Gå videre til hovedindholdet

Simpel tomatsalat med paneret feta



Nu er det ved at være den tid, hvor tomaterne for alvor begynder at være søde, røde og lækre - i stedet for hårde og smagløse.

Retten her med tomater og paneret feta er så simpel, at jeg bliver i tvivl om man overhovedet kan kalde det en ret. Men det er god! Især som en let frokost (evt. med lidt surdejsbrød til) eller som forret.

Brug gode, søde tomater (for ellers kan det være lige meget) og en god fast feta (jeg har her brugt Puck). Fetaen bliver ikke flydende af at blive stegt, men nærmere sådan cremet-blød inden i. Den hærder dog hurtigt, når den kommer af varmen, så server retten straks efter feta-stegningen. Så er man også sikker på, at paneringen er helt sprød.
Simpel tomatsalat med paneret feta (2 pers)
4 store gode bøftomater eller en blanding af små og store gode tomater 
2 spsk sorte oliven (f.eks. kalimati)
1 spsk kapers
1-2 spsk jomfru olivenolie
Lidt frisk eller tørret timian
Salt og peber

 Paneret feta:
2 skiver god feta, ca 1½ cm tyk
3 spsk hvedemel
1 æg
3 spsk rasp, meget gerne panko rasp - så bliver det ekstra sprødt

Instruktioner:
Skær tomaterne i tynde skiver og fordel dem retfærdigt på to tallerkner. Dryp lidt god olivenolie over og drys med salt og peber. Fordel lidt kapers og oliven ovenpå tomaterne.

 Skær to gode skiver af fetaen (ca. 2 cm i tykkelsen). Find tre tallerkner frem: Kom mel i den første, slå ægget ud i den anden og pisk det let sammen, og i den tredje tallerken kommes raspen. Vend nu fetaskiverne først i mel, så i æg (vær opmærksom på at skiverne dækkes helt af æg. Der kan nemt komme luftbobler, så der er bare stykker feta) og til sidst i rasp. 

 Varm olien i en stegepande og steg de to skiver feta over middelhøj varme på begge sider, til de er sprøde uden på og bløde indeni. 

Læg et stykke feta ovenpå hver af de to tomatsalater, drys med timian og server straks. Mums!!

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...
Send en kommentar
Læs mere

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere