Gå videre til hovedindholdet

Pastasalat med pesto alla genovese



For os, der ikke frygter kulhudrater, er her en utroligt nem, hurtig og lækker sensommer hverdagsret. Faktisk er den så nem og klassisk, at jeg blev helt i tvivl om, jeg overhovedet skulle dele den her på bloggen, men jeg blev enig med mig selv om, at netop fordi det er en klassiker, kan den nemt gå i glemmebogen, og det fortjener den bestemt ikke. Som min yngste datter så smukt udtrykte det, da vi spiste pastasalaten til aftensmad: "Jeg havde helt glemt, at det her er min yndlingsret". Ah, bless her heart❤️ 

Man kan efterhånden købe sig til virkelig god pesto i dagligvarebutikkerne, men hjemmelavet smager bare bedst og er så ligetil at lave. Retten er desuden nem at lave til mange personer, hvis man bare ganger ingredienserne lidt op, og så kan den laves i god tid og holde sig fint i køleskabet. Blandt andet pga. pestoen smager pastasalaten dog bedst ved rumtemperatur, så hvis den har været på køl, skal den lige temperere ½ times tid ved stuetemperatur inden servering. Opskriften herunder giver en stor portion til 4-5 mennesker - og hvis man spæder til med lidt brød, kan man være heldig, at der måske også er en rest til madpakken dagen efter.
Nem pastasalat med pesto alla genovese (4-5 pers)
400 g pasta (f.eks. strozzapretti (som på billederne her), rotini (pastaskruer) eller farfalle (sommerfuglepasta)
Semi-dried cherrytomater i olie, drænede
Gode sorte oliven, f.eks. kalamon
Frisk mozzerella

Pesto alla Genovese
Et stort bundt frisk basilikum
30 g pinjekerner
½-1 fed hvidløg, grofthakket (afhængig af hvor glad du er for hvidløg)
100 g revet parmesan eller pecorino
½-1 dl god jonfru olivenolie
Salt

Instruktioner:
Kog pastaen al dente i en stor gryde med godt saltet vand. Dræn pastaen og lad den køle af til rumtemperatur.

Til pestoen ristes pinjekernerne på en tør pande i 4-5 minutter ved middel varme, til de har taget en smule farve. Tag dem af panden, og lad dem køle lidt af. Tag knap halvdelen fra til at drysse over den færdige pastasalat.

Kom resterende pinjekerner, parmesan og hvidløg i en food processer/minihakker (eller lignende) og blend i ½ minuts tid til en grov masse. Kom basilikumblade i og et godt dryp olie og blend igen. Tilsæt olie indtil den ønskede konsistens er opnået - pestoen skal være noget lind for at kunne dække pastaen. Smag til med salt. Pestoen må gerne smage lidt kraftigt, for den skal jo spredes ud over en masse pasta.

Kom pastaen i en stor skål og bland godt med pestoen. Bland drænede tomater, mozzerellakugler/stykker og oliven i. 

Drys med ristede pinjekerner og server med et godt brød.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)