Gå videre til hovedindholdet

Koshari / Egyptisk street food



Overhovedet ikke apropos påske, men dette er en ret jeg meget længe har haft lyst til at prøve - simpelthen fordi den er lidt spøjs.

Det drejer sig om den egyptiske nationalret koshari, som består af både ris OG pasta, linser og kikærter - bundet sammen af en lækker tomatsauce og hjemmeristede løg.

Retten sælges normalt som street food og er da også en smule besværlig at lave selv - mest fordi der både skal koges ris og pasta. Derfor kan den anbefales at lave den som restemad, hvis man i forvejen har noget ris eller pasta i overskud. For det er nemlig en superlækker spise med gode konsistenser og varme krydderier. 

Set bort fra de stegte løg, der drysses over retten med rund hånd, så er dette en ret lavet fuldstændig af tørvarer og konserves, og jeg kan derfor ikke lade være med at skrive mig den bag øret, i fald vi engang kommer ud i et The Last of Us-scenarie, eller hvis en anden mindre uhyggelig virus skulle melde sin ankomst. Tomatsaucen i retten kræver dog en ret velassorteret krydderihylde. Man kan dog sagtens få et fint resultalt selvom man ikke bruger alle krydderierne, ligesom man selvfølgelig kan udelade krydderier man ikke bryder sig om.

Koshari / Egyptisk street food (4 pers)
Sprøde løg
1 stort løg
3 spsk mel
1 tsk salt
Smagsneutral olie til stegning

Tomatsovs
1 løg
1 fed hvidløg
1 tsk kanel
1 tsk paprika
1 tsk spidskommen
1 tsk stødt koriander
½ tsk chili
½ tsk kardemomme
½ tsk muskatnød
1 ds hakkede tomater
Salt & peber
Smagsneutral olie til stegning

Pasta
150 g suppehorn, makaroni eller en anden type "små pastaer" 

Ris og linser
2½ dl ris (jeg brugte brune ris)
½ dåse færdige linser (jeg brugte belugalinser)

Desuden:
Kikærter fra dåse
Lidt frisk koriander eller koriander

Instruktioner:
Sprøde løg:
Skær løget i tynde skiver. Bland mel og salt i en skål og vend løgringene godt heri, så de er dækket af mel. 
Dæk bunden af en pande med et tyndt lag olie, varm op til lidt over middelvarme og kom løgene i et enkelt lag. Steges i 8-10 min til løgene er gyldne og stegte. Rør lidt rundt i dem ind i mellem. Tag løgene op af panden og lad dryppe af på et par stykker køkkenrulle. Når løgene køler lidt af, bliver de helt sprøde.

Tomatsauce:
Hak løg og hvidløg fint. Varm lidt olie i en gryde og kom de to slags løg og alle krydderierne i. Lad stege ved middelvarme til løgene er gennemstegte. Kom de hakkede tomater i og lad simre 15-20 min, til saucen er kogt lidt ind. Smag til med salt og peber. Er saucen lidt bitter, kan man komme et nip sukker i - det plejer at hjælpe.

Kog pastaen efter instruktionerne på pakken.

Kog risen efter instruktionerne på pakken. Bland linserne i risen de sidste 2-3 minutter af kogetiden, så de også bliver varmet godt igennem.

Server enten alle delene, så de spisende selv kan lave deres egen portion eller anret på følgende måde: Ris/linser efterfuldt af pasta, lidt kikærter, en generøs skefuld sauce og et rundhåndet drys sprøde løg og lidt hakket frisk persille eller koriander. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...