Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag med etiketten Jul

Julebolle-scones

Jeg er pjattet med scones, og jeg væmmes bestemt heller ikke over juleboller, så en fusion mellem de to skønne slags boller, lå lige for. Så her er den så: Julebolle-scone'n. De lækre julekrydderier, nødder og tørret frugt fra julebollen og den saftige og smuldrende scone samlet i ét og samme bagværk. Perfekt til en af de mørke og blæsende eftermiddage, vi har så mange af for tiden. Husk ikke at være nærig med perlesukkeret! Julebolle-scones (9 stk) 500 g mel 3 tsk bagepulver 25 g sukker, gerne rørsukker 1 tsk kardemomme ½ tsk stødt nellike 125 g koldt smør 1 dl tørrede tranebær ½ dl syltet appelsinskal Revet skal af en usprøjtet appelsin 3 dl mælk, gerne kærnemælk Æg til pensling 1 håndfuld hasselnøddeflager 1 spsk perlesukker Instruktioner : Bland mel med bagepulver, sukker, kardemomme og nellike i en stor røreskål. Skær det kolde smør i mindre stykker og gnid det ud i melet, til det minder om meget grov rasp. Kom tranebær

Peberkagehus nr II, 2019

Som nævnt i forrige indlæg blev det til hele to peberkagehuse i år. Det største - som kan ses i forrige indlæg - røg nordpå til Limfjordens Hus i Glyngøre, mens det andet stadig står og pynte-hygger i vores køkken-alrum. Jeg orkede ikke bygge et stort kagehus mere, så det jeg lavede til os selv blev ret simpelt, men jeg endte med at blive fint tilfreds med det - ikke mindst fordi det står på en træstub, jeg fik af min far, og det får det til at se ekstra julehyggeligt ud, synes jeg. Min yngste snart-ni-årige er dog ikke fan af kagehuset. Da hun så det, forløb vores samtale stort set ordret sådan her:  -"Er kagehuset færdigt?" -"Ja" -"... Og der skal ikke mere pynt på?" -"Nej, jeg synes, det er fint. Sådan lidt simpelt" -"Hvis man ikke putter mere pynt på, kan man lige så godt lade være med at lave et kagehus" - "Nå!?" -"Det er faktisk værre at have et kagehus uden pynt end slet ikke at h

Peberkagehus nr I, 2019

Så blev det endelig, endelig, endelig december. Årets bedste måned - sammen med juli - og måske også lidt juni og august - og maj, som også er okay. Men altså december er skøn, er det jeg prøver på at sige. Som en relativt ny tradition er jeg begyndt at lave et kagehus i starten af december. I år er det blevet til hele to af slagsen, fordi min dygtige fætter Daniel, som er kok på Limfjordens Hus i Glyngøre (hvilket jeg vist har pralet med før), spurgte om jeg ville lave et kagehus til restauranten. Det tog jeg som en stor kompliment, og der var da ikke noget jeg hellere ville. Så huset på billederne her  står nu i Glyngøre og spreder julehygge, håber jeg. Vi kunne dog ikke leve uden kagehus her i Tilst, så en uges tid senere bagte jeg et hus mere - som du kan se i næste indlæg. Mine bedste tips til at bygge et peberkagehus er (som også fremhævet i de forrige års kagehus):  1) En god dej! Jeg har prøvet flere forskellige slags deje, men min favorit er klar

Godt nytår! Paris-Brest med praliné-creme

Hold! Nu! Op! Ikke bare er juleferien gået hurtigt - det virker som om hele 2018 er fløjet forbi. Jeg synes kun lige, vi har fejret nytåret 2017-18, og nu skal vi snart til at skrive 2019! Det er vist desværre bare et af mange tegn på, at man er ved at blive gammel, at man synes, tiden sådan stryger afsted. Jeg benytter jo gerne selv den allermindste lejlighed til at bage en kage, og når en kage skal spises selveste nytårsaften, når klokken slår 12, og alle skåler i champagne, skal den selvfølgelig være ekstra fint klædt på. Jeg har tidligere lavet det klassiske kransekagetårn, som er dejligt og festligt, men synes også, det er sjovt med lidt variation.  Sidste år forsøgte jeg mig derfor ud i en (slags) mini- croquembouche ( https://alverdensmad1.blogspot.com/2017/12/godt-nytar-mini-croquembouche.html )  med vandbakkelser og creme-fyld. Den var i al beskedenhed et stort hit, og derfor bliver jeg i samme genre i år, hvor vandbakkelser med creme består, men denne gang i for

Glædelig jul!

Wuhuu, det er juuul! Og der er bagt håkonskager, vanillekranse og fedtebrød, kogt klejner og trillet havregrynskugler og marcipansvampe og lavet (kun halvvejs mislykkede) fyldte chokolader. Så nu er vi ved at være jule-klar. Det er simpelthen så skønt, at julen falder på en mandag i år, så vi både kan få styr på det hele og samtidig rigtig nyde, at det er jul. Så hermed rigtig glædelig jul til dig derude! Der kommer nyt her på bloggen mellem jul og nytår engang.

