Gå videre til hovedindholdet

Broccoli-salat med peanuts og tranebær - og en boganbefaling



Broccolisalat er måske ikke specielt julet, men det er ikke desto mindre en helt fantastisk salat, der passer rigtig fint til mange forskellige jule-retter. Faktisk synes jeg, det er så god en salat, at den kan udgøre et helt måltid i sig selv. Normalt laves den med solsikkekerner og rosiner, hvilket smager rigtig godt, men jeg synes, salaten bliver endnu bedre - og måske også lidt mere julet - med peanuts og tranebær.

Og så har jeg læst en bog igen! Oh yes. Denne gang er det bogen "Euphoria" af Lily King. Historien foregår hovedsageligt i 1933, hvor man følger de tre antropologer Nell, Bankson og Fen (figurer der er løseligt baseret på real- life antropologerne Margaret Mead, Gregory Bateson og Reo Fortune) på deres årelange feltarbejde blandt forskellige stammer i Ny Guinea. Nell er en kontroversiel og berømt amerikansk antropolog, og Fen hendes opfarende ægtemand, som misunder hende hendes store succes. De to får selskab af englænderen Bankson, der hurtigt bliver forelsket i Nell, og så har vi balladen. Men bogen er ikke kun eller først og fremmest et trekants-drama. Den giver også et virkeligt interessant indblik i tidlige antropologers årelange feltarbejde hos indtil da ukendte stammer, hvilket er utroligt interessant for en nutidig antropolog (dvs. mig) at blive mindet om, fordi det er en helt anden måde at bedrive feltarbejde på end man (dvs. de fleste) gør i dag. 

Bogen er utroligt spændende og velskrevet og kan varmt anbefales, hvad enten man kan lide at læse om antropologiens spæde, spændende og til tider tvivlsomme  begyndelse eller mere er til en dramatisk og saftig kærlighedshistorie. I "Euphoria" får man nemlig begge dele. 

Broccoli-salat (4-6 pers, som tilbehør)
200 g bacon i tern
2 broccoli 
1 rødløg
80 g. tørrede tranebær
1½ dl saltede peanuts

Dressing:
2½ dl creme fraiche
2-3 spsk mayonaise
2 tsk hvidvinseddike
2 spsk sukker
Salt & peber

Start med at smide baconen på en tør pande og steg det ved middelvarme, til det er gyldent og sprødt. Rør rundt i det ind i mellem. Det tager 10-15 min.

Lav imens resten af salaten. Rør alle ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt og peber. Skær rødløgget i små tern. Skær stokken af broccolierne og del toppen i små, mundrette "buketter".

Læg den færdige bacon på et stykke køkkenrulle og lad det køle og dryppe lidt af.

Kom broccoli, løg, peanuts, bacon og tranebær i en skål og hæld dressingen i. Vend rundt i salaten til alt er dækket af dressing. Gem evt lidt bacon, peanuts og tranebær til at pynte med.

Kommentarer

  1. Tak for boganbefalingen - den må jeg se om jeg kan få støvet op!
    Jeg mødte jo Margaret Mead og Gregory Batesons datter Mary Cathrine Bateson (selvfølgelig også socialantropolog) til en konference i Oxford i sommers, og hun var da noget af et livsstykke på trods af hendes alder. Jeg tænkte: hende vil jeg være, når jeg bliver sådan rigtigt voksen! Så kan man jo altid diskutere hendes faglige pointer, men det var en oplevelse at høre hende som keynote og efterfølgende tale med hende.
    God jul til dig Pernille - håber snart at løbe ind i dig igen!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor VILDT, Else. Det er jo rendyrket antrohopology loyalty! Du kan låne bogen af mig - så har vi også en undskyldning for at ses:-)

      Slet

Send en kommentar

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig