Gå videre til hovedindholdet

Popovers


Vi bor så tilpas langt fra en bager, at jeg ikke magter at bevæge mig derhen efter rundstykker søndag morgen. Alligevel kan jeg godt lide, at morgenmaden i weekenden adskiller sig fra morgenmaden i hverdagen, og det betyder at jeg gerne kaster mig ud i forskellige morgenmadseksperimenter. Det hjælper også på det, at vores to piger - til trods for at de efterhånden er 5 og 7 år - ikke rigtig kan finde ud af at overholde hviletidsbestemmelserne og gerne står op sådan hen ved 6-tiden (hvilket selvfølgelig er en stor forbedring i forhold til de år de stod op ved 5-tiden, bevares). Så bliver morgenen også så dejligt lang. Nogle gange faktisk så lang, at man på ægte hobbit-manér kan nå at spise morgenmad to gange.

En relativt ny og populær opdagelse til vores søndagsmorgenmad er de amerikanske popovers. Disse lette, let deforme og lidt vandbakkelsesagtige boller spises ligesom man ville spise almindelige boller - med smør, syltetøj, honning, ost, eller hvad man nu er til. Deres sjove form betyder, at de er lidt svære at smøre, men også at man kan slippe afsted med at putte ekstra meget smørelse på, uden at det virker decideret suspekt. 

Dejen er meget tynd, nærmest som pandekagedej, og så er den hurtig at smække sammen, fordi den ikke skal stilles til hævning. Hævemidlet i bollerne er æggene, som får dejen til at puffe op som en lille souffle. Derfor er det også vigtigt, at man ikke åbner sin ovndør, når man har sat sine popovers ind, for så falder de sammen. Hvis man vil have sine popovers til at poppe helt afsindigt op, skal man bruge æg og mælk, der har stuetemperatur. Det er dog ikke noget, vi har temperament til at vente på i den her familie (stuetemperatur - yeah right!), og vores popovers er puffet fint op alligevel.

Popovers (12 stk i alm. muffinform)
25 g smeltet smør + ekstra til at smørre formen
2,5 dl mel
½ tsk salt
2,5 dl mælk
2 æg

Sæt ovnen på 200 grader (ikke varmluft). Smør muffinformen med smør og stil den i ovnen, mens den varmer op. Bland mel og salt. Tilsæt mælk, æg og smeltet smør og pisk til den tynde dej er nogenlunde glat (det gør ikke noget, hvis der er en smule klumper i). Tag den varme muffinform ud af ovnen og fordel dejen i hullerne. Dejen skal ikke nå mere end halvvejs op af kanterne, for så hæver de alt for uformeligt. Sæt formen tilbage i ovnen og bag dine popovers 15-20 min. uden at åbne ovndøren.Tag dem ud, når de er smukt hævede og gyldne. Lad dem afkøle et minuts tid i formen, før du vipper dem ud. De smager bedst nybagte, men kan godt lunes i ovnen til en kop eftermiddagskaffe.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)