Gå videre til hovedindholdet

Halloumi-deller og knuste kartofler med salsa verde




Jeg har i et stykke tid gået og luret på at lave nogle  grøntsagsdeller uden nødder i, for frem til engang næste år (hvor nøddeafgiften sættes ned - halleluja), er de skønne nødder fortsat temmelig dyre. Jeg så så nogle nemme halloumi-deller på den over-smukke madblog Green Kitchen Stories (https://greenkitchenstories.com/), som jeg tænkte, jeg kunne tilsætte nogle ekstra grøntsager, så i denne udgave er der også squash og gulerødder og et par andre små-ændringer i forhold til originalen. 

Halloumi-dellerne bliver sprøde udenpå og bløde indeni,  cirka ligesom rigtige frikadeller. De er dog ikke en decideret smagseksplosion, da både gulerødder og squash er lidt ferske i smagen. Men det ferske opvejes til fulde af den salte og lidt skarpe salsa verde. Alternativt kan man tilsætte lidt ekstra krydderier til dellerne, f.eks. hakket frisk persille eller koriander.

Jeg elsker knuste kartofler, men navnet får mig altid til at tænke på, om de har kærestesorg eller lige er blevet fyrret eller hvad de egentlig er knuste over, men uanset hvad er de nemme, lækre og sprøde. Alt i alt en virkelig god vegetarisk aftensmad.
Halloumi-deller og knuste kartofler med salsa verde (4 pers)
Halloumi-deller:
1 stor squash (ca 300 g)
2 gulerødder (ca 150 g)
250 g halloumi
2 æg
50 g havregryn
75-100 g hvedemel (evt. halvt groft hvedemel og almindeligt)
Salt & peber
Olivenolie til stegning

 Knuste kartofler:
1 kg små kartofler (gerne nogle, der ikke skal skrælles)
½ dl olivenolie
Salt & peber 

 Salsa verde:
Et bundt bredbladet persille
1 spsk kapers
1-2 fed hvidløg
½ dl god jomfru olivenolie
Saft fra ½ frisk citron 
Salt

 Instruktioner:
Start med kartoflerne, og imens de koger og bager, kan man lave halloumi-dellerne. 

 Knuste kartofler:
Skræl eller rens kartoflerne . Hvis de er store, skærres de i halve. Kog dem herefter til de lige er mørre - det tager som regel 15-20 min. Pas dog på at de ikke koger helt ud, men stadig er faste. 

 Varm ovnen op til 175 grader varmluft. Hæld vandet fra kartoflerne (tøhø), og lad dem tørre 5 minutter i gryden. Kom dem over på en bageplade med bagepapir, så de ligger med lidt mellemrum. Mas dem herefter med gaffel eller kartoffelmoser, men ikke så hårdt at de falder helt fra hinanden (giv dem et bestemt tryk, men med følelse). Lad dem igen tørre 2-3 min - så bliver de ekstra sprøde. Dryp olivenolie over (med en teske eller fingrene), og krydr med salt og peber. Sæt dem i ovnen i 30-40 min til de er gyldne og helt sprøde - mmmm.

 Halloumi-deller:
Mens kartoflerne koger, laves halloumi-delle-dejen.
Riv sqaushen på den grove side af et rivejern og vrid så meget væde som muligt ud af den. Læg den revne squash på køkkenrulle, mens også gulerødder og halloumi rives - også på den grove side af rivejernet. 

 Bland squash, gulerødder og halloumi i en stor skål. Kom æg, mel, havregryn, salt og peber i og bland godt. Lad stå og trække 5 min - og kom evt lidt ekstra mel i, hvis dejen er så våd, at den er usammenhængende.

 Form små frikadeller og steg dem ved relativt høj varme i en pande med lidt olivenolie - ca. 4 min på hver side. 

Salsa verde:
Kom alle ingredienser på nær salt i en blender og blend godt igennem til en næsten glat masse. Smag til med salt.

 Server så snart kartofler og frikadeller er færdige, så de er dejligt varme og sprøde.
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...
Send en kommentar
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere