Gå videre til hovedindholdet

Velkommen og skål i caipirinha!



I dette mit livs første blog-indlæg lægger jeg benhårdt ud med en opskrift på den brasilianske drink caipirinha. Min absolutte yndlingsdrink har ellers altid været en mojito: Drinken der er dejlig og frisk med mynte og lime; drinken der smager af lyse sommernætter og dans i baggården i de glade studenter-dage; drinken der er sjov at udtale og rimer på incognito og bonito. Men mojitoen har nu fået hård konkurrence, siden jeg nytårsaften 2014/15 mødte caipirinhaen. 

Vi var inviteret til familievenlig nytårsaften hos vores nogle venner sammen med to andre par vi ikke kendte i forvejen. Alle medbragte vi børn i forskellige aldre. Da vi ankom, stod én af gæsterne (som i parentes bemærket er brasiliener og var iført sådan en fin, stram kjole med et tyndt bælte, som jeg ville gå med altid, hvis jeg havde en talje) - og mosede lime og sukker sammen i en stor glaskande med en træske, hvorefter hun fyldte is i og toppede op med alkohol fra en flaske med en reje på. Rejen gjorde mig noget skeptisk. Den ledte tankerne hen på en smag af hav og salt og fik mig til at spekulere på, om det drejede sig om alkohol med (eller ligefrem af?!) rejer – lidt ligesom den der tequila med en orm i bunden. Men så snart jeg smagte den herlige, læskende drik, var jeg solgt. 

De andre åbnede en flaske champagne, som de kunne skåle i efter dronningens nytårstale – jeg listede mig ud i køkkenet og hældte lidt caipirinha i mit høje glas. De andre trak den gode rødvin op til hovedretten – mens jeg under dække af at skulle kalde børnene ind til hovedretten lige listede omkring køkkenet og fik toppet mit glas med caipirinha af. Under desserten så jeg til min fortrydelse, at kanden var næsten tom, og jeg følte ikke, jeg kendte hende den skønne brasiliener godt nok (eller at jeg er fuld nok) til at spørge, om hun ikke lige vil lave lidt mere. Så caipirinhaen står nu for mig som drinken, der med sin smag af sol, sommer og Brasilien, fik mig godt ind i det nye år midt i den mørke danske vinter. Hvorfor der er en reje på flasken, er dog stadig et mysterium for mig.

Hvis du er til mojitos, håber jeg, du vil prøve caipirinhaen her. Den er lige så frisk, lækker og mindre omstændelig at lave end mojitoen (og så slipper man for at tjekke sine tænder for mynterester bagefter).

Brasiliensk caipirinha (1 glas)

2 lime

1 generøs spiseskefuld rørsukker
½ dl cachaca (jeg bruger Pitu cachaca – den med rejen!)
Isterninger/knust is

Skær de to lime i både og pres saften ned i et glas. Smid et par af lime-skallerne i glasset også. Tilføj sukkeret og rør/mos rundt med en ske eller gaffel. Fyld glasset op med isterninger/knust is. Hæld cachacaen i og rør om. Enjoy!


Obs! Hvis din mund snerper helt sammen og du får tårer i øjnene, når du smager på drinken, er det selvfølgelig tilladt at putte ekstra sukker i.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)