Gå videre til hovedindholdet

Popovers


Vi bor så tilpas langt fra en bager, at jeg ikke magter at bevæge mig derhen efter rundstykker søndag morgen. Alligevel kan jeg godt lide, at morgenmaden i weekenden adskiller sig fra morgenmaden i hverdagen, og det betyder at jeg gerne kaster mig ud i forskellige morgenmadseksperimenter. Det hjælper også på det, at vores to piger - til trods for at de efterhånden er 5 og 7 år - ikke rigtig kan finde ud af at overholde hviletidsbestemmelserne og gerne står op sådan hen ved 6-tiden (hvilket selvfølgelig er en stor forbedring i forhold til de år de stod op ved 5-tiden, bevares). Så bliver morgenen også så dejligt lang. Nogle gange faktisk så lang, at man på ægte hobbit-manér kan nå at spise morgenmad to gange.

En relativt ny og populær opdagelse til vores søndagsmorgenmad er de amerikanske popovers. Disse lette, let deforme og lidt vandbakkelsesagtige boller spises ligesom man ville spise almindelige boller - med smør, syltetøj, honning, ost, eller hvad man nu er til. Deres sjove form betyder, at de er lidt svære at smøre, men også at man kan slippe afsted med at putte ekstra meget smørelse på, uden at det virker decideret suspekt. 

Dejen er meget tynd, nærmest som pandekagedej, og så er den hurtig at smække sammen, fordi den ikke skal stilles til hævning. Hævemidlet i bollerne er æggene, som får dejen til at puffe op som en lille souffle. Derfor er det også vigtigt, at man ikke åbner sin ovndør, når man har sat sine popovers ind, for så falder de sammen. Hvis man vil have sine popovers til at poppe helt afsindigt op, skal man bruge æg og mælk, der har stuetemperatur. Det er dog ikke noget, vi har temperament til at vente på i den her familie (stuetemperatur - yeah right!), og vores popovers er puffet fint op alligevel.

Popovers (12 stk i alm. muffinform)
25 g smeltet smør + ekstra til at smørre formen
2,5 dl mel
½ tsk salt
2,5 dl mælk
2 æg

Sæt ovnen på 200 grader (ikke varmluft). Smør muffinformen med smør og stil den i ovnen, mens den varmer op. Bland mel og salt. Tilsæt mælk, æg og smeltet smør og pisk til den tynde dej er nogenlunde glat (det gør ikke noget, hvis der er en smule klumper i). Tag den varme muffinform ud af ovnen og fordel dejen i hullerne. Dejen skal ikke nå mere end halvvejs op af kanterne, for så hæver de alt for uformeligt. Sæt formen tilbage i ovnen og bag dine popovers 15-20 min. uden at åbne ovndøren.Tag dem ud, når de er smukt hævede og gyldne. Lad dem afkøle et minuts tid i formen, før du vipper dem ud. De smager bedst nybagte, men kan godt lunes i ovnen til en kop eftermiddagskaffe.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...