Gå videre til hovedindholdet

Retter, der rimer: Chakalaka

 

Som den trofaste læser vil vide, er jeg glad for at lave mini-madtemaer med fokus på f.eks. en særlig ingrediens eller mad fra et bestemt land eller verdensdel. Jeg har også tidligere kørt et tema, som jeg kaldte "retter, der rimer" med italiensk risi e bisi (drønlækkert!), hawaiiansk loco moco og canadisk hodge podge. Da jeg så for nylig faldt over den sydafrikanske ret chakalaka, var jeg jo simpelthen nødt til at tage tråden op igen, så nu kører vi endnu en omgang "retter, der rimer".

Chakalaka er en simpel og virkelig velsmagende sydafrikansk grøntsagsret, som oftest bruges som tilbehør til kødretter og/eller ris. Den går også under navnet Soweto chili - men chakalaka er da sjovere!? Den vinder ikke nogen skønhedskonkurrencer, men er ikke desto mindre en skøn blanding af nogle af de mange forskellige kulinariske indflydelser, man finder i Sydafrika (her fra zuluerne, Holland, England og Indien). Derudover er den vildt nem at lave, og smagen sidder lige i skabet. Og så er det et lille stykke Afrika lige ind i ens kedelige danske corona-køkken i en vejrmæssigt noget bidsk april. 

Boomshakalaka!


Chakalaka (tilbehør til 4 prs)
1 spsk smagsneutral olie
1 hakket løg
1 fed finthakket hvidløg
1 cm frisk revet ingefær (kan udelades)
1-2 tsk god karry
1 rød, 1 grøn og 1 gul peber i tern
1 stor revet gulerod
2 hakkede tomater eller ½ ds hakkede tomater
1 nip chilipulver
Salt og peber
1 ds baked beans (ja, der står baked beans)
Lidt frisk koriander (kan udelades)

Instruktioner:
Hak løget og steg det i olien i en stor gryde over medium varme sammen med finthakket hvidløg, ingefær og karry til løgene er klare og gennemstegte, 4-5 min. Kom peberfrugt og gulerod ved og steg med i 3-4 min. Kom tomat og lidt chili i, varm igennem og smag til med salt og peber. Kom til sidst en dåse baked beans i og varm igennem. Smag til en sidste gang og server varm.


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)