Gå videre til hovedindholdet

Pastasalat med pesto alla genovese



For os, der ikke frygter kulhudrater, er her en utroligt nem, hurtig og lækker sensommer hverdagsret. Faktisk er den så nem og klassisk, at jeg blev helt i tvivl om, jeg overhovedet skulle dele den her på bloggen, men jeg blev enig med mig selv om, at netop fordi det er en klassiker, kan den nemt gå i glemmebogen, og det fortjener den bestemt ikke. Som min yngste datter så smukt udtrykte det, da vi spiste pastasalaten til aftensmad: "Jeg havde helt glemt, at det her er min yndlingsret". Ah, bless her heart❤️ 

Man kan efterhånden købe sig til virkelig god pesto i dagligvarebutikkerne, men hjemmelavet smager bare bedst og er så ligetil at lave. Retten er desuden nem at lave til mange personer, hvis man bare ganger ingredienserne lidt op, og så kan den laves i god tid og holde sig fint i køleskabet. Blandt andet pga. pestoen smager pastasalaten dog bedst ved rumtemperatur, så hvis den har været på køl, skal den lige temperere ½ times tid ved stuetemperatur inden servering. Opskriften herunder giver en stor portion til 4-5 mennesker - og hvis man spæder til med lidt brød, kan man være heldig, at der måske også er en rest til madpakken dagen efter.
Nem pastasalat med pesto alla genovese (4-5 pers)
400 g pasta (f.eks. strozzapretti (som på billederne her), rotini (pastaskruer) eller farfalle (sommerfuglepasta)
Semi-dried cherrytomater i olie, drænede
Gode sorte oliven, f.eks. kalamon
Frisk mozzerella

 Pesto alla Genovese
Et stort bundt frisk basilikum
30 g pinjekerner
½-1 fed hvidløg, grofthakket (afhængig af hvor glad du er for hvidløg)
100 g revet parmesan eller pecorino
½-1 dl god jonfru olivenolie
Salt

Instruktioner:
Kog pastaen al dente i en stor gryde med godt saltet vand. Dræn pastaen og lad den køle af til rumtemperatur.

 Til pestoen ristes pinjekernerne på en tør pande i 4-5 minutter ved middel varme, til de har taget en smule farve. Tag dem af panden, og lad dem køle lidt af. Tag knap halvdelen fra til at drysse over den færdige pastasalat.

 Kom resterende pinjekerner, parmesan og hvidløg i en food processer/minihakker (eller lignende) og blend i ½ minuts tid til en grov masse. Kom basilikumblade i og et godt dryp olie og blend igen. Tilsæt olie indtil den ønskede konsistens er opnået - pestoen skal være noget lind for at kunne dække pastaen. Smag til med salt. Pestoen må gerne smage lidt kraftigt, for den skal jo spredes ud over en masse pasta.

 Kom pastaen i en stor skål og bland godt med pestoen. Bland drænede tomater, mozzerellakugler/stykker og oliven i. 

Drys med ristede pinjekerner og server med et godt brød.

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...
2 kommentarer
Læs mere

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i a...
1 kommentar
Læs mere