Alverdens mad

Jeg står for de søde midnats-snacks til vores nytårsaften. Det er blevet til en lille omgang k ransekage formet som årstallet vi bevæger os ind i (en nem måde at slippe for at lave et kransekagetårn), choux au craquelin (som egentlig bare er vandbakkelser med knas på toppen, fyldt med creme) og endelig macarons med hindbær ganache (dette er nok den fjerde opskrift på macarons, jeg har prøvet, og jeg syntes, jeg fulgte den til punkt og prikke, men macarons'ene revnede all over the place og nogle af dem fik ikke engang "fødder", så man kan roligt sige, jeg ikke mestrer de svære macarons endnu... Forhåbentlig smager de godt). Tilbage er det vist kun at sige: Rigtig godt nytår og en kæmpestor tak til dig, der følger med her på bloggen!

Her er årets bud på nytårets nemmeste velkomst- og/eller "ud på aftenen"-drink, som i al sin rørende enkelthed består af aperol og ginger beer (og hvis bølgerne går højt også et skvæt champagne).  Jeg kom i vanlig lastmover-stil lidt sent med på aperol spritz-bølgen. Jeg undskylder det med, at jeg nok altid har forbundet aperol spritz med ældre mennesker, der med lidt for solbranket hud ferierer i sydens sol. Men aperol er jo totalt hipt igen - eller var det ihvertfald for et par år siden... Hvorom alting er, kommer her en skøn nytårsdrink med netop aperol. Jeg er glad for drinks, især nytårsaften, men jeg gider ikke bruge en halv time på at stå og blande 17 forskellige ting og shake og blende og snitte. Det må gerne være ret simpelt og idiotsikkert foruden selvfølgelig at være drønlækkert - og dét er den her drink (but then again: Det er stort set alt, hvad man putter en ginger beer i for mig). Drinken her er på samme tid frisk, sød og let bitter, og da den meste

Sidste år havde jeg op mod juleaften en del slik og søde sager til overs fra Halloween (cursed be thy name) og fra min yngste datters fødseldag, som blev fejret eftertrykkeligt i midten af december. Derudover havde jeg også en smule småkager til overs fra diverse jule-komsammener. Men for det hele gjaldt det, at portionerne ligesom var for små og ynkelige til at servere for sig selv i julen. I stedet smeltede jeg noget mørk chokolade, som jeg blandede hele godte-reste-herligheden i, skar det ud i mindre stykker og kaldte det for jule-rocky road. Og det blev til min overraskelse til et stort hit i juledagene og blev revet væk, når det blev stillet frem sammen med det mere traditionelle juleknas. Så opskriften kommer her, selvom det knap nok kan kaldes en opskrift; nok mere en vejledende beskrivelse. Traditionel rocky road består af chokolade med stykker af skumfidus og peanuts eller en anden slags nød. Men det fantastiske ved rocky road er, at man kan blande stort set hvad som

Jeg er pjattet med scones, og jeg væmmes bestemt heller ikke over juleboller, så en fusion mellem de to skønne slags boller, lå lige for. Så her er den så: Julebolle-scone'n. De lækre julekrydderier, nødder og tørret frugt fra julebollen og den saftige og smuldrende scone samlet i ét og samme bagværk. Perfekt til en af de mørke og blæsende eftermiddage, vi har så mange af for tiden. Husk ikke at være nærig med perlesukkeret! Julebolle-scones (9 stk) 500 g mel 3 tsk bagepulver 25 g sukker, gerne rørsukker 1 tsk kardemomme ½ tsk stødt nellike 125 g koldt smør 1 dl tørrede tranebær ½ dl syltet appelsinskal Revet skal af en usprøjtet appelsin 3 dl mælk, gerne kærnemælk Æg til pensling 1 håndfuld hasselnøddeflager 1 spsk perlesukker Instruktioner : Bland mel med bagepulver, sukker, kardemomme og nellike i en stor røreskål. Skær det kolde smør i mindre stykker og gnid det ud i melet, til det minder om meget grov rasp. Kom tranebær

