Gå videre til hovedindholdet

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe


"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it". 

Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare:

Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg. 

Grunden til at jeg oveni dette også kalder kagerne for de luxe er - foruden det ekstra fyld - at der også er skruet lidt op for smagen i mørdejen med hjælp fra vanilliesukker og mit yndlingskage-krydderi: kardemomme.

Opskriften er udviklet som en variation over den skønne kaffebrødsopskrift, der er at finde i Sif Orellanas fortryllende bog, Rollinger og Roulade. 

Tunesiske kaffebrøds-cookies (12 stk)
Mørdej
100 g rørsukker
1 tsk bagepulver
300 g mel + lidt mere til udrulning
1 tsk vanillesukker
1 lille tsk kardemomme
150 g koldt smør
1 æg
Evt lidt koldt vand

Fyld
75 g. blødt smør
75 g. sukker
75 g ren rå marcipan
1 stor spsk kakao

1 æg til pensling
Hakkede mandler
Perlesukker
Evt. tørrede rosenblade

Start med mørdejen: Bland først de tørre ingredienser i en skål: Mel, bagepulver, sukker og vanillesukker. Skær den kolde smør i mindre tern og gnid den ind i melbalndingen til den ligner rasp. Pisk ægget i en lille skål og brug den til at samle dejen. Hvis ægget alene ikke kan gøre det, kan man tilsætte en lille smule kold vand, men brug kun lidt ad gangen: Dejen skal kun lige være samlet og skal ikke blive klistret.

Rul dejen til en kugle, kom husholdningsfilm om og kom den i køleskabet ½ time. Smør

Imens kan du lave (og prøvesmage!) fyldet. Det er nemt: Smør, sukker, marcipan og kakao blandes godt sammen til en jævn masse. Lad det stå i stuetemperatur til mørdejen er færdig med at køle ned i køleskabet.

Tænd ovnen på 160 grader varmluft.

Tag mørdejen ud og rul den relativt tyndt ud på et meldrysset bord. Dejen må gerne være 3-4 mm tyk. 

Brug nu et glas eller en rund udstikker på ca. 7 cm i diameter til at stikke i alt 24 cirkler ud af dejen (dette gøres ad flere omgange, hvor man stikker dej ud og ruller den overskydende dej ud igen). Del nu marcipanmassen i 12 dele og rul til kugler, som placeres på den ene halvdel af cirklerne. Dyp din pegefinger i lidt koldt vand og kør det hele vejen rundt i kanten af cirklen (det skal bare fugtes, ikke sjaskes til. Blev der sagt) og placer herefter de restende dejcirkler ovenpå. Tryk (nu med tørre fingre) godt rundt i kanten, så kagerne er helt lukkede om fyldet.

Pensl med pisket æg og drys med perlesukker og hakkede mandler/ mandelsplitter.

Bag kagerne 12-15 min. midt i ovnen. Hold lidt øje med dem efter 12 minutter. De skal være gyldne i kanten og bagte, men ikke mørke, for så bliver dejen meget kedelig.

Smager godt nybagte, men kan sagtens holde sig et par dage i en lukket beholder. Pynt evt. med tørrede rosenblade inden servering ( det hedder jo tunesiske kaffebrød).

Kommentarer

  1. Mega god opskrift har ikke prøvet den men ved bare den er god……#elsker kager#follow4follow ups undskyld det her er jo ikke Instagram 🤣🤣🤣

    SvarSlet
    Svar
    1. Haha, det er en rigtig kagekender, der kan se alene på opskriften, at det bliver godt:-)

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...