Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra maj, 2019

Spaghetti & grøntsagsboller i tomatsauce

Jeg er blevet ret pjattet med at lave grøntsagsfrikadeller, så da jeg fik lyst til Lady & Vagabonden-klassikeren spaghetti & kødboller, ville jeg prøve at lave en udgave med grøntsagsboller i stedet for kødboller.  Grøntsagsdellerne er (igen) inspireret af Kirsten Skaarup og opskrifterne på hendes fine hjemmeside ( https://kirstenskaarup.dk/ )  - dog er hendes udgaver helt uden animalske produkter. Jeg synes stadig lige, der skal et æg i til at holde sammen på det hele og lidt fløde til at give lidt fedme i alt det grove og sunde.  Det tager indrømmet lidt længere tid at lave grøntsagsboller end de traditionelle kødboller, men til gengæld synes jeg, de bliver tæskelækre - og oveni  kan man så spise dem velvidende, at man indtager en god portion grøntsager, og det er da også værd at veje op imod arbejdsindsatsen i køkkenet. Spaghetti & grøntsagsboller i tomatsauce (4-6 pers) Grøntsagsboller 1 dl røde linser 2 dl vand Ca. 200 g skrællede, rå kartof

Tijgerbol / Hollandske tigerboller

Nogle madretter er jeg nødt til at lave alene på grund af navnet. Tag f.eks. mermaid water ( https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/06/mermaid-water.html ) eller kladdkaka ( https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/07/svensk-kladdkaka-med-karamel-og-havsalt.html ) eller hvad med en gang eton mess ( https://alverdensmad1.blogspot.com/2017/07/eton-mess-med-is-og-hjemmelavet-guf.html ). Navnet gør mig nysgerrig! Og således også med disse tigerboller, som stammer fra Holland, hvor de kaldes tijgerbols (man kan nærmest  høre Pim de Keysergracht udtale navnet). De består af en rimelig ordinær (men velsmagende!) bolle, som så er belagt med et sprødt øvre lag dej, som krakelerer under bagningen og skaber en slags tigerstriber på bollen. Faktisk kan jeg se på andre billeder af tijgerbols og tijgerbrood, at det øvre dej-lag under bagningen skulle være blevet lidt mørkere, end det er blevet i min udgave, så der blev mere forskel på de mørke og lyse striber. Men men men - smagen

Kærnemælks-panna cotta med blåbærgele

Indtil for et par år siden brugte jeg aldrig husblas. Som i aldrig nogensinde.  Det skyldtes primært en grim oplevelser med en trevlet og meget ubehagelig fløderand, som jeg var med til at fabrikere i Virklund skolekøkken tilbage i 1980'erne. Og siden da har jeg bare tænkt, at det var for besværligt og risky  og lidt klamt at bruge. Husblas er da også noget mærkeligt noget. Det fremstilles af sener, hud og knogler fra grise (uhuhuuu væmmelses-emoji), der anvendes som stivelsesmiddel i forskellige retter. Menmenmen så vidt jeg ved, at det svært at finde eksempelvis vegetarike alternativer, der fungerer lige så godt. Og nu har jeg efterhånden anvendt husblas en del gange, og der er altså ikke noget at være nervøs for. I denne panna cotta er der husblas i både panna cotta'en og i blåbærgele'en, og i opskriften prøver jeg at guide meget præcist og konkret, så andre husblas-forskrækkede også vil kunne være med. Panna cotta'en her bliver simpelthen s

Krydret kyllingekebab med tahindressing

Det er ingen hemmelighed, at jeg er mega fan af at lave hjemmelavede udgaver af forskellige take-away favoritter. Dels er det sjovt at lave og dels smager det altid godt, hvis ikke bedre end den oprindelige ret. Og tit er det ikke så lidt sundere også. Jeg har tidligere lavet en (shish) kebab-ret ( https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/04/shish-kebab-med-couscous-og-grillede.html ), som blev et ret stort hit her i huset, og denne her er faktisk lige så god og lige så nem at lave. Kyllingen bliver sprød og krydret uden at være alt for stærk, og tahindressingen giver god hummus-agtig cremethed. Jeg serverede kebab'en på hjemmebagte faldbrød (opskrift coming up), fordi sådan en irriterende type er jeg - men man kan jo købe rigtigt gode fladbrød mange steder, så det er slet ikke en nødvendigt at bage selv, hvis man ikke har tid eller lyst. Krydret kyllingekebab med tahindressing (4 pers) Kylling: 4 kyllingebryster 1 tsk stødt koriander 1 tsk gurkemeje 1 tsk p

Sprøde, saftige hasselnødde-deller

Man kan være uheldig at løbe ind i nogle virkeligt triste vegetariske frikadeller. Tørre, kedelige, smagløse. Men vegetariske deller kan altså også være helt fantastiske og kan  - hånden på hjertet - smage bedre end kød-varianten, hvis man laver dem ordentligt. Disse hasselnødde-deller hører helt sikkert til i den sidste kategori. De er en variation over de nødde-deller, man kan finde på den vegetariske kogebogsforfatter  Kirsten Skaarups blog (som i øvrigt har et fuldstændigt sindssygt arsenal af lækre vegetar opskrifter -  https://kirstenskaarup.dk/ ). Jeg har dog forsimplet den oprindelige opskrift en del, så der skal bruges knap så mange forskellige ingredienser - og så har jeg tilladt mig at tilsætte et æg, fordi det ligesom binder det hele så fint sammen. Min mand kunne vældigt godt lide dem og syntes, det var svært at tro, der ikke var kød i (det sagde han altså helt af sig selv - ægte!). Jeg syntes, de smagte bedre end almindelige frikadeller (ihvertfald dem

Babka med æble & kanel

Vi havde nogle små æbler til overs. En hel del faktisk. Og det ville jo være madspild at smide dem ud, så noget måtte der gøres. Derfor gik jeg i tænkebox i forhold til, hvad vi kunne lave ud af dem. Alle ideer gik overraskende nok i retning af en kage, og valget faldt på at forsøge mig med en lidt grov og ikke for sød babka, ud fra det ræsonnement at så kunne man godt tillade sig at spise to skiver (mindst).  En babka er sødt, østeuropæisk kagebrød og associeres med den jødiske bagetradition.  Den ligner og smager lidt hen af en gærdejskringle med kanel - blot er den foldet på en anden måde, så der afsløres de fineste striber af fyld inde i dejen, når man skærer i brødet.  I denne udgave er der sparet (lidt) på smør og sukker, men brødet bliver stadig sødt, saftigt og godt pga. æbler og kanel. Ikke mindst smager det skønt til en kop eftermiddagskaffe eller -te. Opskriften her giver to mellemstore brød, men det kan fint betale sig at bage to, for brødet egner sig rig

Caponata / Siciliansk aubergine gryde

Caponata er en rustik, vegetarisk, siciliensk ret, baseret hovedsageligt på aubergine og tomat. Det er en ret, der måske virker lidt kluntet og består af få og meget simple ingredienser, men tag ikke fejl: Den har al den gode smag, man forbinder med det italienske køkken. Caponata spises traditionelt mest som tilbehør til en større ret eller på ristet brød/bruschetta. Her i huset spiser vi den som en slags sauce til pasta, og det smager så buono. Især hvis man som jeg elsker aubergine, er det her lige sagen.  Opskriften herunder giver en stor portion, men det er der en god grund til, for retten smager endnu bedre dagen efter den er lavet, når den lige har stået på køl et døgns tid og tænkt over tingene (hvem sagde mafia-metoder?). Caponata (4-6 pers.) 2 auberginer 1 stor rød peber 1 rødløg 5 spsk god olivenolie 1 glas grønne oliven med mandler 1 lille glas kapers 1 ds hakket tomat 1 lille glas tomatpure 1 tsk sukker ell. farin 2 tsk eddike Sa

Hot cross buns med appelsin og chokolade

Varme hveder er riiiiimeligt uovertrufne (se opskrift her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/04/varme-hveder-kardemommeboller.html ) , og dem skal man selvfølgelig spise i vildskab, som traditionen byder, på St. Bededag. MEN hvis man skulle have lyst til at prøve noget andet også, så kan man prøve til med de her engelske hot cross buns. Hot cross buns spises traditionelt i både England og de tidligere britiske kolonier i påsken, nærmere bestemt på Langfredag. De er sødere og mere krydrede i smagen end hveder, som de ellers ligner meget. Jeg har i denne opskrift tilladt mig at tilføje både lidt appelsin og mørk chokolade. Den klassiske udgave af denne saftige bolle indeholder rosiner, som er udeladt her af den simple årsag, at rosiner kun yderst sjældent har noget at gøre i bagværk. Bollerne er bedst lune, men kan fint fryses og senere tøes op og lunes i ovnen. Blot skal man så fryse dem ned, inden de pensles med appelsin, og først glasere dem, efter de er varm