Gå videre til hovedindholdet

Caponata / Siciliansk aubergine gryde



Caponata er en rustik, vegetarisk, siciliensk ret, baseret hovedsageligt på aubergine og tomat. Det er en ret, der måske virker lidt kluntet og består af få og meget simple ingredienser, men tag ikke fejl: Den har al den gode smag, man forbinder med det italienske køkken.

Caponata spises traditionelt mest som tilbehør til en større ret eller på ristet brød/bruschetta. Her i huset spiser vi den som en slags sauce til pasta, og det smager så buono. Især hvis man som jeg elsker aubergine, er det her lige sagen. 

Opskriften herunder giver en stor portion, men det er der en god grund til, for retten smager endnu bedre dagen efter den er lavet, når den lige har stået på køl et døgns tid og tænkt over tingene (hvem sagde mafia-metoder?).
Caponata (4-6 pers.)
2 auberginer
1 stor rød peber
1 rødløg
5 spsk god olivenolie
1 glas grønne oliven med mandler
1 lille glas kapers
1 ds hakket tomat
1 lille glas tomatpure
1 tsk sukker ell. farin
2 tsk eddike
Salt og peber
Ristede pinjekerner og hakket, bredbladet persille til servering

Instruktioner:
Skær auberginer, rød peber og rødløg i grove, mundrette stykker.

Varm olivenolien i en stor pande og kom aubergine, peberfrugt og rødløg heri og steg dem ved middelvarme i 15 minutters tid til auberginer og løg er bløde og lækre. Kom hakket tomat og tomatpure i og lad simre endnu 15-20 min.

Herefter kommes sukker, eddike samt drænede kapers og oliven i. Smag til med salt og peber og lad simre endnu 5-10 min.

Server med rigelige mængder pinjekerner og persille. Smager rigtig godt med ristet brød eller pasta.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)