Jeg savner mange ting for tiden. Mest at se min mor og far, men også bare den helt normale hverdag med al dens trummerum - og tryghed. Jeg savner især at kunne købe ind uden at skulle se mig nervøst over skulderen som et byttedyr, hvis største fjende er usynlig og båret på et nys. Og så savner jeg at gå på café og få en lækker, blød café latte. Det sidste er der dog råd for, og det råd går under navnet dalgona kaffe. Dalgona er en koreansk opfindelse og kan nærmest beskrives som en omvendt cappucino med sød og cremet kaffe øverst og mælk nederst. En dalgona kaffe smager som dyrtkøbt café-kaffe, men er utrolig nem at lave hjemme. Det kræver intet sær-udstyr eller mærkelige ingredienser at lave - blot lidt armkræfter. Dalgona kaffe kan laves og drikkes i både en varm og en kold version. Begge smager cremet og utroligt lækkert. Og det er okay at savne. Det ser jo heldigvis ud til at virke efter hensigten, at vi holder os fra hinanden, og på dén baggrund synes jeg sagtens,
Yndlingsopskrifter fra hele verden