Jeg er fuld af ambivalens i disse dage.
På den ene side er jeg fuld af tro og håb og glæde over menneskeheden. Ikke mindst på grund af alle de frivillige, der melder sig til sundhedsvæsenets "corona-jobbanke" eller til at købe ind for andre eller på anden måde hjælpe folk, de kender eller ikke kender. Og et fantastisk sundhedsvæsen. Og en mega-kompetent regering og et enigt og handlekraftigt folketing, der giver håb om, at det også nok skal gå efter krisen. Og også på grund af alle dem, der passer deres job hjemmefra, og måske samtidig passer deres børn, for at forhindre smitten i at sprede sig for hurtigt. Så der er selvfølgelig håb om, at det hele nok skal gå, og snart bliver det forår.
På den anden side er jeg angst på en hidtil helt ukendt måde. Helt egoistisk er jeg selvfølgelig nervøs for, om nogen af "mine" vil blive hårdt ramt, og om det danske sundhedssystem vil kunne holde til presset. Men jeg er også bekymret for, hvordan det skal gå for, jamen, hele verden faktisk, og ikke mindst er jeg ved at kvæles af harme over dem, der ikke kan finde ud af at holde sig hjemme eller på god afstand af andre. Jeg forstår det ikke. Jo, jeg forstår godt, at det er kedeligt at være hjemme hele tiden og ikke kunne gøre alt det, man plejer - men alternativet er jo meget, meget, meget værre. Og hvis taktikken skal lykkes, duer det bare ikke, at enkelte bøjer reglerne efter eget velbefindende. Bliv nu bare hjemme - alt det andet kan vente.
Noget af det jeg prøver at nyde i disse dage, er at have rigtig god tid til at lave mad. Vi prøver også at støtte de små lokale bikse ved at købe take away (ikke noget stort offer, i øvrigt, for take away er jo en himmelsk opfindelse), men jeg kan jo virkeligt godt lide selv at lave mad, så det gør jeg også. Så med mange kærlige tanker til det hårdt prøvede støvleland, kommer her en vidunderlig og meget simpel siciliensk pizza-opskrift. Hvis du er til skarpe, salte smage og en tyk, men sprød pizzabund, er dette lige pizzaen for dig!
Pas godt på jer selv og hinanden derude... eller derinde, er forhåbentlig mere korrekt at sige!
Sfincione / Siciliansk pizza (3-4 pers)
Dej:
25 g gær
½ tsk sukker
2½ dl lunkent vand
1 spsk olivenolie + lidt ekstra til udrulning
1 tsk fint salt
400-450 g tipo 00 / pizzamel
Fyld:
1 løg
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
1 ds hakket tomat
1 tsk tørret oregano
4 ansjosfileter, gerne fra glas
Salt & peber
Topping:
1½ dl rasp, gerne panko rasp, der bliver meget sprødt
Lidt olivenolie
1 dl revet pecorrino eller parmesan ost
10-12 sorte, soltørrede oliven
Instruktioner:
Dej:
Opløs gæren i det lunkne (lillefingervarme) vand. Kom sukker, olivenolie og det meste af melet i. Ælt eller rør nu dejen rigtig godt sammen. Det gøres nemmest på en røremaskine, da dejen skal være våd og ikke for fast.
Lad hæve i skålen under et klæde i 1 time.
Fyld:
Hak løget og hak hvidløget fint. Varm olien i en pande og steg løg og hvidløg ved middel varme til de er gennemsigtige og gennemstegte. Skær ansjosfileterne i mindre og kom dem ved sammen med den hakkede tomat og oregano. Lad simre 10-15 minutter til saucen er kogt noget ind. Smag til med salt og peber.
Sæt ovnen på 225 grader varmluft, og lad den varme godt op. Lad bagepladen blive i ovnen imens, så den bliver godt varm også.
Kom pizzadejen ud på et stykke bagepapir, der passer til bagepladen, og bred dejen ud herpå. Den skal være ca 1 cm tyk og 35-40 cm i diameter. Tag evt lidt olivenolie eller vand på fingrene, så den klistrede dej bliver lidt mere håndterbar. Lad efterhæve 15 minutter, mens ovnen varmer helt op.
Kom olivenolie på fingrene og prik lidt i dejen, som man ville gøre med en focaccia. Fordel halvdelen af tomatsaucen over dejen og bag 15 min (første af to bagninger).
Topping:
Rist raspen sprød og gylden på en pande med lidt olivenolie.
Tag den næsten færdige pizza ud af ovnen og fordel resten af saucen på den. Kom oliven på og drys brødkrummer og ost over. Bag 5 minutter mere.
Smager godt både varm og kold. Er fint fryseegnet.
Kommentarer
Send en kommentar