Gå videre til hovedindholdet

Nytårsdrink: Aperol med ginger beer (og måske lidt champagne)



Her er årets bud på nytårets nemmeste velkomst- og/eller "ud på aftenen"-drink, som i al sin rørende enkelthed består af aperol og ginger beer (og hvis bølgerne går højt også et skvæt champagne). 

Jeg kom i vanlig lastmover-stil lidt sent med på aperol spritz-bølgen. Jeg undskylder det med, at jeg nok altid har forbundet aperol spritz med ældre mennesker, der med lidt for solbranket hud ferierer i sydens sol. Men aperol er jo totalt hipt igen - eller var det ihvertfald for et par år siden... Hvorom alting er, kommer her en skøn nytårsdrink med netop aperol.

Jeg er glad for drinks, især nytårsaften, men jeg gider ikke bruge en halv time på at stå og blande 17 forskellige ting og shake og blende og snitte. Det må gerne være ret simpelt og idiotsikkert foruden selvfølgelig at være drønlækkert - og dét er den her drink (but then again: Det er stort set alt, hvad man putter en ginger beer i for mig). Drinken her er på samme tid frisk, sød og let bitter, og da den mestensdels består af ginger beer og alkoholprocenten derfor er relativt lav, kan man også skylle en del af dem ned uden at blive standerstiv, inden klokken slår midnat.

Hvis man skal lave drinks til mange, kan man også med et meget dejligt resultat blande en gang champagne i drinken (det er jyden i mig, der synes det er for extravagant at komme champagne i, hvis ikke hele flasken skal bruges) . Det giver en lidt stærkere, mere aperol spritz-agtig og endnu mere nytårs-festlig drink.
Aperol med ginger beer (1 stk)
½ dl aperol
1-1½ dl ginger beer
1 dl champagne (kan udelades)
Lidt friskpresset appelsinsaft for en sødere drink - beregn ca ½ appelsin per drink
Lidt tyndtskåret appelsinskræl til pynt.
Isterninger

Instruktioner
Fyld et pænt rødvinsglas halvt op med isterninger. Kom appelsinsaft, aperol og ginger beer - og evt champagne - i og rør kort rundt for at blande. Pynt med lidt tyndskåret appelsinskræl - form den evt. som nytårsserpentiner. 

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...