Gå videre til hovedindholdet

Kærnemælks-panna cotta med blåbærgele



Indtil for et par år siden brugte jeg aldrig husblas. Som i aldrig nogensinde. 

Det skyldtes primært en grim oplevelser med en trevlet og meget ubehagelig fløderand, som jeg var med til at fabrikere i Virklund skolekøkken tilbage i 1980'erne. Og siden da har jeg bare tænkt, at det var for besværligt og risky  og lidt klamt at bruge.

Husblas er da også noget mærkeligt noget. Det fremstilles af sener, hud og knogler fra grise (uhuhuuu væmmelses-emoji), der anvendes som stivelsesmiddel i forskellige retter. Menmenmen så vidt jeg ved, at det svært at finde eksempelvis vegetarike alternativer, der fungerer lige så godt.

Og nu har jeg efterhånden anvendt husblas en del gange, og der er altså ikke noget at være nervøs for. I denne panna cotta er der husblas i både panna cotta'en og i blåbærgele'en, og i opskriften prøver jeg at guide meget præcist og konkret, så andre husblas-forskrækkede også vil kunne være med.

Panna cotta'en her bliver simpelthen så lækker. Der er ikke brugt særlig meget husblas, så den får en rigtig god konsistens, hvor den ikke bliver for gele-agtig, og på grund af kærnemælken bliver den heller ikke for fed eller sød. Og blåbær passer så fint til. Der er bevaret lidt hele blåbær i gele'en, så der bliver en lille smule struktur midt i alt det cremede bløde.  

Der er dog stadig masser af madretter, jeg er nervøs for at lave. Min næste udfordring må blive at lave en souffle .... eller en kage med en spejlblank glaze... med mindre jeg kan finde på noget endnu mere skræmmende...
Kærnemælks-panna cotta med blåbærgele (4-6 pers.)
Panna cotta
3 blade husblas
3 dl kærnemælk
2 dl piskefløde
100 g sukker
½ tsk flydende vanille (kan udelades)

Blåbærgele
250 blåbær (friske eller direkte fra frost)
3 spsk sukker
2 spsk vand
2 blade husblas

Instruktioner:
Panna cotta:
Kom husblad i en skål med rigeligt med koldt vand. Læg bladene i vandet ét ad gangen, så de ikke klistrer sammen.

Fløde og sukker varmes op til lige under kogepunktet i en lille kasserolle, så sukkeret smelter. Rør rundt med et piskeris, så fløden ikke brænder på.

Tag fløden af varmen og lad den køle lidt ned i 1 minuts tid. Kom herefter husblas i ét stykke ad gangen, og rør godt rundt efter hver med et piskeris, så de opløses helt i fløden. 

Hæld den varme fløde i en skål, og lad den afkøle til lunken-varm og rør herefter kærnemælken i lidt ad gangen. Kom også den flydende vanille i. Hvis fløden er for varm, vil kærnemælken skille (men smager stadig godt. Hvis det sker, så si det hele en omgang i en fintmasket si, og alt er godt igen). Bliver fløden for kold, begynder husblassen at stivne inden kærnemælken er kommet i.

Når kærnemælk og vanille er blandet i, fordeles blandingen i en skål eller flere mindre skåle.

Panna cotta'en stilles på køl i ca. 3 timer (kortere tid, hvis den kommes i mindre, individuelle forme) - eller til den er fast. Herefter laves gele'en.


Blåbærgele:
Læg husblassen i blød i en skål med rigeligt koldt vand. Læg bladene i vandet ét ad gangen, så de ikke klistret sammen.

Bring blåbærrene i kog i en kaserolle (gerne direkte fra frost) sammen med sukkeret og 2 spsk vand. Lad simre 3-4 min, så nogle af bærrene koger lidt ud, og nogen forbliver hele. Tag af varmen og lad køle af 2-3 minutter. Kom husblas i ét stykke ad gangen og rør godt rundt efter hver med et piskeris, så de opløses helt i bær-massen. 

Lad blandingen køle ned til lunken, før den forsigtigt fordeles over panna cotta'en (hvis den bare kyles på eller er alt for varm, ødelægges panna cotta'ens fine overflade).

Sæt på køl igen mindst 1½ time til gele'en er stivnet.

Spises kold lige fra køleskabet. Mmmm!

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...