Så blev det endelig, endelig, endelig december. Årets bedste måned - sammen med juli - og måske også lidt juni og august - og maj, som også er okay. Men altså december er skøn, er det jeg prøver på at sige. Som en relativt ny tradition er jeg begyndt at lave et kagehus i starten af december. I år er det blevet til hele to af slagsen, fordi min dygtige fætter Daniel, som er kok på Limfjordens Hus i Glyngøre (hvilket jeg vist har pralet med før), spurgte om jeg ville lave et kagehus til restauranten. Det tog jeg som en stor kompliment, og der var da ikke noget jeg hellere ville. Så huset på billederne her står nu i Glyngøre og spreder julehygge, håber jeg. Vi kunne dog ikke leve uden kagehus her i Tilst, så en uges tid senere bagte jeg et hus mere - som du kan se i næste indlæg. Mine bedste tips til at bygge et peberkagehus er (som også fremhævet i de forrige års kagehus): 1) En god dej! Jeg har prøvet flere forskellige slags deje, men min favorit er klar
Yndlingsopskrifter fra hele verden