Gå videre til hovedindholdet

Retter, der rimer: Chakalaka

 

Som den trofaste læser vil vide, er jeg glad for at lave mini-madtemaer med fokus på f.eks. en særlig ingrediens eller mad fra et bestemt land eller verdensdel. Jeg har også tidligere kørt et tema, som jeg kaldte "retter, der rimer" med italiensk risi e bisi (drønlækkert!), hawaiiansk loco moco og canadisk hodge podge. Da jeg så for nylig faldt over den sydafrikanske ret chakalaka, var jeg jo simpelthen nødt til at tage tråden op igen, så nu kører vi endnu en omgang "retter, der rimer".

Chakalaka er en simpel og virkelig velsmagende sydafrikansk grøntsagsret, som oftest bruges som tilbehør til kødretter og/eller ris. Den går også under navnet Soweto chili - men chakalaka er da sjovere!? Den vinder ikke nogen skønhedskonkurrencer, men er ikke desto mindre en skøn blanding af nogle af de mange forskellige kulinariske indflydelser, man finder i Sydafrika (her fra zuluerne, Holland, England og Indien). Derudover er den vildt nem at lave, og smagen sidder lige i skabet. Og så er det et lille stykke Afrika lige ind i ens kedelige danske corona-køkken i en vejrmæssigt noget bidsk april. 

Boomshakalaka!


Chakalaka (tilbehør til 4 prs)
1 spsk smagsneutral olie
1 hakket løg
1 fed finthakket hvidløg
1 cm frisk revet ingefær (kan udelades)
1-2 tsk god karry
1 rød, 1 grøn og 1 gul peber i tern
1 stor revet gulerod
2 hakkede tomater eller ½ ds hakkede tomater
1 nip chilipulver
Salt og peber
1 ds baked beans (ja, der står baked beans)
Lidt frisk koriander (kan udelades)

Instruktioner:
Hak løget og steg det i olien i en stor gryde over medium varme sammen med finthakket hvidløg, ingefær og karry til løgene er klare og gennemstegte, 4-5 min. Kom peberfrugt og gulerod ved og steg med i 3-4 min. Kom tomat og lidt chili i, varm igennem og smag til med salt og peber. Kom til sidst en dåse baked beans i og varm igennem. Smag til en sidste gang og server varm.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling

Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær. Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt b...

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Okonomiyaki / Japanske pandekager med spidskål og gulerødder

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i a...