Bûche de Noël med marcipan og svesker

Bûche de Noël er det franske navn for en julekage, som dekoreres så den minder om en fin lille kævle. Traditionelt er der tale om en roulade-agtig kage, der betrækkes med chokolade-smørcreme og diverse pynt. Jeg har de sidste par jule haft lyst til at lave en  Bûche de Noël i konfektudgave. Dels fordi jeg tænkte, det kunne se fint ud og dels med den listige bagtanke, at det kunne være en snedig måde hurtigt og nemt at lave konfekt til mange. Og dét er det! Jeg har i denne udgave puttet masser af svesker i til ære for min dejlige far, der er meget glad for svesker i selskab med marcipan (og i fastelavnsboller, men det er en anden historie). Man kunne lige så vel komme en god gang nougat, chokoladeknapper eller pistaciemasse i, hvis man mere er til den slags. Ideen er den samme: Nemlig at lave en marcipan roulade med chokolade overtræk. Jeg har ikke tempereret chokoladen til min konfekt-kævle, for det er en aktivitet, der passer utroligt dårligt til mit temperament (se se

Saffransbullar

De der svenskere og deres bagværk altså. I Sverige er der tradition for at spise søde boller med safran og rosiner kaldet lussekatter på Lucia-dag, dvs. d. 13. december.  Disse boller er en variation af lussekatter, kaldet saffransbullar. De har stadig den lækreste safran-smag ligesom lussekatter, men er derudover velsignet med et tyndt lag knasende sukkerdrys. Så bliver det da ikke ret meget mere julet, gør det? Saffransbullar (20 stk) 2,5 dl mælk 25 g gær 1 g safrantråde 1 tsk sukker 100 g smør, rumtemperatur 1 tsk salt 1 dl sukker 7-8 dl hvedemel Til pensling:  25 g smør 1 dl sukker Knus safranen med 1 tsk sukker i en lille skål.  Lun mælken til lillefingervarmt og rør gæren ud heri. Kom safrasnsukkeret i. Skær smørret i mindre tern og kom både smør, sukker, salt og det meste af melet i. Ælt godt igennem, gerne på en køkkenmaskine i ca. 10 min. Dejen skal blive glat og smidig, men må ikke blive for tør. Kom dejen i en skål, dæk med et rent klæde og

Varm lumumba med ameretto og et lille drys kanel

Mmmm, lumumba!  Drikken, der er præcis lige så lækker, som navnet lyder. Ikke mindst når det er blæsende, koldt, mørkt og vådt udenfor.  Drikken stammer oprindeligt fra Sønderjylland, hvor de jo er glade for at komme sprut i varme drikke. Her kaldes den dog for Død Tante (det skulle efter sigende være noget med en død tante, der blev smuglet hjem fra Amerika i en kasse med kakakobønder...).  Navnet lumumba - som jeg personligt synes er mere appetitligt end en hedengangen slægtning - skulle deriomod stamme fra politikeren og uafhængighedsforkæmperen Patrice Lumumba, der blev den første demokratisk valgte præsident i Den Demokratiske Republik Congo i 1960. Hvorfor drikken netop er opkaldt efter ham (der fik et voldsomt endeligt), melder historien dog ikke noget om. Traditionelt bruges der mørk rom i en lumumba, men for at tilføje den lidt mere jule-feel har jeg her brugt ameretto og drysset med lidt kanel. Det smager fortryllende og varmer helt ud i både fingre og tæer. Børn kan s

Last Christmas...

Egentlig har jeg slet ikke haft en blog længe nok til allerede at skulle genbruge gamle opskrifter, men det er bare fordi... Altså fordi at sidste jul, da lavede jeg (efter min egen mening) sådan nogle lækre ting i december, så tillad mig hermed at præsentere nogle favoriter fra sidste år. Og så kommer der selvfølgelig snart nye lækre opskrifter på bloggen også! Det første jeg vil anbefale er denne labre babka med marcipan og chokolade (billede herover).  Selvom babkaen traditionelt serveres til påske, så passer den også fantastisk godt til en kop eftermiddagskaffe i december. Så hvis  man er kringle med snasket fyld (er de fleste ikke det?), er dette bare sagen. Find opskriften lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2017/12/jule-babka-med-marcipan-chokolade-og.html Sugar cookies er en af de nemmeste småkager, man kan bage til jul. Og så er dejen rigtig god til udstik, så man kan lave fine småkager, der kan pyntes med alskens glasur og sukkerstads. Her er det sugar co

Peberkagehus 2018

Endelig december!!! Og december starter for mig med at lave et kagehus. Noget der  kræver tålmodighed, men er så superhyggeligt og sært tilfredsstillende, fordi når man er færdig, står der et hus - selvom det kun er et lille et.  Det er altid mit udgangspunkt, at dette års hus skal blive større og bedre og finere end det, jeg lavede sidste år. Men selvom jeg godt kan lide dette års hus - så kan jeg faktisk bedre lide sidste års hus ( https://alverdensmad1.blogspot.com/2017/11/peberkagehus.html ). Men sidste år kunne jeg også bedre lide forrige års hus ( https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/11/kagehus-nu-i-to-etager.html ), så min kærlighed til dette års hus kan heldigvis nå at vokse. Derudover har dette års hus en ordentlig K3'er på den ene del af taget, som jeg kom til at tabe og måtte lime sammen med royal icing. Men som den snu bygningskonstruktør jeg er, kom den side af taget til at sidde på bagsiden, så den ikke ses så tydeligt. Og så længe det knager, ho