Gå videre til hovedindholdet

Jordbær-carpaccio


Er det en forret? Er det en dessert? Eller er det tilbehør til grillmaden?

Det bestemmer du helt selv med denne alsidige, fine, super- sommerlige for slet ikke at tale om nemme og delikate ret, som jeg har døbt jordbær-carpaccio. Jordbær bruges typisk i søde retter, som kage eller dessert, men smager også vildt godt i det salte køkken - ikke mindst sammen med basilikum og sort peber. Det lyder mærkeligt, men det ér altså et hit.

Jeg er kæmpe fan af jordbær, og jeg er kæmpe fan af sommerretter, der ikke kræver masser af tid eller cooking skills at lave, og denne ret bonner ud på begge parametre. Og mens jeg synes, at 2021 virker til at blive et dårligt ærte-år (dem jeg har fået har været noget kedelige og tørre), så synes jeg det ser anderledes positivt ud med jordbærrene. Så det er ikke umuligt, at der kommer flere jordbær-retter her på bloggen. 



Jordbær-carpaccio med basilikumolie og pinjekerner
1 bakke jordbær
En god håndfuld friske basilikumblade
3-4 spsk god olivenolie
½ dl pinjekerner
Lidt cremet gedeost (kan udelades)
Friskkværnet sort peber

Instruktioner:
Jamen, det er så nemt. 

Skyl jordbærrene (de må gerne have stuetemperatur og ikke være helt køleskabskolde) og skær toppen af. Skær dem i tynde skiver og arranger på en tallerken eller et lille fad.

Rist pinjekerne 3-4 min på en tør, middelvarm pande til de tager lidt farve. Ryst panden lidt ind i mellem og vogt over dem som en høg, for de brænder hurtigt på. Lad dem afkøle.

Blend basilikumbladene sammen med olien.

Smuldr lidt gedeost over bærrene, drys med pinjekerner og dryp basilikumolien over. Slut af med et par vrid med en peberkværn over hele herligheden. 

That's it! Velbekomme og glædelig sommer!


Kommentarer

Populære indlæg fra denne blog

Lyserøde djævleæg med bacon

Jeg har gennem mit liv set alt for mange amerikanske serier af svingende kvalitet, og derfor er jeg også blevet nysgerrig på alle de sjove former for mad og madtraditioner, de viser eller henviser til i serierne. Jeg kan især huske, at jeg i lang, lang tid havde meget lyst til at smage eggnog - og endte med at lave det selv (lige her :  https://alverdensmad1.blogspot.com/2016/12/eggnog.html ) og cobb salad, som jeg også endte med at lave en variation af selv (lige her:  https://alverdensmad1.blogspot.com/2018/05/cobb-salad-med-jordbr-og-blue-cheese.html ). Jeg kunne også godt tænke mig at lave (og smage!) en rigtig thanksgiving middag, men det må vente, til det bliver vinter igen om lang, lang tid. Men devilled eggs er endnu en ret i den lange række af amerikanske retter, jeg har haft lyst til at prøve. Da jeg så forleden så et billede af en variant, der var lyserød i kanterne, blev jeg bare nødt til at prøve dem.  De smager rigtig dejligt, og man behøver bestemt ikke a

Forårstærte med asparges, små kartofler og brie

Dette er officielt min nye yndlings forårstærte! Den er fuld af gode sager som asparges, små kartofler og pinjekerner og har en dejlig grov og sprød fuldkornsbund, men det er ikke (kun) det, der gør den så vidunderlig. Hemmeligheden er brie! Skøn, fed, smagfuld brie, der gemmer sig nede i tærten og bare får det hele til at gå op i en højere enhed. Man kommer tit alle mulige andre former for oste i eller ovenpå en tærte - hytteost, revet ost eller feta for eksempel - men  brie, som jeg ellers elsker, har jeg ikke prøvet i en tærte før. Efter at have prøvet det, kan jeg kun give det min allervarmeste anbefaling. It really ties the pie together, som de ville have sagt i The Big Lebowski. Tærten passer desuden bare så fint på påskefrokost-buffet-bordet. Den smager godt både nybagt (selvfølgelig), men også kold eller gen-opvarmet dagen derpå, så der er ingen madspild her. It's all good:-) Forårstærte med asparges, små kartofler og brie (6 pers)

Nemme surdejs-boller

Jeg har af flere omgange forsøgt at blive sådan en type, der har en god surdej kørende.  Jeg synes helt klart, at brød og bagværk smager bedre, når det er bagt på eller med surdej. Men holy smokes, det er svært at holde liv i sådan en størrelse. Jeg har forsøgt mig med flere forskellige opskrifter, og det er da også lykkedes at fremmane flere helt ok surdeje, men alle er afgået ved døden efter ganske få uger, enten fordi de mugnede, eller fordi jeg forsømte dem i en grad, så de til sidst bare var sådan nogle sørgelige væskende klumper, som på ingen måde burde komme i nærheden af menneskeføde. Nu er det imidlertid lykkedes mig at holde liv i en hæderlig surdej i et par måneder. Det, der har virket for mig (og surdejen), har været: Keep it simple. Når jeg opfrisker surdejen, gør jeg det på slump: Smid lidt surdej ud, kom lidt vand og mel i, rør rundt - ikke noget med at veje af og være præcis og alt det der. Og så bor surdejen i vores køleskab selvom sådan én vist egentlig