Gå videre til hovedindholdet

Grøn-grøn-grøn salat med ramsløgsolie




Jeg synes tit, jeg står og mangler den der simple salat, der er hurtig at smide sammen og lige kan serveres ved siden af måltidets "hovedattraktion", hvad det så end måtte være. Så grønne salat-opskrifter kan man efter min mening aldrig få for mange af.

Til denne salat var inspirationen i første omgang stort set alt, hvad jeg kunne finde på af grønt: Spinat, avocado, ærter og asparges - og så for variationens (og smagens) skyld lidt tranebær, ost og mandler. Det blev, hvis jeg må være så ubeskeden, en virkelig lækker, simpel salat. Da det er forår og ramsløgene (som i øvrigt også er smukt grønne) er i sæson var det oplagt at lave en simpel ramsløgsolie til salaten. Jeg synes, den smager super godt - lidt som en stærk pesto, men hvis man ikke er til ramsløg, kan man sagtens servere en almindelig grøn pesto eller olie-eddike dressing til salaten her.
Grøn-grøn-grøn salat med ramsløgsolie
1 lille pose babyspinat, ca. 125 g.
1 stor, moden avocado 
½ bundt friske grønne asparges, 
Ca. 1 dl ærter, optået fra frost 
Ca ½ dl tørrede tranebær 
Ca ½ dl mandler, 
Ca ½ dl revede parmesanflager 

Ramsløgsolie
5-7 ramsløgsblade
½ dl olivenolie 
Lidt salt 

Instruktioner:
Start med at riste mandlerne et par minutter på en tør, varm pande, så de bliver sprøde og gode. Sæt dem til side til afkøling. Hak dem herefter groft.

Skær spinatbladende i mindre stykker. Skær den gode del af aspargesene i mindre, mundrette stykker. Skær også avocadoen i mindre stykker.

Bland spinat, asparges, avocado og ærter i en salatskål. Drys med tørrede tranbær, mandler og parmesanflager.

Til ramsløgsolien blendes ramsløgsblade med olie og lidt salt. Server olien ved siden af salaten, så man selv kan dosere og dryppe den på salaten.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...