Fredagsdrinken: Bellini med nektarin og granatæble

Denne fredagsdrink er en rigtig sommer-lækkerbisken!

Bellini'er bruges traditionelt som aperitif, men det der med, hvornår man må spise og drikke bestemte fødevarer er jo bare en menneskeskabt social kategori (som var noget af det første vi lærte om på antropologi-studiet), så jeg synes sagtens, den søde, boblende drik kan bruges i andre sammenhænge også, eksempelvis som fredagsdrink. Dog er det en fordel, hvis man er flere samlet til at drikke den, da det er lidt voldsomt (selv set med mine øjne) at åbne og tylle en hel flaske prosecco selv - og sådan en flaske holder dårligt på boblerne i længden.

Bellini'en blev opfundet i midten af forrige århundrede i Venedig og fik sit navn, fordi dens farve minder om farven på et maleri lavet af maleren Giovanni Bellini. Den laves normalt med ferskner, men jeg synes, nektariner tit smager bedre og er sødere end ferskner, så derfor har jeg brugt nektarin her. Granatæblesiruppen bidrager også med sødme og med lidt mere dybde i smagen (og en flot farve), men kan sagtens udelades.

Rigtig god weekend lige om lidt!

Bellini med nektarin og granatæble (1 stk)
1 nektarin
1 tsk sukker
3 spsk granatæblesirup (fås hos "tyrkiske købmænd")
1½-2 dl. iskold prosecco
Lidt frosne granatæblekerner til pynt

Læg nektarinen i en skål og overhæld den med kogende vand og lad stå et minuts tid. Tag nektarinen op og træk skindet af den og fjern stenen. Hæld sukker og nektarinkød ned i en skål og blend med en stavblender til kødet er helt most. Kom mosen gennem en lille sigte og kassér mosen der bliver tilbage i sigten (eller spis det, mens ingen ser det).

Hæld først granatæblesirup i et (champagne)glas, derefter den sigtede nektarin-mos og top af med proseccoen - vær varsom, det skummer meget! Hæld evt. proseccoen i ad flere omgange.

Pynt evt. med frosne granatæblekerner. Nyd straks, mens drikken er iskold.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur. Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i al si

Læs mere

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b

Læs mere

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her : https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her: https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem. De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Læs mere

Alverdens mad

Søg i denne blog