Gå videre til hovedindholdet

Godt nytår! Mini-croquembouche

Jeg har (selvfølgelig) sådan haft lyst til at lave en croquembouche, siden udformingen af en sådan har været én af udfordringerne på TV3s Masterchef og senere også i Den store bagedyst. Og hvilken anledning er bedre at lave sådan én krabat end til nytårsaften?

 En croquembouche er en fransk fest-dessert bestående af et imponerende tårn af kager med creme-fyld, holdt sammen af gylden karamel. I Frankrig spises den typisk til bryllupper og andre festlige lejligheder.

 Croquembouchen er, ihvertfald for mig, lidt ærefrygtindgydende. Nok mest fordi den har været med som en af de sværeste udfordringer i førnævnte programmer. For ligesom at afdramatisere kan man sige til sig selv, at det jo rent faktisk bare drejer sig om stablede vandbakkelser med gul creme. Men det lyder jo knap så imponerende som croquembouche avec creme anglaise, ikk'å. 

Argh, det er lidt tarveligt at lægge en opskrift ud på dagen, hvor den skal bruges - dvs. nytårsaftensdag - men jeg er jo sådan en mad-blogger, der rent faktisk brødføder mig selv, familie, venner og kolleger med de mad-retter jeg laver og lægger ud på bloggen, og denne opskrift skulle altså både laves OG spises i dag, så... sorry. Men opskriften og ideen duer jo også til næste år.

 Opskriften jeg mere eller mindre har brugt kan findes her:

 http://www.lakeland.co.uk/r80276/Croquembouche

 Dog har jeg brugt hvid og lys chokolade, ferrero rocher  og guldstøv til at pynte og har ikke kastet mig ud i at lave det der "spun sugar" (spundet sukker?), som ser SÅ fint ud, når det vikles om kagen, men jeg magter simpelthen ikke at gå ind i det nye år med køkkenet fuldstændig smurt ind i smeltet sukker-spindelvæv. Derudover er jeg ikke indehaver af sådan en megafon-lignende attrap til at udforme croqembouchen i, hvorfor min er lavet i "friform" og ikke er så imponerende i størrelsen og lidt mere kluntet, end jeg lige havde håbet på. Mine pigers første kommentar til den var: "Der er hår i!", men "håret" er altså tynde sukker-strenge fra karamellen, der holder det hele sammen.

 Og med dette siger jeg: Tak for 2017! Jeg håber, 2018 bliver meget, meget, meget bedre (og her tænker jeg mest på verdensplan og ikke så meget personligt, for der har '17 været et helt OK år).
Rigtig godt nytår! 

Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...
Send en kommentar
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere