med en opskrift fra det søde køkken. Men egentlig er denne her brownie mere intenst chokolade't og snasket end egentlig sød (selvom den selvfølgelig også er sød, som en brownie skal være). Kaffen smager ikke meget tydeligt igennem her, men giver snarere chokolad

Halloumi-deller og knuste kartofler med salsa verde

Jeg har i et stykke tid gået og luret på at lave nogle  g røntsagsdeller uden nødder i, for frem til engang næste år (hvor nøddeafgiften sættes ned - halleluja), er de skønne nødder fortsat temmelig dyre.   Jeg så så nogle nemme halloumi-deller  på den over-smukke madblog Green Kitchen Stories ( https://greenkitchenstories.com/ ) , som jeg tænkte, jeg kunne tilsætte nogle ekstra grøntsager, så i d enne udgave er der også squash og gulerødder og et par andre små-ændringer i forhold til originalen.  Halloumi-dellerne bliver sprøde udenpå og bløde indeni,  cirka ligesom rigtige frikadeller. De er dog ikke en decideret smagseksplosion, da både gulerødder og squash er lidt ferske i smagen. Men det ferske opvejes til fulde af den salte og lidt skarpe salsa verde. Alternativt kan man tilsætte lidt ekstra krydderier til dellerne, f.eks. hakket frisk persille eller koriander. Jeg elsker knuste kartofler, men navnet får mig altid til at tænke på, om de har kærestesorg eller li

Buttermilk biscuits

Buttermilk biscuits forbindes fortrinsvis med USA, især sydstaterne, men minder af udseende og struktur meget om de engelske scones. De er sprøde udenpå og fantastisk lækkert bløde og "flagede" indeni, men modsat scones er de ikke søde og spises typisk som kuvertbrød til en frokost eller middag. Ligesom scones har de dog også den vidunderlige egenskab, at de laves med bagepulver og ikke gær som hævemiddel, så de skal hverken æltes eller hæve, og derfor kan de laves på under en time fra start til slut.  Hvis man mod forventning ikke skulle få spist dem alle op, egner de sig også godt til at fryse og tø op i ved en senere lejlighed. Og endelig skal jeg huske at tilføje, at de også er gode med ost og/eller syltetøj til eftermiddagskaffen. En-joy! Buttermilk biscuits (10-12 stk) 350 g mel 1 tsk fint salt 2 tsk sukker 4 tsk bagepulver 150 g koldt smør 1 æg 1½ dl kold kærnemælk + lidt ekstra til pensling Evt 3-4 spsk iskoldt vand Instrukt

Frokostsalat med ørred, linser og avocado-dressing

Jeg har tidligere underholdt med mit ambivalente forhold til rugbrød, som godt kan være helt ok - især med lækkert og højt belagt pålæg selvfølgelig - men mest bare er lidt kedeligt og ikke noget, jeg er vild efter at få til frokost hver dag. Derfor laver jeg ofte en mættende salat til frokost, som denne her meget nemme sag med fisk og beluga-linser. Stjernen i denne ret er dog avocado-dressingen, som er cremet og lækker med en lige tilpas mængde syre. Den passer super godt til rigtig mange salater - hvis man altså er til avocado, selvfølgelig. Frokostsalat med ørred, linser og avocado-dressing 2 små fileter varmrøget ørred (varmrøget laks ville også være super lækkert) 1 ds belugalinser 1 stor revet gulerod 2 håndfulde rucolasalat Avocado-dressing 1 moden avocado Friskpresset saft fra ½ lime  ½ fed hakket hvidløg (kan udelades) Koldt vand 1 tsk jomfru olivenolie Salt og peber Instruktioner Dræn belugalinserne godt. Skyl dem med koldt vand og lad dem dryppe

Pastasalat med pesto alla genovese

For os, der ikke frygter kulhudrater, er her en utroligt nem, hurtig og lækker sensommer hverdagsret.   Faktisk er den så nem og klassisk, at jeg blev helt i tvivl om, jeg overhovedet skulle dele den her på bloggen, men jeg blev enig med mig selv om, at netop fordi det er en klassiker, kan den nemt  gå i glemmebogen, og det fortjener den bestemt ikke. Som min yngste datter så smukt udtrykte det, da vi spiste pastasalaten til aftensmad: "Jeg havde helt glemt, at det her er min yndlingsret". Ah, bless her heart❤️  Man kan efterhånden købe sig til virkelig god pesto i dagligvarebutikkerne, men hjemmelavet smager bare bedst og er så ligetil at lave. Retten er desuden nem at lave til mange personer, hvis man bare ganger ingredienserne lidt op, og så kan den laves i god tid og holde sig fint i køleskabet.  Blandt andet pga. pestoen smager pastasalaten dog bedst ved rumtemperatur, så hvis den har været på køl, skal den lige temperere ½ times tid ved stuetemperatur ind

Hawaiansk huli huli kylling med ananas

Jeg kan næsten ikke magte, at broderparten af denne sommer allerede er forbi. Sådan har jeg det vist hvert år, når sommeren så småt går på hæld, men jeg glemmer det (heldigvis) bare fra år til år.  En måde at fastholde sommeren på lidt endnu er på madfronten, hvor man kan søge inspiration fra varmere himmelstrøg, som f.eks. Hawaii. Jeg synes, Hawaii er lidt underkendt rent madmæssigt (jeg kommer ihvertfald umiddelbart som det første til at tænke på Hawaii pizza, selvom det dybest set vist ikke har meget med Hawaii at gøre), men der skulle være meget godt at komme efter på øgruppen rent kulinarisk, så det vil jeg lige få undersøgt nærmere. Indtil videre er jeg faldet over denne grillede kyllingeret med friske ananas, som er temmelig forrygende - især hvis man har mulighed for at tilberede ananas og kylling på en grill (stegepande går dog også an). Vi fik ris til retten og tog lidt soyasauce og sød chilisauce i brug som en slags dyppelse til retten. En kartoffelsalat ville o