Gå videre til hovedindholdet

Retter, der rimer: Chakalaka

 

Som den trofaste læser vil vide, er jeg glad for at lave mini-madtemaer med fokus på f.eks. en særlig ingrediens eller mad fra et bestemt land eller verdensdel. Jeg har også tidligere kørt et tema, som jeg kaldte "retter, der rimer" med italiensk risi e bisi (drønlækkert!), hawaiiansk loco moco og canadisk hodge podge. Da jeg så for nylig faldt over den sydafrikanske ret chakalaka, var jeg jo simpelthen nødt til at tage tråden op igen, så nu kører vi endnu en omgang "retter, der rimer".

Chakalaka er en simpel og virkelig velsmagende sydafrikansk grøntsagsret, som oftest bruges som tilbehør til kødretter og/eller ris. Den går også under navnet Soweto chili - men chakalaka er da sjovere!? Den vinder ikke nogen skønhedskonkurrencer, men er ikke desto mindre en skøn blanding af nogle af de mange forskellige kulinariske indflydelser, man finder i Sydafrika (her fra zuluerne, Holland, England og Indien). Derudover er den vildt nem at lave, og smagen sidder lige i skabet. Og så er det et lille stykke Afrika lige ind i ens kedelige danske corona-køkken i en vejrmæssigt noget bidsk april. 

Boomshakalaka!


Chakalaka (tilbehør til 4 prs)
1 spsk smagsneutral olie
1 hakket løg
1 fed finthakket hvidløg
1 cm frisk revet ingefær (kan udelades)
1-2 tsk god karry
1 rød, 1 grøn og 1 gul peber i tern
1 stor revet gulerod
2 hakkede tomater eller ½ ds hakkede tomater
1 nip chilipulver
Salt og peber
1 ds baked beans (ja, der står baked beans)
Lidt frisk koriander (kan udelades)

Instruktioner:
Hak løget og steg det i olien i en stor gryde over medium varme sammen med finthakket hvidløg, ingefær og karry til løgene er klare og gennemstegte, 4-5 min. Kom peberfrugt og gulerod ved og steg med i 3-4 min. Kom tomat og lidt chili i, varm igennem og smag til med salt og peber. Kom til sidst en dåse baked beans i og varm igennem. Smag til en sidste gang og server varm.


Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...