Gå videre til hovedindholdet

Ajvar / Dip med peberfrugt og aubergine fra Balkan



Jeg smagte første gang ajvar på en vidunderlig sommerferie i Sverige, så jeg forbinder denne skønne spise med vores broderland, men den stammer rent faktisk fra Balkanhalvøen. Ajvar er en dejligt cremet dip/dressing/sauce og har trods det rå hvidløg en mild, let røget smag og er fuld af gode grøntsager.

Ajvar er vidunderligt som dip til grøntsagsstænger, surdejsbrød eller (som her) rugbrødschips. Det går også virkelig fint an som tilbehør til en kyllingeret eller en krydret delle. Det kan desuden med fordel smørres på en sandwich, i en kebab eller i et pitabrød.  Det er faktisk svært at gå helt i byen med ajvar, og så er det helt utroligt nemt at lave.
 
Ajvar
1 aubergine
2 store rød peber eller 3 mindre
1 fed hvidløg
1 mild chili eller lidt chilipulver
Saft fra ½ citron 
½ dl god olivenolie
Salt & peber

Instruktioner
Varm ovnen op til 225 grader varmluft.

Imens ovnen varmer op skæres aubergine og rød peber i mindre stykker (det hele skal blendes til sidst, så det behøver ikke være fint eller lige - bare stykker på 3-4 cm). Læg stykkerne på et stykke bagepapir på en bageplade og bag 30-40 min midt i ovnen, til auberginen er helt blød og peberfrugten er blød og skindet lidt branket.

Kom forsigtigt alle stykkerne over i en skål, der kan holde til de varme grøntsager. Læg et stykke husholdningsfilm over og lad det køle lidt af - ca. 10 min. Herefter kan skindet nemt pilles af peberfrugt og aubergine (behold skindet på grøntsagerne, hvis du vil have en grovere ajvar - det smager også godt). 

Kom grøntsagerne tilbage i skålen sammen med hvidløg, chili, citronsaft og olivenolie. Blend godt igennem med en stavblender, men stop før ajvar'en er helt glat - det smager godt med lidt struktur. Smag til med salt og peber.

Kan fint holde sig et par dage på køl, men smager bedst ved stuetemperatur.

Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)