Alverdens mad

Jeg savner mange ting for tiden. Mest at se min mor og far, men også bare den helt normale hverdag med al dens trummerum - og tryghed. Jeg savner især at kunne købe ind uden at skulle se mig nervøst over skulderen som et byttedyr, hvis største fjende er usynlig og båret på et nys. Og så savner jeg at gå på café og få en lækker, blød café latte. Det sidste er der dog råd for, og det råd går under navnet dalgona kaffe. Dalgona er en koreansk opfindelse og kan nærmest beskrives som en omvendt cappucino med sød og cremet kaffe øverst og mælk nederst. En dalgona kaffe smager som dyrtkøbt café-kaffe, men er utrolig nem at lave hjemme.   Det kræver intet sær-udstyr eller mærkelige ingredienser at lave - blot lidt armkræfter. Dalgona kaffe kan laves og drikkes i både en varm og en kold version. Begge smager cremet og utroligt lækkert. Og det er okay at savne. Det ser jo heldigvis ud til at virke efter hensigten, at vi holder os fra hinanden, og på dén baggrund synes jeg sagtens,

For en måneds tid siden klagede mine to piger, som er hhv. 9 og 10 år gamle, over, at jeg aldrig bagte kage mere. Det er nu ikke helt sandt, skulle jeg mene, men den klage er da ihvertfald blevet gjort til skamme nu, for jeg er ret overbevist om, at jeg har bagt mere kage i de sidste 2 ugers corona-isolation end i de sidste mange måneder til sammen. Jeg var ikke en af corona-hamstrerne, men må i stedet tilstå at jeg nok er lidt af en hverdags-hamster, der har det bedst, når vi har et solidt lager af vaskepulver i bryggerset, mindst en 4 liter minimælk i køleren, o g hvis nogen på et tidspunkt skulle stå og akut mangle tandpasta til følsomme tandhalse, så kan vi nok også godt finde ud af noget der...  Hvorom alting er, betød min hverdags-hamstring, at da corona-hjemme-perioden begyndte, lå jeg inde med en del både smør og fløde i fryseren (som var blevet til overs fra den ellers så søde juletid) samt nogle øko-citroner i køleren, som jeg havde købt til en ret, jeg aldr

Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal skrive her på bloggen for tiden. Her på vores lille stikvej, hvorfra min verden går, er der solskin, der er stille - når der ikke lige er børn, der leger i haverne - og på trods af nattefrosten er der forårsblomster, der titter frem rundt omkring. Det står i fuldstændig og virkelig mærkelig kontrast til den krise, der foregår lige nu rundt omkring i hele verden. Og de dramaer på liv og død, som må være endnu mere aktuelle end normalt på alverdens sygehuse. Også Skejby Sygehus, der ligger bare et par kilometer fra, hvor vi bor, og som jeg kan kigge over på på min daglige gåtur.  Så hvad gør man?? Jeg ved det ikke. Jeg ved bare, at jeg bliver hjemme og holder afstand og vasker mine hænder og og prøver at holde humøret oppe og venter og håber og tror på det bedste. Og fodrer min familie, for hvad kan man ellers gøre? Dagens opskrift er på okonomiyaki (åh, det er et dejligt ord at sige), der er en form for japanske madpandekager, som i al si

Man må IKKE blende socialt i disse dage, men man må gerne blende med sin blender.  Min ældste, som ser alverdens skrammel på TikTok for tiden, så forleden dog en enkelt nyttig ting, som hun delte med mig; nemlig nogle meget simple smoothie bowls, lavet udelukkende af frosne bananer og frosne bær med (og jeg mistænker, at det var her hendes interesse egentlig blev vakt) lidt chokoladestykker på toppen.  Den simple smoothie-bowl er nu nærmest blevet en fast eftermiddagssnack hos os i disse  hjemmeskolings-dage. Frossen frugt uden tilsat væde er dog mere end min ellers dejlige og trofaste blender kan klare, så vi puttede lidt havremælk ved. Man kan også bruge almindelig komælk, men skal så nok tilsætte lidt honning eller sirup, da havremælken også tilføjer lidt sødme.  Eneste forberedelse denne smoothie bowl kræver er at skære nogle godt modne bananer i skiver og fryse dem ned nogle timer eller dage forinden.  Smoothie-bowl med tre (eller fire) ingredienser  (2 stk) 2 fro

