Gå videre til hovedindholdet

Klassisk cheesecake med lemon curd og friske bær


Min dejlige mand er folkeskolelærer, og - lad mig bare sige det lige ud - der er ikke ret mange frynsegoder forbundet med dét job. Dog underviser han i hjemkundskab (hedder det stadig det? Madkundskab?), og det betyder, at han ind imellem op til ferierne har lidt rester med hjem, som ikke kan holde sig over længere tid. Det kan være et par peberfrugter eller en liter mælk. Op til sommerferien havde han flødeost med hjem. Og når jeg tænker flødeost, tænker jeg cheesecake, så det var jeg jo nærmest tvunget til at lave for at undgå madspild (sorry, slankekur!).

Denne cheesecake-opskrift er meget klassisk og smager friskt og sommerlækkert med lemon curd og friske bær ovenpå. Der bliver brugt husblas i denne oskrift; en ingrediens som jeg selv tidligere har været noget utryg ved (efter en meget nasty og trevlet citronfromage-oplevelse i netop hjemkunskab i folk'eren), men som jeg over tid har fået det meget bedre med, og som jeg giver grundig instruktion i i opskriften. 

En dejlig kage til en kop sommer-eftermiddags-kaffe.


Cheesecake med lemon curd og friske bær (6-8 pers.)
Cheesecake
200 g. digestive kiks
100 g. smør
2 blade husblas
300 g. neutral flødeost
75 g. flormelis
Revet skal fra ½ usprøjtet citron
2 dl. piskefløde

Knus kiksene til krummer ved enten at putte kiksene i en pose, lukke den og knuse dem med en kagerulle eller (nemmere) i en food processor. Smelt smørret og bland det i krummerne.

Beklæd en springform på ca. 20 cm i diameter med bagepapir og pres kikseblandeingen godt ned i bunden. Sørg for at overfladen er ca. lige tyk over det hele.

Læg husblassen i blød i en skål med koldt vand (frygt ikke husblassen - det skal nok gå fint!). I en større skål piskes flødeost med flormelis og revet citronskal. Pisk fløden til skum i endnu en skål. 

Tag husblassen op af vandet og put det i en kasserolle med det vand, der hænger ved den. Varm den meget forsigtigt op over lav varme og mens du hele tiden rører rundt i den med et piskeris. Så snart husblassen er helt smeltet, tages den af varmen, og der piskes 3 spsk af flødeskummet i for at temperere husblassen. Herefter kommes husblas-flødeskummen i flødeost-massen og blandes grundigt i med et piskeris (uden at piske for voldsomt - bare stille og roligt). Endelig vendes resten af flødeskummet i blandingen. 

Fordel flødeost-blandingen over kiksebunden i springformen og glat overfladen med en ske, så den bliver pæn og lige.

Stilles på køl minimum 2 timer, eller til flødeosten er stivnet.

Lemon curd

Derudover:
250-300 g. friske bær (her blåbær og brombær)
Evt lidt spiselige blomster (blomsterne på billedet er fra en skovsyre)

Cheesecaken tages forsigtigt ud af springformen og over på et fad eller en tallerken. Bunden er lidt skrøbelig, så vær forsigtig her. 

Før servering hældes lemon curd i rigelige mængder over cheesecaken, og kagen pyntes med bær og evt. spiselige blomster. Serveres straks eller stilles på køl til servering.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Saftige rabarber-snitter med sprød crumble

Jamen, jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive andet end at det her er en virkelig god kage med en sød og saftig sandkage-agtig bund, syrligt-søde raberber i midten, toppet af med en gang sprøde mandler og crumble. Den er nem at bage, men kræver lidt opvask, da man skal bruge en del skåle undervejs. Men det er vist også det eneste negative, jeg kan finde på at sige om denne forårs-lækkerbisken. Saftige rabarber-snitter med sprød crumble  (ca 12 stk) Rabarber-fyld 4 stængler rabarber 50 g sukker 2 tsk maizena Crumble 75 g sukker 75 g mel 1 tsk vanillesukker 75 g smør Lidt mandelflager Dej 100 g creme fraiche 1 æg 1 æggeblomme 1 tsk vanille sukker ½ tsk kardemomme 150 g mel 100 g sukker ½ tsk bagepulver ½ tsk natron 100 g smeltet smør Instruktioner Tænd ovnen på 175 g varmluft og lad varme op, mens du laver kagen. Rens og skær rabarberne i 1 cm små stykker. Bland dem godt med sukker og maizena i en skål og ...