Gå videre til hovedindholdet

Opslag

Viser opslag fra juni, 2021

Jordbær-carpaccio

Er det en forret? Er det en dessert? Eller er det tilbehør til grillmaden? Det bestemmer du helt selv med denne alsidige, fine, super- sommerlige for slet ikke at tale om nemme og delikate ret, som jeg har døbt jordbær-carpaccio.  Jordbær bruges typisk i søde retter, som kage eller dessert, men smager også vildt godt i det salte køkken - ikke mindst sammen med basilikum og sort peber. Det lyder mærkeligt, men det ér altså et hit. Jeg er kæmpe fan af jordbær, og jeg er kæmpe fan af sommerretter, der ikke kræver masser af tid eller cooking skills at lave, og denne ret bonner ud på begge parametre. Og mens jeg synes, at 2021 virker til at blive et dårligt ærte-år (dem jeg har fået har været noget kedelige og tørre), så synes jeg det ser anderledes positivt ud med jordbærrene. Så det er ikke umuligt, at der kommer flere jordbær-retter her på bloggen.  Jordbær-carpaccio med basilikumolie og pinjekerner 1 bakke jordbær En god håndfuld friske basilikumblade 3-4 spsk god olivenolie ½ dl pinjek

Mississippi mud pie - med brombær

Det bliver ikke ret meget mere chokolade't end Mississippi Mud Pie - så det var selvfølgelig denne kage vi skulle bage til det chokolade-elskende ældstebarns 12 års fødselsdagsfejring i dag. Faktisk er denne kage så propfuld af chokolade, at jeg synes, at det klæder den med - eller rent faktisk at den trænger til - lidt syre i form af frugt eller bær for ikke at blive for tung. Kaffe står også utroligt godt til denne kage, selvom det selvfølgelig ikke er noget for fødselaren, som fyldte 12 år i onsdags. Hun skyllede efter med iskoldt postevand. Mississippi Mud Pie er en klassisk kage fra sydstaterne, som kan tage sig ud på et hav af forskellige måder - med et enkelt eller mange lag, den kan have forskelligt fyld som nøddder eller frugt og være toppet med flødeskum eller et lag klistret marengs eller serveret med en kugle vanillieis. It's all good, som man sagde, da jeg var ung. Fællesnævneren for kagen er dog, at den skal være stopfuld af chokolade, og navnet stammer efter sige

Sprød müesli med quinoa og andre gode sager

Morgenmad er mit favoritmåltid (selvom frokost og aftensmad bestemt heller ikke er at foragte), og jeg er altid på jagt efter nye kulinariske morgenmadseventyr, og for nylig fangede en müesli i en kogebog for elitesportsudøvende diabetikere (og ja, det må man sige er ret niche-præget, og nej, jeg er ikke just målgruppen, men bogen lå fremme på min arbejdsplads) min opmærksomhed. Müeslien så drønlækker og sprød ud og var fuld af alverdens nødder og frø og andre sager jeg aldrig havde hørt om før. Nu har jeg så lavet min egen version af forskellige rester, som jeg havde i skabene, og det blev simpelthen så lækkert! Så man behøver bestemt ikke følge opskriften herunder slavisk, men kan bruge de frø og nødder man måske allerede ligger inde med eller bedst kan lide. Og så er den meget alsidig og  er f.eks. god på yoghurt, drysset på frugt, som det sprøde indslag i en salat eller bare som en lille snack.  Lige for at slutte af med en disclaimer, så er dette absolut  ikke  første date-mad, fo

Pasta alla Norma / Siciliansk pasta i tomatsauce med aubergine

Man kan aldrig - aldrig! - have nok nemme pastaretter i madrepertoiret, og hvis man, som jeg, er pjattet med aubergine er denne lige i øjet. Det er på samme tid en utroligt simpel, men meget satisfying (som mine døtre ville sige) vegetarisk ret, som hører til i kategorien comfort food.  I den klassiske version steges auberginen i rigelige mængder olie, og det er jeg bestemt ikke modstander af, men jeg synes faktisk, auberginen bliver lige så god af at blive bagt i ovnen med bare en smule olie, salt og peber, og trods den korte ingrediensliste er retten fuld af smag. Og et glas god rødvin klæder retten utroligt godt. Buon appetito - og gid jeg snart skulle til Italien! Pasta alla Norma (2 pers) 1 aubergine 2 + 1 spsk olivenolie 1 løg 2 fed hvidløg 1 ds passata (eller hakket tomat) 1 tsk tørret oregano 1 nip chili Evt. 1 tsk sukker Salt & peber 250 g pasta 2 spsk kapers (kan udelades) Til servering: Parmesan Frisk basilikum Instruktioner : Varm ovnen op til 185 grader varmluft. Skær