Jeg har sat mig selv på mini-karantæne fra nyhedsstrømmen på nettet. Jeg kan mærke, at det ikke gør noget godt for mig hele tiden at følge med i indenlandske og udenlandske nyhedsmedier med stort og småt og løse rygter blandet med (få) gode nyheder og (alt for mange og meget) dårlige  nyheder, så nu tjekker jeg nyheder om morgenen og først på aftenen, og resten af tiden gør jeg sådan set bare hvad statsministeren, dronningen og direktøren for Sundhedsstyrelsen beder mig om; nemlig at blive hjemme, holde afstand og vaske hænder.  Det betyder blandt andet, at jeg sådan en lørdag som i dag har uTROligt god tid til at bage og pynte en tærte, og det er dejligt og en god distraktion at fokusere på tærtedej, kreativitet og finmotoriske skills. Til denne tærte er jeg blevet inspireret af den helt fantastiske britiske tærte- og kagemager  Julie Jones (find hende på Instagram under  @julie_jonesuk ), som laver de smukkest pyntede kager, jeg længe har set. Mindre kan selvfølg

Jeg er fuld af ambivalens i disse dage.  På den ene side er jeg fuld af tro og håb og glæde over menneskeheden. Ikke mindst på grund af alle de frivillige, der melder sig til sundhedsvæsenets "corona-jobbanke" eller til at købe ind for andre eller på anden måde hjælpe folk, de kender eller ikke kender. Og et fantastisk sundhedsvæsen. Og en mega-kompetent regering og et enigt og handlekraftigt folketing, der giver håb om, at det også nok skal gå efter krisen. Og også på grund af alle dem, der passer deres job hjemmefra, og måske samtidig passer deres børn, for at forhindre smitten i at sprede sig for hurtigt. Så der er selvfølgelig håb om, at det hele nok skal gå, og snart bliver det forår.  På den anden side er jeg angst på en hidtil helt ukendt måde. Helt egoistisk er jeg selvfølgelig nervøs for, om nogen af "mine" vil blive hårdt ramt, og om det danske sundhedssystem vil kunne holde til presset. Men jeg er også bekymret for, hvordan det skal g

Jeg går som så mange andre hjemme med mand og børn i disse dage og prøver på alle måder at få det bedste ud af isolationen, og indtil videre synes jeg faktisk, at det med lidt hiv og sving fungerer rigtig godt. Og mindst en gang i timen tænker jeg på, hvor lykkelig jeg er for at bo i et land med et fantastisk dygtigt sundhedsvæsen og en stærk stat, hvor der sidder ordentlige og kompetente mennesker i førerhuset. Som en del af hjemmeskolingen af vores to piger har jeg - også for min egen mentale sundheds skyld - besluttet, at vi med jævne mellemrum skal bage, og det må gerne være kage. Jeg tænker, at det må høre ind under både madkundskab og almen dannelse. Der skal måles og vejes af, der skal skændes forhandles om, hvem der får lov at måle, veje, røre, hælde (etc. ad infinitum), og der er noget med nogen temperaturer og tidsindstillinger på ovnen, og så er der noget med at høste frugten af ens anstrengelser. Det skal nok blive godt. Vi har lagt ud med den svenske klassiker 

I forhold til de scenarier, som sundhedspersonale og syge/svækkede mennesker (og på sigt også selvstændigt erhvervsdrivende, osv, osv, osv) går i møde i den kommende tid, har jeg den i udgangspunktet utroligt nemme tjans blot at skulle holde mig hjemme og væk fra andre mennesker. En introverts hedeste drøm, egentlig? Dermed er min fornemmeste opgave de næste mange dage at gøre tiden herhjemme sammen med min mand og vores to piger så rar og meningsfuld som muligt.   Og nu er det ikke, fordi jeg skal advokere for, at man drikker alkohol, mens man tager sig af sine børn (selvom det kan være fristende), men der henad aftentide, når ungerne er lagt, kan man måske godt snige sig til at tage sig en lille én? Og det er her karantinien kommer ind i billedet.   Det er desværre ikke mig, der har fundet på karantinien eller the Quarantini, som den oprindeligt hedder. Jeg så den tilfældigt i et opslag på Facebook og ved faktisk ikke, hvem der oprindeligt er ophavsmand til den. Men det drejer