Gå videre til hovedindholdet

Retter der rimer: Hodge podge


Sidste ret, der rimer - ihvertfald i denne omgang - er endnu en form for comfort food, denne gang en vegetarisk stuvning kaldet hodge podge, som stammer fra Nova Scotia i Canada. Hodge podge betyder noget i retning af miskmask, og det er da heller ikke verdens kønneste ret - men virkelig velsmagende, dét er den. Der skal kun bruges ganske få og uopsigtsvækkende ingredienser som kartofler og gulerødder og salt er det eneste "krydderi", men alligevel ender retten med at have utroligt meget smag og en rigtig dejlig konsistens - og så må man bare huske på at udseendet ikke betyder alt, ikk'å? Hvis man alligevel skulle savne lidt kød i retten, kan man med fordel servere den med lidt sprødstegte skiver røget bacon, for det er jo bare verdens bedste krydderi.

Jeg har i øvrigt ikke kunnet komme på nogle danske retter, der rimer. Det skulle da lige være rødgrød, som er lidt uden for sæson lige nu. Men hvis jeg kommer i tanke om noget, skal det nok komme på bloggen:-)
Hodge podge (4 pers)
1 kg kartofler
250 g gulerødder (gerne små og sprøde)
2 håndfulde frosne haricot verts/grønne bønner
1½ dl frosne ærter
Salt
1 grøntsagsbouillonterning
2 dl fløde
1 spsk maizena + ½ dl mælk

Instruktioner:
Tag grønne bønner og ærter op af fryseren, så de kan tø lidt op, mens suppen laves.

Skræl kartoflerne og gulerødder. Skær de største kartofler over, så alle kartoflerne har nogenlunde samme størrelse. Skær også gulerødderne i rustikke stykker. Kom begge dele i en stor gryde og kom vand i til kartofler og gulerødder er netop dækket. Kom også bouillonterningen og lidt salt i, ca. 1 tsk. Kom låg på.

Bring vandet i kog og skru straks ned, så vandet bare netop simrer. Ideen er at koge grøntsagerne længe ved lav varme, for at de bliver mørre uden at koge ud eller blive tørre. Lad grøntsagerne simre (eller faktisk helst lige knap simre) i 45 minutter. Kig til dem ind i mellem, og hvis der er meget skum fra stivelsen, fjernes det også ad et par omgange med en ske.

Når kartoflerne og gulerødderne er netop mørre, kommes grønne bønner og ærter også i og varmes godt igennem. Kom fløden i, og smag til med salt. Rør maizena og mælk sammen i en lille skål. Skru en anelse op for varmen, så suppen lige simrer (og maizenaen får en chance for at jævne suppen lidt). Kom maizena-blandingen i og rør forsigtigt lidt rundt. Smag til igen, og lad suppen afkøle et par minutter, før den serveres.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...