Hot cross buns med appelsin og chokolade


Varme hveder er riiiiimeligt uovertrufne (se opskrift her: https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/04/varme-hveder-kardemommeboller.html), og dem skal man selvfølgelig spise i vildskab, som traditionen byder, på St. Bededag. MEN hvis man skulle have lyst til at prøve noget andet også, så kan man prøve til med de her engelske hot cross buns.

Hot cross buns spises traditionelt i både England og de tidligere britiske kolonier i påsken, nærmere bestemt på Langfredag. De er sødere og mere krydrede i smagen end hveder, som de ellers ligner meget. Jeg har i denne opskrift tilladt mig at tilføje både lidt appelsin og mørk chokolade. Den klassiske udgave af denne saftige bolle indeholder rosiner, som er udeladt her af den simple årsag, at rosiner kun yderst sjældent har noget at gøre i bagværk.

Bollerne er bedst lune, men kan fint fryses og senere tøes op og lunes i ovnen. Blot skal man så fryse dem ned, inden de pensles med appelsin, og først glasere dem, efter de er varmet op igen.

En slags fun fact: Da jeg boede et års tid i London i midt-90'erne (ligesom resten af Danmarks ungdom), troede jeg, at englænderne snakkede om varme, vrede (altså cross) boller, men det cross, der henvises til er selvfølgelig korset/krydset, som pryder bollen, og som symboliserer Jesu' korsfæstelse. Jow-jow.

Hot cross buns med appelsin og chokolade (12 stk)
50 g smør
2 dl mælk
25 g gær
50 g sukker, gerne rørsukker
1 æg
400 g mel + ekstra til æltning
½ tsk hver af muskatnød, kryddernellike, stødt ingefær, kanel og allehånde
Revet skal af en øko-appelsin
100 g mørk chokolade, evt chokolade med appelsin 

Til krydset:
25 g. mel
3 tsk sødet kakaopulver
Ca ½ dl vand

Til glasering:
Saft fra en appelsin
25 g sukker

Instruktioner:
Smelt smørret i en gryde og 



Kommentarer

Populære indlæg