Gå videre til hovedindholdet

Fattigmann: Norske klejner med cognac


Som om klejner ikke var fantastiske nok i sig selv, så har nordmændene dælme fundet på at putte cognac i - dét er da genialt!

Smagsmæssigt ligger disse klejner ikke langt fra de danske af slagsen. De bliver dejligt sprøde og smager bare af jul. Men husk at lave dejen dagen før du skal bruge den, for den skal stå på køl natten over.
Fattigmann/norske klejner (Ca. 30 stk)
6 æggeblommer
1 dl sukker
1 dl fløde
1-2 spsk cognac (eller anden velsmagende sprut)
250 g. mel + ekstra til udrulning
½ tsk kardemomme

 Derudover:
2 pakker svinefedt eller palmin (1 kg)
Evt. flormelis til drys

 Pisk æggeblommer og sukker sammen til det er hvidt og skummende. Kom cognaci og bland igen godt.

 Pisk fløden til en blød flødeskum og vend den i blandingen.

 Bland også mel og kardemomme i til en jævn dej.

 Dæk med husholdningsfilm og stil på køl natten over.

 Rul dejen ud på et meldækket bord til den er ca. ½ cm tyk. Med en kniv/pizzaskærer/klejnehjul skæres dejen i diamantformer med et lille snit i midten (se billedet). 
Hver diamantform tages forsigtigt op og vrides som en klejen (dvs. den ene af de spidse ender af diamanten kommes igennem hullet i midten).

 Smelt palminen i en gryde og varm den op til 180 grader (hvis man ikke har et sukkertermometer el.lign, kan man stikke enden af en træpind i palminen - når det bobler omkring den, er palminen klar). Kom 2-3 fattigmann i ad gangen og steg til de er gyldne (2-3 minutter) - vend dem en gang undervejs, så de bliver gyldne og sprøde på begge sider. Tag dem op med en hulske, og læg dem til afdrypning på køkkenrulle. Når de er afkølede, kan de drysses med lidt flormelis.
Etiketter:

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egent...
3 kommentarer
Læs mere

Carolines ufejlbarlige roastbeef

(Reklame/ kød modtaget som gave fra Toftegaards Gårdbutik:  http://toftegaards-gaardbutik.dk/ ) Roastbeef får mig til at føle mig gammel. Og det er ikke roastbeef's skyld som sådan, men snarere at jeg har lavet roastbeef på samme måde siden 1990'erne (oh man, det er længe siden!). Her delte min gode veninde Caroline sin fars fremgangsmåde med mig, og den er SÅ nem, og den er så god, og den virker hver gang, så jeg har aldrig lavet roastbeef på andre måder (hvilket også får mig til at føle mig gammel). Det drejer sig kort fortalt om først at koge kødet (og ja, der er noget spøjst ved at putte råt kød i kogende vand, var Caro og jeg enige om allerede tilbage i '90'erne, men hey, det virker) i et tidsrum nøje udregnet ift kødets vægt, og derefter stege siderne sprøde på en varm pande, og endelig lade kødet hvile, før det skæres ud. På en eller anden måde giver dette den perfekte saftige, mørre og rosa midte og en fin stegeskorpe udenpå. Og så smager den godt ...
Send en kommentar
Læs mere

Mere kage til efterårsferien: Tunesiske kaffebrøds-cookies de luxe

"Don't mess with perfection", siger de. Og "If it ain't broke, don't fix it".  Og det kan der godt være noget om. Men selvom Sallings tunesiske kaffebrød står for mig  som en af de ypperste kager i kongeriget, så har jeg tilladt mig at udvikle en variation, som jeg rent  faktisk synes er en forbedring. Tillad mig at forklare: Tunesiske kaffebrød er sprød mørdej formet som horn omkring blødt fyld af marcipan, sukker og kakao og derefter drysset med knasende mandelplitter og perlesukker. SÅ godt! Min eneste anke har dog altid været, at kagen har tendens til at blive en anelse tør, fordi den mestendels består af mørdej. Derudover har fyldet det også med at løbe ud og lægge sig som en (indrømmet) meget lækker karamel rundt om kaffebrøds-hornet. Derfor har jeg i denne upgrade lukket fyldet inde i en småkage-lignende form, så det ikke løber nogen vegne. Og dertil er mørdej-fyld ratioen meget mere passende efter mine smagsløg.  Grunden til a...
2 kommentarer
Læs mere