Gå videre til hovedindholdet

Mulligatawny suppe


Jeg fortsætter mit korstog mod halloween, men føler mig noget ensom i min kamp. Alle andre synes at nyde de rå mængder edderkoppespind af vat, pølsehorn i forklædning som afskårne fingre, og at det er socialt acceptabelt at skræmme livet af andre. Det er jo ikke sjovt. Oh, don't get me started.

Nej, jeg synes langt hellere, at vi skulle importere den hinduistiske lysfest Diwali, som også typisk falder i oktober. Diwali fejres med masser af lys og blomster, som skal symbolisere det godes sejr over det onde og håb for menneskeheden. Det er da virkelig noget, vi kunne have brug for for tiden. Jeg læste engang et interview med Lise Nørregaard (i Ud&Se, tror jeg, det var), hvor hun fortalte, at hendes erfaring er, at mennesker altid har syntes, verden var af lave og tæt på at gå under: Så var det nazisterne, så var det russerne, så var det terroristerne. Så jeg tænker på, om det bare er, fordi, at vi er smack in the middle af det, at det virker, som om verden de senere år bare er blevet endnu mere nuts og ond, end den altid har været?

Og sådan kan et indslag, der handler om en hinduistisk lysfest ende med at handle om en 100-årig dansk forfatter.

Hvorom alting er, så står dagens ret i Diwalis tegn. Retten er den indiske suppe mulligatawny, som er ikke stærk, men skønt krydret og passer perfekt til en blæsende oktober-dag i efterårs-Danmark. Mulligatawny betyder "peber suppe" - og så er det dejligt at sige: "Molligatååårni". Jeg siger det ihvertfald så tit, jeg kan, når jeg har lavet sådan en omgang: "Så er der mulligatawny - kom og spis!", "Smager din mulligatawny godt?", "Skal du have mere Mulligatawny?", etc ad infinitum. Prøv selv!
Mulligatawny (2 pers)
25 g. ghee (klaret smør) eller smør
1 løg
2 fed hvidløg
2 cm skrællet frisk ingefær
1 tsk god karry
1 tsk tørret koriander
1 tsk spidskommen
1 tsk paprika
½ tsk kardemomme
1 tsk gurkemeje
2 gulerødder
1 skrællet æble uden kernehus
1 dl røde linser
1 ds hakket tomat
2½ dl grøntsagsbouillon
1 ds kokosmælk
Salt & peber

Til servering:
Hakket persille
Cashewnødder

Hak løget groft. Hak ingefær og hvidløg fint. Smelt smørret/ghee'en i en stor gryde og kom løg, hvidløg og ingefær i sammen med alle de andre krydderier. Lad stege ved middelvarme et par minutter til løgene er gennemsigtige.

Skræl imens gulerødderne og æblet, og skær dem i mindre stykker. Kom i løg-blandingen og lad stege et minuts tid. 

Kom hakkede tomater og bouillon i, og bring i kog. Tilsæt herefter de røde linser og lad retten simre 20 minutter eller til linserne er helt møre. Tag suppen af varmen og blend den helt glat med en stavblender (pas på ikke at sprøjte varm suppe på dig selv på dette stadie - siger jeg af bitter erfaring). 

Kom kokosmælken i suppen og varm den kort igennem på komfuret. Smag til med salt og peber og server med hakket persille, cashewnødder og lune naan.

Kommentarer

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...