Gå videre til hovedindholdet

Caponata / Siciliansk aubergine gryde



Caponata er en rustik, vegetarisk, siciliensk ret, baseret hovedsageligt på aubergine og tomat. Det er en ret, der måske virker lidt kluntet og består af få og meget simple ingredienser, men tag ikke fejl: Den har al den gode smag, man forbinder med det italienske køkken.

Caponata spises traditionelt mest som tilbehør til en større ret eller på ristet brød/bruschetta. Her i huset spiser vi den som en slags sauce til pasta, og det smager så buono. Især hvis man som jeg elsker aubergine, er det her lige sagen. 

Opskriften herunder giver en stor portion, men det er der en god grund til, for retten smager endnu bedre dagen efter den er lavet, når den lige har stået på køl et døgns tid og tænkt over tingene (hvem sagde mafia-metoder?).
Caponata (4-6 pers.)
2 auberginer
1 stor rød peber
1 rødløg
5 spsk god olivenolie
1 glas grønne oliven med mandler
1 lille glas kapers
1 ds hakket tomat
1 lille glas tomatpure
1 tsk sukker ell. farin
2 tsk eddike
Salt og peber
Ristede pinjekerner og hakket, bredbladet persille til servering

Instruktioner:
Skær auberginer, rød peber og rødløg i grove, mundrette stykker.

Varm olivenolien i en stor pande og kom aubergine, peberfrugt og rødløg heri og steg dem ved middelvarme i 15 minutters tid til auberginer og løg er bløde og lækre. Kom hakket tomat og tomatpure i og lad simre endnu 15-20 min.

Herefter kommes sukker, eddike samt drænede kapers og oliven i. Smag til med salt og peber og lad simre endnu 5-10 min.

Server med rigelige mængder pinjekerner og persille. Smager rigtig godt med ristet brød eller pasta.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...