Gå videre til hovedindholdet

Glædeligt kinesisk nytår med kinesiske måne-cookies




D. 28. januar startede det kinesisk nytår. Festlighederne starter på dagen for den anden nymåne efter solhverv og varer 15 dage. Nu er vi så gået fra abens til hanens år. På Kina-portal.dk kan man se, at hanens år er karakteriseret ved at folk finder sammen i optog og demonstrationer, og at der på det storpolitiske område vil være en opblussen af partipolitiske og nationalistiske følelser. Det lyder jo umiddelbart ikke helt skudt ved siden af. Og så skulle det også være et godt år for singler at blive gift!





De fine forme til de kinesiske småkager købte jeg for snart 10 år siden i den fantastiske The Wok Shop i San Fransisco (www.wokshop.com). Butikken er ét stort gigantisk virvar af alt hvad man kan ønske sig udi køkkengrej (og især selvfølgelig wok-pander i alle størrelser) og den mest entusiastiske og venlige betjening man kan forestille sig. Oveni kageformene fik jeg også stukket et lille hjemme-kopieret hæfte med opskrifter på kinesiske cookies i hånden, og det er herfra opskriften er taget. Der findes også opskrifter, hvor ingrediens-listen er en hel del længere, så det her er klart den nemmeste version jeg kunne finde. Og så smager den godt!

Godt nytår!



Kinesiske måne-cookies (12-14 stk)

175 g smør, stuetemperatur
100 g sukker
1 tsk vanilleekstrakt
250 g mel + ekstra til udrulning
1½ tsk kanel
1 æggehvide

Rør smør og sukker sammen og tilsæt vanilleekstrakten. Si mel og kanel i og rør til melet er optaget i smørret og dejen er som brødkrummer - dejen skal røres så lidt som muligt. Saml hurtigt dejen med æggehviden. Hvis dejen bliver meget klistret tilsættes lidt mere mel. Saml dejen til en kugle og læg på køl½-1 time.

Drys mel på bordet og arbejd kort dejen igennem, så den ikke er alt for hård. Pensl formene med mel. Formene skal bare lige være dækket af et tyndt lag mel, så dejen slipper. Hvis der er kommet for meget mel i, bankes de let mod bordfladen, så det overskydende mel falder ud. Pres herefter en mindre mængde dej godt ned i formene, skær overskydende dej væk og giv så formene en resolut bank ned i køkkenbordet (evt. flere gange), til dejen falder ud - nu som en fint formet småkage. Sæt dem forsigtigt over på en bageplade beklædt med bagepapir. Når al dejen er brugt op, sættes småkagerne på bagepladen på køl mindst ½ time, gerne længere.

Tænd ovnen på 190 grader varmluft. Bag småkagerne midt i ovnen ca. 12-15 minutter, men hold godt øje med at de ikke bliver for mørke i farven. Afkøles før de spises. Kagerne kan holde sig en uges tid i en lufttæt beholder.








Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Saftige rabarber-snitter med sprød crumble

Jamen, jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive andet end at det her er en virkelig god kage med en sød og saftig sandkage-agtig bund, syrligt-søde raberber i midten, toppet af med en gang sprøde mandler og crumble. Den er nem at bage, men kræver lidt opvask, da man skal bruge en del skåle undervejs. Men det er vist også det eneste negative, jeg kan finde på at sige om denne forårs-lækkerbisken. Saftige rabarber-snitter med sprød crumble  (ca 12 stk) Rabarber-fyld 4 stængler rabarber 50 g sukker 2 tsk maizena Crumble 75 g sukker 75 g mel 1 tsk vanillesukker 75 g smør Lidt mandelflager Dej 100 g creme fraiche 1 æg 1 æggeblomme 1 tsk vanille sukker ½ tsk kardemomme 150 g mel 100 g sukker ½ tsk bagepulver ½ tsk natron 100 g smeltet smør Instruktioner Tænd ovnen på 175 g varmluft og lad varme op, mens du laver kagen. Rens og skær rabarberne i 1 cm små stykker. Bland dem godt med sukker og maizena i en skål og ...