Gå videre til hovedindholdet

Fredagsdrinken: Bellini med nektarin og granatæble


Denne fredagsdrink er en rigtig sommer-lækkerbisken! 

Bellini'er bruges traditionelt som aperitif, men det der med, hvornår man må spise og drikke bestemte fødevarer er jo bare en menneskeskabt social kategori (som var noget af det første vi lærte om på antropologi-studiet), så jeg synes sagtens, den søde, boblende drik kan bruges i andre sammenhænge også, eksempelvis som fredagsdrink. Dog er det en fordel, hvis man er flere samlet til at drikke den, da det er lidt voldsomt (selv set med mine øjne) at åbne og tylle en hel flaske prosecco selv - og sådan en flaske holder dårligt på boblerne i længden.

Bellini'en blev opfundet i midten af forrige århundrede i Venedig og fik sit navn, fordi dens farve minder om farven på et maleri lavet af maleren Giovanni Bellini. Den laves normalt med ferskner, men jeg synes, nektariner tit smager bedre og er sødere end ferskner, så derfor har jeg brugt nektarin her. Granatæblesiruppen bidrager også med sødme og med lidt mere dybde i smagen (og en flot farve), men kan sagtens udelades. 

Rigtig god weekend lige om lidt!


Bellini med nektarin og granatæble (1 stk)
1 nektarin
1 tsk sukker
3 spsk granatæblesirup (fås hos "tyrkiske købmænd")
1½-2 dl. iskold prosecco
Lidt frosne granatæblekerner til pynt

Læg nektarinen i en skål og overhæld den med kogende vand og lad stå et minuts tid. Tag nektarinen op og træk skindet af den og fjern stenen. Hæld sukker og nektarinkød ned i en skål og blend med en stavblender til kødet er helt most. Kom mosen gennem en lille sigte og kassér mosen der bliver tilbage i sigten (eller spis det, mens ingen ser det). 

Hæld først granatæblesirup i et (champagne)glas, derefter den sigtede nektarin-mos og top af med proseccoen - vær varsom, det skummer meget! Hæld evt. proseccoen i ad flere omgange.

Pynt evt. med frosne granatæblekerner. Nyd straks, mens drikken er iskold.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)