Jeg elsker alle de traditionelle julesmåkager: Fra sprøde vanillekranse til krydrede jødekager og pebernødder. Men jeg kan også godt lide at bage (og spise) nye typer af småkager, så der i julen er et miks af gamle, elskede julekendinge og nye, sjove bekendtskaber.  I år er et af de nye bekendtskaber disse stained glass cookies, som jeg ikke har kunnet finde noget godt dansk navn til (Glasmosaik småkager eller farvet glas småkager lyder bare sært og - ærlig talt - lidt sundhedsskadeligt), så derfor har jeg bare valgt helt kedeligt at kalde dem småkager med bolsjepynt. Men udover navnet er disse småkager alt andet end kedelige og så er de et stort hit hos børnene - både at spise, men også når de skal laves. Det er nemlig ret sjovt dels at knuse bolsjer, at fylde den knuste bolsjemasse i småkage-hullerne og ikke mindst at se bolsjerne blive til farvet glas inde i ovnen.  Hvis man er typen, der kan holde nallerne fra en kage, der står fremme, kan man lave et lille

Som nævnt i forrige indlæg blev det til hele to peberkagehuse i år. Det største - som kan ses i forrige indlæg - røg nordpå til Limfjordens Hus i Glyngøre, mens det andet stadig står og pynte-hygger i vores køkken-alrum. Jeg orkede ikke bygge et stort kagehus mere, så det jeg lavede til os selv blev ret simpelt, men jeg endte med at blive fint tilfreds med det - ikke mindst fordi det står på en træstub, jeg fik af min far, og det får det til at se ekstra julehyggeligt ud, synes jeg. Min yngste snart-ni-årige er dog ikke fan af kagehuset. Da hun så det, forløb vores samtale stort set ordret sådan her:  -"Er kagehuset færdigt?" -"Ja" -"... Og der skal ikke mere pynt på?" -"Nej, jeg synes, det er fint. Sådan lidt simpelt" -"Hvis man ikke putter mere pynt på, kan man lige så godt lade være med at lave et kagehus" - "Nå!?" -"Det er faktisk værre at have et kagehus uden pynt end slet ikke at h

Så blev det endelig, endelig, endelig december. Årets bedste måned - sammen med juli - og måske også lidt juni og august - og maj, som også er okay. Men altså december er skøn, er det jeg prøver på at sige. Som en relativt ny tradition er jeg begyndt at lave et kagehus i starten af december. I år er det blevet til hele to af slagsen, fordi min dygtige fætter Daniel, som er kok på Limfjordens Hus i Glyngøre (hvilket jeg vist har pralet med før), spurgte om jeg ville lave et kagehus til restauranten. Det tog jeg som en stor kompliment, og der var da ikke noget jeg hellere ville. Så huset på billederne her  står nu i Glyngøre og spreder julehygge, håber jeg. Vi kunne dog ikke leve uden kagehus her i Tilst, så en uges tid senere bagte jeg et hus mere - som du kan se i næste indlæg. Mine bedste tips til at bygge et peberkagehus er (som også fremhævet i de forrige års kagehus):  1) En god dej! Jeg har prøvet flere forskellige slags deje, men min favorit er klar

Hvis man har lavet roastbeef med hele gøjemøget den ene aften, så kan man godt have lyst til at slappe af med en hurtig og nem aftensmad dagen efter, og så er det her den perfekte opskrift, som kræver et absolut minimum af indsats og bare en smule roastbeef-rester. Det er super simpelt og super lækkert. Ihvertfald hvis man - som jeg - er mere end almindeligt glad for coleslaw. Den tilfører et knasende og saftigt indslag til denne simple burger. Coleslaw'en er lavet på kærnemælk og mayonaise frem for den mere traditionelle kombination af creme fraiche og mayo. Kærnemælken giver en dejlig syre til coleslaw'en, som jeg synes er lige i øjet. Ikke mindst sammen med kold roastbeef og bløde brioche burgerboller.  Roastbeef-burger med kærnemælks-coleslaw (4 stk) 4 brioche burgerboller 12-16 stykker god roastbeef Kærnemælks-coleslaw: 2 dl mayonaise 1 dl kærnemælk 2 tsk sukker 1 spsk eddike Salt & peber 1 lille spidskål 3 store gulerødder Instruktio

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt